Speciale, PDF-fil, 4,2 MB (lav billedkvalitet) - nyklassicisme.dk

Recommendations

Info

tætte relation mellem den kognitive, kommunikative og socialt distinktive dimension i alle symbolske systemer. Det primære fokus er på den dominante kultur. Der er tale om en teori, der stort set eksklusivt behandler den specifikke betydning som legitimerede repræsentationer har i udøvelsen og fikseringen af magtforhold. Bourdieu pointerer, at i groft sagt alle tilfælde kræver udøvelsen af magt en eller anden form for retfærdiggørelse, legitima- tion for at skabe en “misgenkendelse” af dens fundamentalt set arbitrære karakter, eller anderledes formuleret: en naturalisering af praksisen, hvorved dens interesse- aspekt udgrænses. Jo mere aktiviteter eller ressourcer kan adskille sig fra de underlig- gende interesser, dvs. jo mere de kan fremstå som uegennyttige, jo mere vinder de i symbolsk magt eller legitimitet. På baggrund af kongstanken om den fundamentale forbindelse mellem symbolske praksiser og sociale dominansrelationer formulerer Bourdieu en sociologi for de symbolske former. Med tydelig inspiration fra den strukturalistiske tradition opfattes den grundliggende logik i symbolske praksiser som værende etableringen af forskelle i form af binære modsætninger. Symbolske systemer er i dette perspektiv klassifikati- onssystemer bygget på forholdet mellem inkludering og ekskludering. Denne orden skaber et sæt af fundamentale dikotomier, eks. høj / <strong>lav</strong>, god / dårlig etc., der fungerer som grundliggende klassifikationer understøttende alle mentale aktiviteter. Bourdieu skriver: All agents in a given social formation share a set of basic perceptual schemes, which receive the beginnings of objectification in the pairs of antagonistic adjectives commonly used to classify and qualify persons or objects in the most varied areas of practice. The network of oppositions between high (sublime, elevated, pure) and low (vulgar, low, modest), spiritual and material, fine (refined, elegant) and coarse (heavy, fat, crude, brutal), ... , is the matrix of all the commonplaces which find such ready acceptance because behind them lies the whole social order. 32 Disse parvise modsætninger er sociale størrelser, der deles af alle og medvirker til at fundere samfundslivets magtrelationer. Denne orden af hverdagssprogets semikodifi- cerede modsætninger forbindes i sidste instans med en mere fundamental dikotomi: 32 Bourdieu 1984 p. 468. 21
modsætningen mellem dominant og domineret. Bourdieus strukturalistiske metode sigter mod at afsløre denne dominans’ dybdestruktur i det sociale liv. Det gøres gen- nem undersøgelser, der demonstrerer, hvorledes forskellige dikotomier blot er varia- tioner over den grundliggende polaritet mellem dominant og domineret. Den symbolske distinktions fundamentale logik er differentieringen af individer og grupper og le- gitimeringen af disse hierarkiske arrangementer. ▪ Af praktiske grunde Afslutningsvis må der knyttes en kommentar til et par praktiske forhold. Jeg under- støtter min tekst ved en række illustrationer. På grund af et forholdsvist sparsomt ma- teriale fra den behandlede periode, har jeg i en del tilfælde inddraget billeder, der er en anelse ældre eller yngre. Eftersom kunstakademiets grundliggende praksis var særdeles konservativ, mener jeg, at disse illustrationer stadigvæk kan bidrage til be- handlingen af forholdene i sidste halvdel af det 18. århundrede. Et speciale sætter klare grænser for hvor omfattende en fremstilling kan være. Den- ne undersøgelse vil derfor, som alle undersøgelser, i et vist omfang være reduktionis- tisk, simplificerende. Dette speciale er et forsøg på at belyse et særligt emne ud fra et bestemt perspektiv. Jeg foregiver ikke, at dette speciale leverer en definitiv, ful<strong>dk</strong>om- men beskrivelse af magtforholdet ved Det danske Kunstakademi i sidste halvdel af det 18. århundrede, og jeg vil foretrække, at man opfattede fremstillingen som væren- de en række studier, demonstrerende en række aspekter i et større, mere komplekst forhold. 22
Page 1 and 2: KUNSTENS MAGT OG MAGTENS KUNST Fouc
Page 3 and 4: ABSTRACT The Power of Art and the A
Page 5 and 6: IV. KONKLUSION 118 6. EN KONKLUSION
Page 7 and 8: 1.1. Problemformulering Som sagt vi
Page 9 and 10: Den første større fremstilling af
Page 11 and 12: 2. TEORI OG METODE I udsøgningen a
Page 13 and 14: ▪ Magtanalytik Værket Overvågni
Page 15 and 16: den negative, repressive anskuelse,
Page 17 and 18: ▪ Den disciplinære magtøkonomi
Page 19 and 20: af individets forhold bliver et pri
Page 21 and 22: vets direkte, åbenbare bestemmelse
Page 23 and 24: subjekt, dvs. en konkret bearbejdni
Page 25: atriske anstalter, fængsler, fabri
Page 29 and 30: 3. DET KGL. DANSKE KUNSTAKADEMI. FO
Page 31 and 32: dereført og videreudviklet i midde
Page 33 and 34: nå denne status. Indtrædelsen i e
Page 35 and 36: 1635 den akademiske kategori (fig.
Page 37 and 38: 3.2. Den danske flanke. Kunstnerens
Page 39 and 40: litet, i den moderne forståelse af
Page 41 and 42: ▪ Distinktionen I en fremstilling
Page 43 and 44: Bortset fra societetet år 1701 man
Page 45 and 46: 4. DEN AKADEMISKE DANNELSE. SUBJEKT
Page 47 and 48: Der er ikke megen direkte informati
Page 49 and 50: Matematikken gjorde sig endvidere g
Page 51 and 52: fattende dataindsamlinger blev der
Page 53 and 54: for den nyttigste inspiration i til
Page 55 and 56: ▪ Den korrekte krop Det var kunst
Page 57 and 58: langs og tværs saa vel over det, d
Page 59 and 60: mit diesem wahren Geschmacke des Al
Page 61 and 62: illedlæsning (fig. 24). 135 Le Bru
Page 63 and 64: Kropstegningen indledtes med tegnin
Page 65 and 66: Et centralt element i kunstakademie
Page 67 and 68: mer aldrig foran. Men Siele som Nat
Page 69 and 70: og betragtede sig selv som en befri
Page 71 and 72: geredes i overensstemmelse med hans
Page 73 and 74: elevernes uddannelse skærpedes gen
Page 75 and 76: særdeles krævende og til tider an
Page 77 and 78:
til intet”. 187 Denne passionered
Page 79 and 80:
4.3. Den akademiske moral. Selvtekn
Page 81 and 82:
kunstneriske felt. 199 Indtrædelse
Page 83 and 84:
egenlogik, dvs. implicerede en vis
Page 85 and 86:
Akademikerne tilstræbte en orden,
Page 87 and 88:
den ed som nyudnævnte akademimedle
Page 89 and 90:
den meritokratiske orden; midlet va
Page 91 and 92:
de, der er påkrævet i dommen om d
Page 93 and 94:
▪ Akademiets patronisme Forestill
Page 95 and 96:
om, at man handlede i kunstens inte
Page 97 and 98:
kunstneriske løbebane. 247 Disse r
Page 99 and 100:
handlingsmåde af ansættelsen, hvi
Page 101 and 102:
Derimod er der få eksempler på i
Page 103 and 104:
Carstens’ modvilje over for kunst
Page 105 and 106:
gjorde Carstens’ modstand over fo
Page 107 and 108:
Carstens tog desuden skarp afstand
Page 109 and 110:
skar bort, tog den fulde konsekvens
Page 111 and 112:
5. KUNSTAKADEMIET OG OFFENTLIGHEDEN
Page 113 and 114:
Kunstakademikerne var oprindeligt s
Page 115 and 116:
sere som den folkelige forlystelses
Page 117 and 118:
fentlige debat affødte en mængde
Page 119 and 120:
dret i en tegning (fig. 37). Igen s
Page 121 and 122:
Kunstakademi Daniel Nikolaus Chodow
Page 123 and 124:
IV KONKLUSION 118
Page 125 and 126:
ofte anti-akademiske kunstpraksiser
Page 127 and 128:
ILLUSTRATIONER FIG. 1 Abraham Bosse
Page 129 and 130:
FIG. 4 Nicolas Dorigny (1658—1746
Page 131 and 132:
FIG. 7 Georg Martin Preisler (1700
Page 133 and 134:
FIG. 9 Georg Martin Preisler (1700
Page 135 and 136:
FIG. 11 Benoît Louis Prévost (ca.
Page 137 and 138:
FIG. 13 Formodentlig Jan Stephan va
Page 139 and 140:
Page 141 and 142:
Page 143 and 144:
19 20 FIG. 19 Gilles Demarteau (172
Page 145 and 146:
FIG. 22 Andreas Weidenhaupt (1738
Page 147 and 148:
FIG. 24 Charles Le Brun (1619—169
Page 149 and 150:
FIG. 26 Federico Zuccaro (ca. 1540/
Page 151 and 152:
FIG. 29 Gérard de Lairesse (1640
Page 153 and 154:
FIG. 31 Asmus Jacob Carstens (1754
Page 155 and 156:
FIG. 35 Jacques Philippe Le Bas (17
Page 157 and 158:
FIG. 38 Daniel Nikolaus Chodowiecki
Page 159 and 160:
FIG. 20 Emma Salling, Claus M. Smid
Page 161 and 162:
BOURDIEU 1993 Bourdieu, Pierre: The
Page 163 and 164:
EAGLETON 1990 Eagleton, Terry: The
Page 165 and 166:
GOLDSTEIN 1977 Goldstein, Carl: “
Page 167 and 168:
JØRNÆS 1970 Jørnæs, Bjarne: “
Page 169 and 170:
LIND 2000 Lind, Gunner: “Den hero
Page 171 and 172:
POULSEN 1982 Poulsen, Hanne: “Kar
Page 173 and 174:
THEIMANN 1980 Theimann, Sigrid: Hin
show all

Speciale, PDF-fil, 4,2 MB (lav billedkvalitet) - nyklassicisme.dk

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?