Speciale, PDF-fil, 4,2 MB (lav billedkvalitet) - nyklassicisme.dk

af individets forhold bliver et princip for identiteten. Man opnår en situation, hvor
individet forstår sin position ud fra systemets logik, hvilket leder til en selvforvalt-
ning af subjektiveringen, dvs. en stræben efter den normative adfærd.
Foucault tager udgangspunkt i franske forhold, men fremstillingen er også anven-
delig i relation til tidens danske omstændigheder. Det 18. århundredes Danmark var
blandt Europas absolut mest militaristiske, bureaukratiske samfund, ifølge nogen hi-
storikere kun overgået af Preussen. 18 Med afsæt i en stærk centralmagt udfoldedes en
fundamental samfundsreformering, der bl.a. manifesterede sig tydeligt inden for mili-
tær, fængselsvæsen, hospitalsvæsen og skolevæsen. Den dag i dag ses monumenterne
over denne transformation. 19 Samtiden var opmærksom på potentialet i denne om-
lægning, eks. anbefalede Ludvig Holberg år 1715 kongens regering, at: “...giøre saa-
danne Love, som tiene til det gemeene Beste, indrette saadan Disciplin, at Borgerne
beqvemme sig til at leve efter Lovene, ikke saa meget af Frygt for Straf, som af Skik og
Saedvane...”. 20 Her udlægges essensen i overgangen fra tidligere tiders feudale magt-
form, der fungerede ved den frygtindgydende, spektakulære pinestraf, til den disci-
plinære magt, der gjorde adfærden instinktiv, gjorde den rette praksis til skik og sæd-
vane. Således indtræder en omfattende disciplinering i det 18. århundredes Danmark.
Som sagt bliver disciplinen i løbet af det 18. århundrede den dominerende sociale
logik, en magtøkonomi, der manifesterer sig bredt i samfundet. Som jeg vil forsøge at
anskueliggøre, indbefatter periodens kunstakademiske uddannelse også et klart di-
sciplinært aspekt. Det bør pointeres, at jeg langt fra er den første kunsthistoriker, der
har bemærket en disciplinær dimension i tidens billedkunstneriske uddannelse. 21 Den
oprindelige inspiration for mine overvejelser var nogle betragtninger, som Foucault
18 Knudsen 1993 pp. 21, 23 ff. Den danske enevoldsmagt stod stærkt. Statsapparatet var efter periodens målestok
stort, og på nogle områder Europas mest moderne.
19 Eks. Det kongelige Frederiks Hospital (nu Kunstindustrimuseet) fra 1752-54, der var Danmarks første behandlingshospital,
eller Sølvgades Kaserne (nu DSBs hovedkontor) fra 1765-71, der var den første store kaserne,
og som afviklede den private indkvartering af soldater.
20 Ludvig Holberg: Naturens og Folke‐Rettens Kundskab. Citeret efter Værker i tolv bind. Bind I. København, Rosenkilde
og Bagger, 1969, udg. af Frederik Julius Billeskov Jansen, p. 312.
21 Jf. bl.a. Benhamou 1993 p. 9, Dickel 1987 p. 261, Plank 1999 p. 120. Disse tre tilfælde bemærker det disciplinære
aspekt i tidens tegneundervisning.
14