Speciale, PDF-fil, 4,2 MB (lav billedkvalitet) - nyklassicisme.dk

Recommendations

Info

Spørgsmålet om den kunstneriske moral har en lang, varierende historie, men gen- nemgående er den ophøjede, opofrende karakter blevet betonet. 30 Denne status kræ- ver en villighed til at afsværge bestemte negative forhold. Disse tanker synes at kul- minere i romantikkens forestilling om den lidende kunstner, kunstneren som en mar- tyr. 31 I denne kontekst var den kunstneriske praksis et kompromisløst, nærmest gud- dommeliggjort foretagende. Tankegangen i dens radikale, ekstreme udtryk var en præference for forarmelsen, ultimativt døden, frem for at slække på idealerne, frem for at lade kunsten blive besudlet af verdens modbydeligheder. Således måtte kunstneren lære at holde stand mod kvalerne, ikke forfalde til halve løsninger og derved kompromittere sin identitet. Her opleves den asketiske kunstner i fuldt flor. Disse praksiser er en del af fundamentet i den moderne anskuelse af kunstens status, hvor man stadig forventer en vis selvopofrelse for den kunstneriske sag. Denne omstæn- dighed hænger i høj grad sammen med de forestillinger, som bl.a. eller måske i sær- deleshed kunstakademiet etablerede. 2.2. Teoretiske‐metodiske overvejelser Jeg har betegnet mit speciale som Foucault-inspirerede studier og ikke eks. foucauldi- anske studier, eftersom det ikke er en streng, nøjagtig efterlevelse af dette teorikom- pleks, men derimod en forholdsvis fri forvaltning, hvilket på sin vis gør det mere fou- cauldiansk, al den stund Foucault tager afstand fra fasttømrede totalteorier. Det rum- mer således også en vis indflydelse fra andre tankesæt, bl.a. en række kunsthistoriske, historiske, sociologiske etc. fremstillinger af emnet. Det tværfaglige perspektiv har åb- net for indsigter, der i almindelighed undslipper den snævert faglige forståelse. ▪ Pierre Bourdieu En inspirationskilde, der fortjener at blive bemærket, er den franske sociolog Pierre Bourdieus studier af social distinktion. Både Foucault og Bourdieu har leveret omfattende studier i institutionelle forhold, men hvor Foucault primært fokuserer på psyki- 30 For eks. på dette forhold, jf. bl.a. Wittkower, Wittkower 1963, Wrigley 1993 pp. 132-135, 138, 140, 144. 31 Jf. bl.a. Bätschmann 1997 pp. 67, 71. 19
atriske anstalter, fængsler, fabrikker, militærkaserner etc. og derved på institutionens kontrollerende, overvågende effekt, beskæftiger Bourdieu sig i højere grad med over- klassekulturen, bl.a. universiteter, eliteskoler, kunstinstitutionen etc., og har mere blik for subjektiveringens “berigende” effekt, dets distinktive aspekt. Bourdieu interesse- rer sig for kampen mellem sociale segmenter, den symbolske vold, der er i relationen mellem forskelligartede dispositioner, habituser. Således tager han udgangspunk i en social mangfoldighed, en mængde sociale felter, mens Foucault primært fokuserer på den hele socialitet. I det omfang Foucault beskæftiger sig med sociale kampe er det for at lokalisere herkomsten af noget, der siden hen bliver en generel historisk hori- sont. Når Foucault fremstiller eks. disciplineringen, drejer forholdet sig først og frem- mest om håndteringen af generelle problemer og sekundært om kampen mellem forskellige sociale grupperinger. I spørgsmålet om kunstakademiet synes det væsentligt at medtænke det distinktive aspekt, hvorledes der sondres og hierarkiseres mellem forskellige bille<strong>dk</strong>unstneriske praksiser. Bourdieu har leveret omfattende studier i den symbolske, klassificerende praksis’ magtaspekt. Evnen til gennemtrumfe sin opfattelse af, hvad der er korrekt, efterstræ- belsesværdigt, betegner han som symbolsk magt eller vold. Denne kompetence hæn- ger sammen med individets såkaldte kapital, dvs. den samfundsstatus ve<strong>dk</strong>ommende kan gøre krav på. Den symbolske magt funderes på evnen til at indgive samfundet en bestemt klassifikationsmatrice, dvs. evnen til at disponere individer for at opfatte ver- den på en bestemt facon. Dette teoretiske standpunkt har ledt til en omfangsrig beskæftigelse med den rolle som kulturelle praksiser, producenter og institutioner spiller i opretholdelsen af sam- fundets dominansrelationer. Bourdieu argumenterer for, at symbolske systemer udfø- rer tre sammenhængende men dog distinkte funktioner, som er kognition, kommuni- kation og social differentiering. Symbolske systemer er både strukturerende og struk- turerede strukturer, dvs. videns- og kommunikationsinstrumenter, men vigtigst af alt er de instrumenter for dominans. Bourdieu kombinerer derved konstruktivistiske og strukturalistiske perspektiver i en teori om symbolsk magt, der lægger vægt på den 20
Page 1 and 2: KUNSTENS MAGT OG MAGTENS KUNST Fouc
Page 3 and 4: ABSTRACT The Power of Art and the A
Page 5 and 6: IV. KONKLUSION 118 6. EN KONKLUSION
Page 7 and 8: 1.1. Problemformulering Som sagt vi
Page 9 and 10: Den første større fremstilling af
Page 11 and 12: 2. TEORI OG METODE I udsøgningen a
Page 13 and 14: ▪ Magtanalytik Værket Overvågni
Page 15 and 16: den negative, repressive anskuelse,
Page 17 and 18: ▪ Den disciplinære magtøkonomi
Page 19 and 20: af individets forhold bliver et pri
Page 21 and 22: vets direkte, åbenbare bestemmelse
Page 23: subjekt, dvs. en konkret bearbejdni
Page 27 and 28: modsætningen mellem dominant og do
Page 29 and 30: 3. DET KGL. DANSKE KUNSTAKADEMI. FO
Page 31 and 32: dereført og videreudviklet i midde
Page 33 and 34: nå denne status. Indtrædelsen i e
Page 35 and 36: 1635 den akademiske kategori (fig.
Page 37 and 38: 3.2. Den danske flanke. Kunstnerens
Page 39 and 40: litet, i den moderne forståelse af
Page 41 and 42: ▪ Distinktionen I en fremstilling
Page 43 and 44: Bortset fra societetet år 1701 man
Page 45 and 46: 4. DEN AKADEMISKE DANNELSE. SUBJEKT
Page 47 and 48: Der er ikke megen direkte informati
Page 49 and 50: Matematikken gjorde sig endvidere g
Page 51 and 52: fattende dataindsamlinger blev der
Page 53 and 54: for den nyttigste inspiration i til
Page 55 and 56: ▪ Den korrekte krop Det var kunst
Page 57 and 58: langs og tværs saa vel over det, d
Page 59 and 60: mit diesem wahren Geschmacke des Al
Page 61 and 62: illedlæsning (fig. 24). 135 Le Bru
Page 63 and 64: Kropstegningen indledtes med tegnin
Page 65 and 66: Et centralt element i kunstakademie
Page 67 and 68: mer aldrig foran. Men Siele som Nat
Page 69 and 70: og betragtede sig selv som en befri
Page 71 and 72: geredes i overensstemmelse med hans
Page 73 and 74: elevernes uddannelse skærpedes gen
Page 75 and 76:
særdeles krævende og til tider an
Page 77 and 78:
til intet”. 187 Denne passionered
Page 79 and 80:
4.3. Den akademiske moral. Selvtekn
Page 81 and 82:
kunstneriske felt. 199 Indtrædelse
Page 83 and 84:
egenlogik, dvs. implicerede en vis
Page 85 and 86:
Akademikerne tilstræbte en orden,
Page 87 and 88:
den ed som nyudnævnte akademimedle
Page 89 and 90:
den meritokratiske orden; midlet va
Page 91 and 92:
de, der er påkrævet i dommen om d
Page 93 and 94:
▪ Akademiets patronisme Forestill
Page 95 and 96:
om, at man handlede i kunstens inte
Page 97 and 98:
kunstneriske løbebane. 247 Disse r
Page 99 and 100:
handlingsmåde af ansættelsen, hvi
Page 101 and 102:
Derimod er der få eksempler på i
Page 103 and 104:
Carstens’ modvilje over for kunst
Page 105 and 106:
gjorde Carstens’ modstand over fo
Page 107 and 108:
Carstens tog desuden skarp afstand
Page 109 and 110:
skar bort, tog den fulde konsekvens
Page 111 and 112:
5. KUNSTAKADEMIET OG OFFENTLIGHEDEN
Page 113 and 114:
Kunstakademikerne var oprindeligt s
Page 115 and 116:
sere som den folkelige forlystelses
Page 117 and 118:
fentlige debat affødte en mængde
Page 119 and 120:
dret i en tegning (fig. 37). Igen s
Page 121 and 122:
Kunstakademi Daniel Nikolaus Chodow
Page 123 and 124:
IV KONKLUSION 118
Page 125 and 126:
ofte anti-akademiske kunstpraksiser
Page 127 and 128:
ILLUSTRATIONER FIG. 1 Abraham Bosse
Page 129 and 130:
FIG. 4 Nicolas Dorigny (1658—1746
Page 131 and 132:
FIG. 7 Georg Martin Preisler (1700
Page 133 and 134:
FIG. 9 Georg Martin Preisler (1700
Page 135 and 136:
FIG. 11 Benoît Louis Prévost (ca.
Page 137 and 138:
FIG. 13 Formodentlig Jan Stephan va
Page 139 and 140:
Page 141 and 142:
Page 143 and 144:
19 20 FIG. 19 Gilles Demarteau (172
Page 145 and 146:
FIG. 22 Andreas Weidenhaupt (1738
Page 147 and 148:
FIG. 24 Charles Le Brun (1619—169
Page 149 and 150:
FIG. 26 Federico Zuccaro (ca. 1540/
Page 151 and 152:
FIG. 29 Gérard de Lairesse (1640
Page 153 and 154:
FIG. 31 Asmus Jacob Carstens (1754
Page 155 and 156:
FIG. 35 Jacques Philippe Le Bas (17
Page 157 and 158:
FIG. 38 Daniel Nikolaus Chodowiecki
Page 159 and 160:
FIG. 20 Emma Salling, Claus M. Smid
Page 161 and 162:
BOURDIEU 1993 Bourdieu, Pierre: The
Page 163 and 164:
EAGLETON 1990 Eagleton, Terry: The
Page 165 and 166:
GOLDSTEIN 1977 Goldstein, Carl: “
Page 167 and 168:
JØRNÆS 1970 Jørnæs, Bjarne: “
Page 169 and 170:
LIND 2000 Lind, Gunner: “Den hero
Page 171 and 172:
POULSEN 1982 Poulsen, Hanne: “Kar
Page 173 and 174:
THEIMANN 1980 Theimann, Sigrid: Hin
show all

Speciale, PDF-fil, 4,2 MB (lav billedkvalitet) - nyklassicisme.dk

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?