16.07.2013 Views

Speciale, PDF-fil, 4,2 MB (lav billedkvalitet) - nyklassicisme.dk

Speciale, PDF-fil, 4,2 MB (lav billedkvalitet) - nyklassicisme.dk

Speciale, PDF-fil, 4,2 MB (lav billedkvalitet) - nyklassicisme.dk

SHOW MORE
SHOW LESS

Create successful ePaper yourself

Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.

talité”, der fokuserer på spændingsfeltet mellem politik og etik, dvs. overordnet ledel-

se eller regering og så individets egen subjektiveringspraksis. 25 Begrebet knytter sær-

ligt an til den regeringskunst, der dannedes i sammenhæng med den moderne territo-

rialstats etablering i det 16. og 17. århundrede, og som i det 18. århundrede manifeste-

rede sig i en række statsvidenskaber, inden for det tyske kulturområde kaldet kame-

ralvidenskaber, der teoretiserede over befolkningens optimering eller, ifølge professor

ved Sorø Akademi Jens Schielderup Sneedorff, er: “de Videnskaber, der lærer os at

bestyre vore Handlinger til Selskabets Bedste”. 26 Det praktiske korrelat til disse viden-

skaber var politiet, der havde til formål at forøge statens ressourcer og kræfter. 27 Såle-

des betragtes individets selvforhold i sammenhæng med historiske, sociale systemer,

den bestemte normativitet. Disciplinen kan ses som et element i denne bredere palet

af styringsmekanismer. Jeg vil ikke primært benytte Foucaults historiske analyse af

det 18. århundredes styringsrationalitet, men derimod tage udgangspunkt i den mere

overordnede behandling af moralen, særligt som den udfoldes i forbindelse med be-

skrivelsen af antikke selvpraksiser. 28 Denne fremstilling har inspireret specialets stu-

dier af kunstnerisk moral.

Foucaults behandling af moral afdækker, hvorledes individet historisk set har for-

met sig selv, gjort sit selv til genstand for moralsk problematisering. Enhver moral in-

volverer et adfærdskodeks, en vurdering af den faktiske adfærds overensstemmelse

med kodeksen og et subjekt, der er genstand for et selvarbejde, hvilket betegnes etik.

Fokus ligger særligt på moralens praktiske udfoldelse, dvs. selvarbejdet. På baggrund

af en bestemt problematisering af adfærden, forsøger individet ved særlige teknikker

at præge sig selv, derved udarbejdende en moralsk væremåde. Den moralske praksis

er ikke indskrænket til teoretiske formuleringer og simpel overholdelse af regler, men

indebærer et omfattende selvarbejde, hvorved individet konstituerer sig som moralsk

25 “Gouvernementalité” er en neologisme udledt af ordet “gouvernement”, dvs. regering eller ledelse.

26 Jørgensen 1972 p. 166. Vedr. tidens kameralvidenskaber, jf. Dean 2006 pp. 156 ff, Korsgaard 1997 pp. 82-83.

27 Begrebet “politi” havde i d. 18. årh. en anden betydning, end det har i dag. Der var ikke tale om et korps, der

skulle opretholde lov og orden, men derimod om et forvaltningsapparat, der regulerede bredt og med et positivt,

progressivt sigte, dvs. der forsøgte at optimere den sociale orden. Jf. Dean 2006 pp. 155 ff, Foucault 2002a

pp. 103 ff, Foucault 2008 pp. 338 ff, Raffnsøe 2002 pp. 270 ff.

28 Jf. Foucault 2004 pp. 34 ff.

17

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!