Speciale, PDF-fil, 4,2 MB (lav billedkvalitet) - nyklassicisme.dk

Strategierne udmøntede sig også i formuleringen af et kunstpraksisideal, hvorved
en række kvaliteter forsøgtes fremmet. Forfægtelsen af disse kvaliteter var forankret i
de dominante forestillinger vedrørende den korrekte karakter af den frie kunsts ud-
øvelse. 42 Det tilstræbtes, at billedkunstneren opnåede en lærdhed ved mere eller min-
dre omfattende studier af forskellige kundskabsrige fag, og at han anlagde en intellek-
tuel, refleksiv kunsttilgang under inspiration af de fremgangsmåder, der værdsattes
inden for de veletablerede frie kunster. 43 Den overordnede strategi var at sætte hove-
dets betydning over håndens, i tråd med forestillingen om den frie kunst som en intel-
lektuel, kreativ aktivitet. Inden for den kunstakademiske uddannelsespraksis udmøn-
tede dette sig eks. i en lancering af teoretisk undervisning, etablering af biblioteker og
en favorisering af tegnepraksisen, som man anså for den mest intellektuelle, kreative
del af den billedkunstneriske aktivitet. Opgraderingen af intellektet betød samtidig en
voldsom nedvurdering af det manuelle, fysiske arbejde. 44
Billedkunstnernes inkludering blandt udøverne af frie kunster involverede også en
markant ændring vedrørende målet for deres beskæftigelse. Indtrædelsen blandt de
frie kunster nødvendiggjorde en distancering fra den økonomiske sammenhæng, som
lavskunstnerens arbejde indgik i, eftersom økonomisk vinding som mål for beskæfti-
gelse ansås for uforeneligt med udøvelsen af en fri kunst. I stedet for rettedes den bil-
ledkunstneriske praksis mod ære og berømmelse. 45 Spørgsmål om billedkunstnerens
ære og dyd blev af stor vigtighed, eftersom dette var et differentierende tegn i relation
til den mekaniske kunstner, der som en fysisk, profitsøgende arbejder ikke kunne op-
42 Spørgsmålet om karakteren af den frie kunsts udøvelse udgjorde et større tankekompleks med en række forestillinger,
der gensidigt betingede hinanden. Der rådede en cirkulær logik, der gjorde, at man som fri kunstner,
måtte besidde en række kvaliteter, samtidig med at disse kvaliteter kun kunne anerkendes i den frie kunstner.
At bevæge billedkunsten fra en mekanisk til en fri kunst betød derfor en radikal restrukturering af den billedkunstneriske
praksis.
43 Bestræbelsen på etableringen af en lærd, teoretisk basis for billedkunsten formuleredes inden for den tidlige
renæssance ved eks. Cennino Cennini, Lorenzo Ghiberti og Leon Battista Alberti (Wittkower, Wittkower 1963
pp. 14-16). Tankegangen medførte i det sene 17. årh.s Italien fordringer om meget omfattende vidensprogrammer,
eks. hos Giovanni Paolo Lomazzo og Federico Zuccari.
44 Nedvurderingen af det fysiske arbejde illustreres eks. i den foragt, som malerkunstnere til tider viste skulpturen.
Eks. nægtede Leonardo da Vinci at acceptere billedhuggerkunsten som en fri kunst, eftersom “it produces
sweat and physical fatigue in the workman” (Pevsner 1940 p. 31), og ved Det franske Kunstakademi ansås billedhuggerkunsten
for urovækkende mekanisk (Duro 1997 p. 23).
45 Udøvelsen af fri kunst måtte lægge afstand til den fysiske, interessefyldte verden for derved at sikre dens frihed.
Om den ædle, frie billedkunstner, jf. Warnke 1993 pp. 34, 57, 152-153, 164, Weyl 1989 pp. 45 ff, 95 ff, Wittkower,
Wittkower 1963 pp. 93-97.
27