Speciale, PDF-fil, 4,2 MB (lav billedkvalitet) - nyklassicisme.dk

1635 den akademiske kategori (fig. 1). Det viser den ædle maler (le noble peintre), der
klart afgrænses fra lavets billedkunstnere ved kontrasteringen af et andet stik, forestil-
lende et tarveligt malerværksted, samtidig med at den tilhørende tekst redegør for
modsætningen til peintres vulgaires. 53 Indbefattet i den fundamentale kontrast mellem
frie og mekaniske billedkunstnere fremstilledes en lang række modsætninger, der
klart adskilte de to varianter; eks.: den frie bedrev sin kunst for ære og dyd, mens den
mekaniske stræbte efter økonomisk profit, eller den frie var ædel og dannet, mens den
mekaniske var en foragtelig ignorant, eller den frie gav sig af med en intellektuel ud-
søgning af den ideelle natur, baseret på imitation af antikken, mens den mekaniske fo-
retog en enkel, umiddelbar kopiering af naturen. 54
Forskelsættelsen implementeredes endvidere i den akademiske praksis, eks. ved en
oppriotering af det moralske gennem et forbud mod “... inebriety, debauch and gamb-
ling ...” og ved en distancering til det økonomiske stigma gennem et forbud mod di-
rekte engagement i den kommercielle aktivitet, besiddelse af en butik og udstilling af
værker i ens vinduer. 55
I akademikernes bestræbelser på at differentiere sig fra lavet lå ønsker om fastlæg-
gelse af en klar distinktion vedrørende professionstitler og -praksis. I bønskriftet an-
gående Akademiets etablering kritiseres lavets medlemmer: “... who take the name of
painters or sculptors only to oppress those who have spent their youth toiling at the
study of beautiful things in order to merit this title ...”, og det ønskes, at majestæten:
“... place a very express ban and impediment on the said Masters, so-called painters
and sculptors, hereinafter to assume that title while they keep a shop or belong to the
said guild, and limit them to that of upholsterers or gilders; as regards these so-called
53 Posner 1993 p. 585.
54 Jf. Duro 1997 pp. 29, 108, 135-136, Eks. taler Charmois i sin forespørgsel til kronen om dem, som “... find the
lustre of virtue insufferable, and wish to veil it in darkness ...” vs. dem, som “... would rather suffer voluntary
poverty and conserve their honour ...”, og Roland Fréart de Chambray fremhæver forskellen mellem antikkens
malere, som “... propos’d to themselves, above all other things, the Glory and Immortality of their Names, for
the sole, and principal Recompense of their Labours; whereas, most of our Moderns, regard only the emergent
Profit ...” (Harrison, Wood, Gaiger 2000 pp. 81, 82, 91).
55 Jf. Duro 1997 p. 30, Harrison, Wood, Gaiger 2000 p. 87, Rubin 1977 p. 18, Linda Walsh: “Charles Le Brun, ‘art
dictator of France’” i: Perry, Cunningham 1999 p. 92,. Det bør bemærkes, at trods forskelsættelse blev flere
praksiselementer fra lavssystemet rent faktisk videreført ved kunstakademierne. I den diskontinuitet, som den
kunstakademiske institution realiserer, ligger samtidig en vis kontinuitet (jf. eks. Duro 1997 p. 116).
30