Speciale, PDF-fil, 4,2 MB (lav billedkvalitet) - nyklassicisme.dk

en selvførende adfærd. 11 Magtudøvelsen er et spørgsmål om strukturering af indivi-
ders handlingsrum, i Foucaults ord: “... what defines a relationship of power is that it
is a mode of action which does not act directly and immediately on others. Instead it
acts upon their actions: an action upon an action, on existing actions or on those
which may arise in the present or the future. [...] The exercise of power consists in gui-
ding the possibility of conduct and putting in order the possible outcome”. 12 I mod-
sætning til den juridiske opfattelse forudsætter magten, at individet er aktivt skaben-
de i forhold til sig selv.
Foucaults magtforståelse gør op med traditionelle forestillinger vedrørende relati-
onen mellem magt og frihed. Magten afbryder ikke individets muligheder; den griber
ikke ind og forhindrer handlinger; den er derimod en tilrettelæggelse af muligheder-
ne, en påvirkning af udfaldet. Således er magt ikke modsætningen til frihed, men for-
udsætter tværtimod en reversibilitet, dvs. en grundliggende mulighed for anderledes
handlinger. Foucault undersøger styringen eller ledelsen af principielt set frie indivi-
der. 13 Subjektiveringen er et forsøg på fastlæggelse af individets tale-, gøre- og forstå-
elsesmåder, hvilket ikke er ensbetydende med en fuldkommen determinering af ad-
færden. Som sagt besidder individet en mulighed for forskellige handlinger og såle-
des også for handlinger, der er i modstrid med styringens mål.
Ifølge Foucault er styring og modstand basalt forbundet. Ledelse er blevet fulgt af
modledelse, og jo mere intens, gennemgribende styringen har været, jo mere drastisk
har modstanden været. Styringen forsøger at fastlægge individerne, der gang på gang
unddrager sig denne. Subjektiveringer med dertil hørende magtimplikationer er ikke
noget individet kan komme ud over, men i kraft af muligheden for at handle anderle-
des har det et potentiale for at overskride den sociale form, det forsøges indsat i. Indi-
videt kan handle mod styringen, gøre noget med det, det bliver gjort til.
11 Jf. Foucault 1982 pp. 220-221, Foucault 2008 pp. 206-207.
12 Foucault 1982 pp. 220-221. På denne baggrund afviser Foucault, noget paradoksalt, at vold er magt. Det gøres
fordi vold lukker for individers handlingsmuligheder, mens magt opstiller muligheder og ansporer til handling.
13 Som Foucault skriver: “Power is exercised only over free subjects, and only insofar as they are free. [...] Consequently
there is no face to face confrontation of power and freedom which is mutually exclusive (freedom
disappears everywhere power is exercised), but a much more complicated interplay” (Foucault 1982 p. 221).
11