Speciale, PDF-fil, 4,2 MB (lav billedkvalitet) - nyklassicisme.dk

Akademiets hovedbestræbelse var en “renovatio” af billedkunstens anseelse, dvs.
en genskabelse af den position, man mente, den besad i antikken, eller som det for-
muleredes i bønskriftet til Ludvig XIV: “... in order to be restored to their true status;
to become such as they were in the time of Alexander in the Academy of Athens,
when, as everyone knows, they occupied the first ranks among the liberal arts”; en be-
stræbelse som pointeredes ved Akademiets motto: Libertas artium restituta. 49 Billed-
kunstens sociale anseelse i Frankrig i første halvdel af det 17. århundrede var generelt
set lav. I registreringen af Paris’ arts et métiers blev malere og billedhuggere traditio-
nelt placeret i den tredje ud af fem professionsklasser, kaldet les métiers médiocres,
sammen med erhverv som svineslagtere, møllere og urmagere, og inden for de dan-
nede kredse nød litteraturen langt større respekt end billedkunsten. 50 Dog var interes-
sen for billedkunst stigende, hvilket, tillige med en øget økonomisk velstand, skabte
favorable omstændigheder for Akademiets bestræbelser. 51
Modsætningen mellem akademi og lav var i høj grad strukturerende for den di-
skurs, der udfoldedes omkring etableringen af Det franske Kunstakademi. Fremskri-
velsen af forholdet mellem den billedkunstner, som de akademiske bestræbelser pro-
tegerede, og den billedkunstner, som lavssystemet mentes at repræsentere, tog ofte
form af en meget skematisk positiv-negativ polarisering, for derved at fastsætte en
klar distinktion mellem de to kategorier. 52 Kobberstikkeren Abraham Bosse, der siden
hen blev perspektivprofessor ved Kunstakademiet, anskueliggør i et stik fra ca. år
Painting” i: Hargrove 1990 p. 29, Linda Walsh: “Charles Le Brun, ‘art dictator of France’” i: Perry, Cunningham
1999 pp. 91-92, Weyl 1989 pp. 205-207.
49 Harrison, Wood, Gaiger 2000 p. 81, Barasch 1985 p. 338. Forespørgslen vedr. etableringen af et kunstakademi
blev foretaget af Martin de Charmois, tidligere sekretær til den franske ambassadør i Rom, hvilket indikerer, at
der på daværende tidspunkt ikke eksisterede en subjektposition inden for den hofbilledkunstneriske diskurs
med synderlig social autoritet.
50 Jf. Antoine Schnapper: “The Debut of the Royal Academy of Painting” i: Hargrove 1990 p. 29, Posner 1993 p.
585, Weyl 1989 pp. 206-207. Kunstteoretikeren Roland Fréart de Chambray udlagde i 1662 billedkunstens status
som: “... it is now reduc’d and reckon’d amongst the most vulgar Trades ...” (Harrison, Wood, Gaiger 2000 p.
92).
51 Jf. Duro 1997 p. 31, Antoine Schnapper: “The Debut of the Royal Academy of Painting” i: Hargrove 1990 p.
29, Weyl 1989 p. 206. Samling af maleri i Frankrig vandt for alvor frem i årtierne efter ca. 1630 (Posner 1993 p.
588, Sveen 1995 p. 29). Samtidig blev den anerkendelse, som de franske malere Simon Vouet og Nicolas Poussin
havde opnået i løbet af første halvdel af d. 17. årh., en inspirationskilde for andre billedkunstnere.
52 Den fremskrevne forskelsættelse tillige med en række hierarkiseringer, der synes at ligge latent i de tidlige
bestræbelser, eks. omkring genrer, bliver først for alvor akademisk praksis i 1660’erne (Posner 1993 p. 585, Antoine
Schnapper: “The Debut of the Royal Academy of Painting” i: Hargrove 1990 pp. 33-34).
29