Speciale, PDF-fil, 4,2 MB (lav billedkvalitet) - nyklassicisme.dk

ordentlig adfærd, for som Foucault skriver: “Disciplinens historiske øjeblik er det øje-
blik, hvor der opstår en kunst om den menneskelige krop, som ikke blot retter sig
imod at forøge dens evner og heller ikke blot imod en strengere underkastelse, men
imod skabelsen af et forhold, som i den selv samme mekanisme gør den så meget me-
re lydig, som den også er nyttig, og omvendt”. 16
Formålet er ikke at passivisere kroppen, men at gøre den produktiv og kontrollabel
på samme tid. Disciplin er således ikke simpel undertrykkelse, men en mængde raffi-
nerede teknikker til afretning af individers adfærd, der skal gøres nyttig, effektiv og
lydig. Individet skal ikke tvinges, men derimod på egen hånd være i stand til at opfø-
re sig korrekt. Det forsøger disciplineringen at sikre. Ifølge Foucault ledsages det 18.
århundredes frisættende oplysning af mekanismer, der sikrer individernes rette ud-
foldelse af deres myndiggørelse, for som han skriver: ““Oplysningen”, som har opda-
get frihederne, har også opfundet disciplinen”. 17
Disciplinen virker ved en bemægtigelse af kroppen, tiden og rummet. Man indsæt-
ter individet i nøje strukturerede spatiale-temporale ordner; man får kontrol over dets
beskæftigelse; man sætter det i baner, der leder mod den normative adfærd. Gennem
den møjsommelige, trinvise indøvelse disponeres individet for en særlig adfærd. Sy-
stemets effekt garanteres ved en udbredt overvågning, eks. inden for skolen ved læ-
rernes daglige tilsyn og den jævnlige eksaminering. Den skematiske ordning betyder
på den ene side en homogenisering, alle placeres inden for en overordnet ramme, alle
tildeles en plads i den store kvadrering, på den anden side en individualisering, den
enkelte knyttes til et bestemt punkt, hvilket muliggør en differentiering og en hierar-
kisering. Der etableres et system, som klart demonstrerer individernes position på
rangstigen, og som ansporer dem til at stræbe efter toppunktet. Denne strukturering
16 Foucault 2002b p. 153. Foucault skriver desuden om disciplinens funktionsmåde: “Den angiver, hvordan man
kan få greb i andres kroppe, ikke blot for at de gør det, man ønsker, men for at de fungerer, som man gerne vil
have det, med nogle teknikker i overensstemmelse med den hastighed og effektivitet, som man har fastsat.
Disciplinen frembringer da nogle lydige og trænede kroppe, nogle “føjelige” kroppe” (Foucault 2002b p. 154).
17 Foucault 2002b p. 240. Oplysningstænkerne behandlede ikke kun tilværelsens store, fundamentale spørgsmål,
men var også optaget af de relativt små, praktiske forhold. Som Denis Diderot skrev: “... a good mind can
sometimes, with the same success, both raise itself to the highest contemplations of philosophy and descend to
the minutest details of mechanics” (Schaffer 1999 p. 132). Eks. indeholder det ypperste udtryk for tidens oplysningsånd:
Den store franske Encyklopædi, bl.a. talrige udførlige anvisninger vedr. korrekt arbejdspraksis,
besiddende et klart disciplinært aspekt, jf. Koepp 1986 p. 251, Schaffer 1999 pp. 126, 132, Sewell Jr. 1986 p. 277.
13