Speciale, PDF-fil, 4,2 MB (lav billedkvalitet) - nyklassicisme.dk

Recommendations

Info

for en traditionalistisk og velreguleret håndværksramme, er stadig dominant i spørgs- målet om den billedkunstneriske organisering og uddannelse. 36 Først da den akademiske idé når Paris, og en kreds af billedkunstnere tager initia- tiv til oprettelsen af et fransk kunstakademi, bliver den kunstakademiske institution mere end blot et forholdsvist begrænset, snævert italiensk fænomen. Dette sker offici- elt år 1648, men akademiet vinder for alvor betydning i de efterfølgende årtier, hvor sammenkædningen med den franske statsmagt øges kraftigt. Foruden den nationale succes, afføder Det franske Kunstakademi en international succes for det kunstakademiske virke. Den franske akademimodel og dens relation til statsmagten bliver et for- billede i resten af Europa, og efter en forholdsvis sløv begyndelse accelererer etableringen af kunstakademier voldsomt. 37 Ved slutningen af det 18. århundrede er over hundrede akademier grundlagt under inspiration fra det franske, deriblandt det danske. Det franske Kunstakademi fastlægger for alvor akademiformen, og der skal gå henved et par århundreder før denne seriøst udfordres. ▪ Forskelsættelsens institution Etableringen af den kunstakademiske institution er tæt sammenvævet med de be- stræbelser på en revaluering af billedkunstens sociale anseelse, der opstod og udvik- ledes inden for den italienske renæssance. Særligt blandt visse billedkunstnerkredse, men siden hen også med øget støtte fra andre dele af samfundet, forsøgtes billedkun- sten bevæget fra en position blandt de mekaniske kunster til en position blandt de frie kunster. Faglig beskæftigelse var siden antikken blevet hierarkiseret i henhold til den intellektuelle, agtværdige aktivitet, der ansås for involveret. 38 Denne tilgang blev vi- 36 Ved midten af d. 17. årh. eksisterede 3-4 institutioner af mere eller mindre kunstakademisk karakter, og disse erstattede ikke men supplerede blot den traditionelle lavsbundne mesterlære (Pevsner 1940 p. 80). Betydningen af ordet “akademi” ændredes i løbet af d. 17. årh. fra en institution med ambitiøse sociale mål til et vagt synonym for en slags lavsforening eller -skole. Desuden indfanger ordet en ny betydning, som er privat studiekreds for modeltegning (Pevsner 1940 pp. 71-74). 37 Pevsner nævner 19 akademier i 1720, hvoraf dog blot tre er egentlige akademier. Mellem 1720 og 1740 etableres seks akademier, mens der i slutningen af århundredet er etableret vel over hundrede (Pevsner 1940 pp. 140- 141). 38 En fri kunst var en faglig beskæftigelse, der sømmede sig for en fri mand. Karakteren defineredes generelt ved en positionering vs. det materielt interesserede, fysiske arbejde (jf. Warnke 1993 p. 34). 25
dereført og videreudviklet i middelalderen og fortsatte i de efterfølgende århundre- der med at sætte sig dybe spor vedrørende evalueringen af forskellige kunster. 39 Bestræbelsen på at højne billedkunstens anseelse observeres eks. i navngivningen af det tidlige Accademia del Disegno. Ved at benævne det akademi forbandt man in- stitutionen med det humanistisk-intellektuelle miljø, og ved at centrere det om et fokus på disegno signalerede man, at billedkunst er funderet i en intellektuel, kreativ aktivitet. 40 Samtidig tilkendegav kunstakademiets praksis, derunder dets undervisnings- praksis med et øget fokus på teoretisk skoling, at det var en institution, der repræsen- terede og uddannede individer, som bedrev en fri kunst. Trods den geografiske-periodiske variation i udlægningen af billedkunstens og bil- ledkunstnernes berettigelse til en højere social status, synes der at være nogle generel- le karakteristika grundet den basale bestræbelse på at italesætte billedkunst som en fri frem for mekanisk kunstart; en række diskursive strategier vedrørende opgradering af billedkunst og billedkunstner, som den kunstakademiske institution på varierende vis forsøgte at institutionalisere og derved gøre til anerkendt teori og praksis. Billed- kunstens revaluering forsøgtes bl.a. opnået ved en association med uantasteligt frie kunster, som eks. poesi, retorik, musik, filosofi, matematik, eller ved iscenesættelse af en glorværdig fortid, hvor eks. antikkens billedkunstner indvævedes i en narrativ tænkning, der lancerede ham i en mere positiv-mytisk version, end kilderne reelt gav belæg for. 41 39 Ordet “kunster” dækkede tidligere over en bred, varieret mængde tillærte færdigheder eller fag og var ikke som i dag særligt knyttet til den æstetik-faglige praksis. I antikken bestemtes de syv frie kunster, og disse suppleredes under middelalderen med de syv mekaniske kunster, hvoriblandt eks. arkitektur tillige med visse grene af billedkunst og skulptur placeredes som en underafdeling af armatura, dvs. fremstillingen af udrustning. Fag relateret til den moderne forståelse af kunster fandtes spredt blandt, hvad man i dag ville kalde, diverse videnskaber, håndværk og andre menneskelige aktiviteter (Kristeller 1951 pp. 505-508). Med tiden udfordredes de antikke modeller af anderledes kategoriseringer. 40 Disegno er ifølge Giorgio Vasari, hovedmanden bag Accademia del Disegno: “... an apparent expression and declaration of the concetto [or judgment] that is held in the mind and of that which, to say the same thing, has been imagined in the intellect and fabricated in the idea.” (Goldstein 1996 p. 14). Kunstteoretiske begreber, som det italienske: disegno, eller franske: dessin, dannede klangbund for etableringen af den kunstakademiske institution (jf. Barasch 1985 pp. 218-219, Goldstein 1996 pp. 17, 31, Pevsner 1940 pp. 43-44). 41 Antikken var en ekstrem vigtig autoritet. Derfor blev antikke kilder, som fortællingen om billedkunstneren Apelles og Alexander den Store eller Horats lignelse mellem billedkunst og digtekunst: Ut pictura poesis (jf. Lee 1940), anvendt igen og igen i bestræbelsen på forbedringen af billedkunstens position (jf. Barasch 1985 p. 177). 26
Page 1 and 2: KUNSTENS MAGT OG MAGTENS KUNST Fouc
Page 3 and 4: ABSTRACT The Power of Art and the A
Page 5 and 6: IV. KONKLUSION 118 6. EN KONKLUSION
Page 7 and 8: 1.1. Problemformulering Som sagt vi
Page 9 and 10: Den første større fremstilling af
Page 11 and 12: 2. TEORI OG METODE I udsøgningen a
Page 13 and 14: ▪ Magtanalytik Værket Overvågni
Page 15 and 16: den negative, repressive anskuelse,
Page 17 and 18: ▪ Den disciplinære magtøkonomi
Page 19 and 20: af individets forhold bliver et pri
Page 21 and 22: vets direkte, åbenbare bestemmelse
Page 23 and 24: subjekt, dvs. en konkret bearbejdni
Page 25 and 26: atriske anstalter, fængsler, fabri
Page 27 and 28: modsætningen mellem dominant og do
Page 29: 3. DET KGL. DANSKE KUNSTAKADEMI. FO
Page 33 and 34: nå denne status. Indtrædelsen i e
Page 35 and 36: 1635 den akademiske kategori (fig.
Page 37 and 38: 3.2. Den danske flanke. Kunstnerens
Page 39 and 40: litet, i den moderne forståelse af
Page 41 and 42: ▪ Distinktionen I en fremstilling
Page 43 and 44: Bortset fra societetet år 1701 man
Page 45 and 46: 4. DEN AKADEMISKE DANNELSE. SUBJEKT
Page 47 and 48: Der er ikke megen direkte informati
Page 49 and 50: Matematikken gjorde sig endvidere g
Page 51 and 52: fattende dataindsamlinger blev der
Page 53 and 54: for den nyttigste inspiration i til
Page 55 and 56: ▪ Den korrekte krop Det var kunst
Page 57 and 58: langs og tværs saa vel over det, d
Page 59 and 60: mit diesem wahren Geschmacke des Al
Page 61 and 62: illedlæsning (fig. 24). 135 Le Bru
Page 63 and 64: Kropstegningen indledtes med tegnin
Page 65 and 66: Et centralt element i kunstakademie
Page 67 and 68: mer aldrig foran. Men Siele som Nat
Page 69 and 70: og betragtede sig selv som en befri
Page 71 and 72: geredes i overensstemmelse med hans
Page 73 and 74: elevernes uddannelse skærpedes gen
Page 75 and 76: særdeles krævende og til tider an
Page 77 and 78: til intet”. 187 Denne passionered
Page 79 and 80: 4.3. Den akademiske moral. Selvtekn
Page 81 and 82:
kunstneriske felt. 199 Indtrædelse
Page 83 and 84:
egenlogik, dvs. implicerede en vis
Page 85 and 86:
Akademikerne tilstræbte en orden,
Page 87 and 88:
den ed som nyudnævnte akademimedle
Page 89 and 90:
den meritokratiske orden; midlet va
Page 91 and 92:
de, der er påkrævet i dommen om d
Page 93 and 94:
▪ Akademiets patronisme Forestill
Page 95 and 96:
om, at man handlede i kunstens inte
Page 97 and 98:
kunstneriske løbebane. 247 Disse r
Page 99 and 100:
handlingsmåde af ansættelsen, hvi
Page 101 and 102:
Derimod er der få eksempler på i
Page 103 and 104:
Carstens’ modvilje over for kunst
Page 105 and 106:
gjorde Carstens’ modstand over fo
Page 107 and 108:
Carstens tog desuden skarp afstand
Page 109 and 110:
skar bort, tog den fulde konsekvens
Page 111 and 112:
5. KUNSTAKADEMIET OG OFFENTLIGHEDEN
Page 113 and 114:
Kunstakademikerne var oprindeligt s
Page 115 and 116:
sere som den folkelige forlystelses
Page 117 and 118:
fentlige debat affødte en mængde
Page 119 and 120:
dret i en tegning (fig. 37). Igen s
Page 121 and 122:
Kunstakademi Daniel Nikolaus Chodow
Page 123 and 124:
IV KONKLUSION 118
Page 125 and 126:
ofte anti-akademiske kunstpraksiser
Page 127 and 128:
ILLUSTRATIONER FIG. 1 Abraham Bosse
Page 129 and 130:
FIG. 4 Nicolas Dorigny (1658—1746
Page 131 and 132:
FIG. 7 Georg Martin Preisler (1700
Page 133 and 134:
FIG. 9 Georg Martin Preisler (1700
Page 135 and 136:
FIG. 11 Benoît Louis Prévost (ca.
Page 137 and 138:
FIG. 13 Formodentlig Jan Stephan va
Page 139 and 140:
Page 141 and 142:
Page 143 and 144:
19 20 FIG. 19 Gilles Demarteau (172
Page 145 and 146:
FIG. 22 Andreas Weidenhaupt (1738
Page 147 and 148:
FIG. 24 Charles Le Brun (1619—169
Page 149 and 150:
FIG. 26 Federico Zuccaro (ca. 1540/
Page 151 and 152:
FIG. 29 Gérard de Lairesse (1640
Page 153 and 154:
FIG. 31 Asmus Jacob Carstens (1754
Page 155 and 156:
FIG. 35 Jacques Philippe Le Bas (17
Page 157 and 158:
FIG. 38 Daniel Nikolaus Chodowiecki
Page 159 and 160:
FIG. 20 Emma Salling, Claus M. Smid
Page 161 and 162:
BOURDIEU 1993 Bourdieu, Pierre: The
Page 163 and 164:
EAGLETON 1990 Eagleton, Terry: The
Page 165 and 166:
GOLDSTEIN 1977 Goldstein, Carl: “
Page 167 and 168:
JØRNÆS 1970 Jørnæs, Bjarne: “
Page 169 and 170:
LIND 2000 Lind, Gunner: “Den hero
Page 171 and 172:
POULSEN 1982 Poulsen, Hanne: “Kar
Page 173 and 174:
THEIMANN 1980 Theimann, Sigrid: Hin
show all

Speciale, PDF-fil, 4,2 MB (lav billedkvalitet) - nyklassicisme.dk

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?