Speciale, PDF-fil, 4,2 MB (lav billedkvalitet) - nyklassicisme.dk

atriske anstalter, fængsler, fabrikker, militærkaserner etc. og derved på institutionens
kontrollerende, overvågende effekt, beskæftiger Bourdieu sig i højere grad med over-
klassekulturen, bl.a. universiteter, eliteskoler, kunstinstitutionen etc., og har mere blik
for subjektiveringens “berigende” effekt, dets distinktive aspekt. Bourdieu interesse-
rer sig for kampen mellem sociale segmenter, den symbolske vold, der er i relationen
mellem forskelligartede dispositioner, habituser. Således tager han udgangspunk i en
social mangfoldighed, en mængde sociale felter, mens Foucault primært fokuserer på
den hele socialitet. I det omfang Foucault beskæftiger sig med sociale kampe er det
for at lokalisere herkomsten af noget, der siden hen bliver en generel historisk hori-
sont. Når Foucault fremstiller eks. disciplineringen, drejer forholdet sig først og frem-
mest om håndteringen af generelle problemer og sekundært om kampen mellem for-
skellige sociale grupperinger. I spørgsmålet om kunstakademiet synes det væsentligt
at medtænke det distinktive aspekt, hvorledes der sondres og hierarkiseres mellem
forskellige billedkunstneriske praksiser.
Bourdieu har leveret omfattende studier i den symbolske, klassificerende praksis’
magtaspekt. Evnen til gennemtrumfe sin opfattelse af, hvad der er korrekt, efterstræ-
belsesværdigt, betegner han som symbolsk magt eller vold. Denne kompetence hæn-
ger sammen med individets såkaldte kapital, dvs. den samfundsstatus vedkommende
kan gøre krav på. Den symbolske magt funderes på evnen til at indgive samfundet en
bestemt klassifikationsmatrice, dvs. evnen til at disponere individer for at opfatte ver-
den på en bestemt facon.
Dette teoretiske standpunkt har ledt til en omfangsrig beskæftigelse med den rolle
som kulturelle praksiser, producenter og institutioner spiller i opretholdelsen af sam-
fundets dominansrelationer. Bourdieu argumenterer for, at symbolske systemer udfø-
rer tre sammenhængende men dog distinkte funktioner, som er kognition, kommuni-
kation og social differentiering. Symbolske systemer er både strukturerende og struk-
turerede strukturer, dvs. videns- og kommunikationsinstrumenter, men vigtigst af alt
er de instrumenter for dominans. Bourdieu kombinerer derved konstruktivistiske og
strukturalistiske perspektiver i en teori om symbolsk magt, der lægger vægt på den
20