Speciale, PDF-fil, 4,2 MB (lav billedkvalitet) - nyklassicisme.dk

Recommendations

Info

on i et givet samfund. 6 Det, der tæller, er de givne, konkrete samfundsrelationer eller mere præcist: de effekter som afledes af sociale kompleksers mangfoldige styrkeforhold. 7 Det er i dette særlige samspil, at magten skal in<strong>dk</strong>redses. Foucault sætter fokus på magtens konkrete virkemåde, dvs. de bestemte teknikker og refleksionsformer der aftegner den. Foucaults forståelse skriver sig op imod en essentialistisk, traditionel magtopfattelse, der fikserer magten i et fast, invariant forhold. Denne opfattelse, der betegnes som den juridiske eller juridisk-diskursive, udlægger magt som noget, nogen er i besiddel- se af (magthaverne), og konciperer den som negativ, repressiv, dvs. hvis brug under- trykker individers udfoldelse. 8 Magten forstås inden for en retslig tankegang som lov, som forbud. Den juridiske opfattelse af magt er ifølge Foucault en særdeles mangelfuld ansku- elsesform, forankret i en gammeldags tænkemåde. I en moderne sammenhæng er den langt fra fyldestgørende. Ved udelukkende at forstå magten i en negativ ramme, dvs. som undertrykkelse, knægtelse, tvang, får man ikke greb om dens positive karakter, for som Foucault spørger: “Hvorfor godtager man så let denne juridiske opfattelse af magten? Og dermed udslettelsen af alt det, der kunne udgøre dens produktive effek- tivitet, dens strategiske rigdom, dens positivitet?” 9 Foucaults behandling af magt er i høj grad et forsøg på at illustrere dens positive, produktive dimension i kontrast til 6 Foucault 1994 p. 99. 7 Magten er navnet på den helhedsvirkning, der aftegnes i samspillet mellem mangfoldige styrkeforhold. Som Foucault bl.a. skriver: “Ved magt forekommer det mig, at man først og fremmest må forstå den mangfoldighed af styrkeforhold, som er immanente i det område, hvor de udøves, og hvis organisation de konstituerer; spillet som gennem kampe og sammenstød omformer, styrker og omstiller dem; den støtte som disse styrkeforhold yder hinanden, så at de kommer til at udgøre kæder eller systemer, eller, tværtimod de forskydninger, de modsætninger som isolerer dem fra hinanden; og endelig strategierne i hvilke de virker og hvis generelle mønster eller institutionelle krystallisering legemliggøres af statsapparater, af lovformuleringer, af sociale hegemonier” (Foucault 1994 p. 98). 8 Prædikatet “den juridiske magtopfattelse” må forstås som en overordnet type, en betegnelse for den traditionelle, dominerende magtforståelse. Det dækker således over en lang række positioner, hvor de kendteste og derved Foucaults primære modstandere synes at være den freudianske og marxistiske teoribygning. Vedr. den juridiske magtopfattelse, jf. Foucault 1994 pp. 87 ff. 9 Foucault 1994 p. 92. Citatet fortsætter: “I et samfund som vort, hvor magtapparaterne er så talrige, deres riter så synlige og deres redskaber endvidere så målbevidste, i dette samfund som sikkert mere end noget andet har vist sin opfindsomhed med hensyn til subtile og skarpsindige magtmekanismer, hvorfor finder man her denne tendens til kun at anerkende magten i forbuddets afskrællede form” (Foucault 1994 p. 92). 9
den negative, repressive anskuelse, dvs. vise hvorledes magten frembringer, former i stedet for blot at hæmme individer. Foucaults blik for magtens positive karakter bunder i en mere omfattende forståel- se af dens tilstedeværelse. Ifølge Foucault er magt et fast aspekt i det sociale rum, i de menneskelige handlinger. Forfatterskabets fokuspunkt er de immanente forhold mellem magt, viden og subjektivitet; i en foucaultsk optik er de tre fænomener uadskille- lige, dvs. viden og subjektivitet vil altid være magtfyldte. Således er magt et immanent aspekt i bl.a. videnspraksiser og uddannelsespraksi- ser, hvilke er kernepunkter i dette speciales undersøgelser. Den kunstneriske dannelse inden for akademiet indebærer et magtforhold. Uddannelsens subjektivering er et forsøg på fastlæggelse af individets tale-, gøre- og forståelsesmåder, dvs. en styring af adfærden. Foucault har via talrige historiske analyser leveret en bred, omfangsrig behandling af styringen, dvs. ledelsesforhold hvor individer gøres til bestemte subjek- ter. Forfatterskabet har afdækket tre grundlæggende subjektiveringsformer. 10 Det er 1) diskursive praktikker, såkaldt seriøse talehandlinger, i reglen videnskabelige frem- skrivelser af bestemte subjektiviteter; 2) sociale, politiske praktikker, der rent konkret tager hånd om og differentierer individer, ofte udfoldet ved forskellige institutioner bl.a. skoler, fængsler, asyler etc.; 3) selvteknikker, dvs. selvets arbejde på sig selv, der er knyttet til moralske tankesæt, altså forestillinger om den rette adfærd, gode være- måde. Ovenstående former figurerer i specialets behandling af kunstakademiets sty- ringspraksis. Spørgsmålet om individers styring er overordentligt centralt i den sene del af Fou- caults forfatterskab, og det er særligt i denne kontekst, at spørgsmålet om magt udfol- des. Fokus ligger på teknikker, der, i stedet for håndgribelig tvang, fører individet ved at bibringe det bestemte handlingsmønstre. Magten forstås som “conduire des con- duites”, hvilket rummer den finurlighed, at det franske ord “conduite” både betyder “at føre” og “at opføre sig”, hvorved udtrykket betegner en førelse eller styring ved 10 Jf. Foucault 1982 p. 208. Foucault anfører i denne sene artikel, at forfatterskabets hovedformål har været: “... to create a history of the different modes by which, in our culture, human beings are made subjects”. 10
Page 1 and 2: KUNSTENS MAGT OG MAGTENS KUNST Fouc
Page 3 and 4: ABSTRACT The Power of Art and the A
Page 5 and 6: IV. KONKLUSION 118 6. EN KONKLUSION
Page 7 and 8: 1.1. Problemformulering Som sagt vi
Page 9 and 10: Den første større fremstilling af
Page 11 and 12: 2. TEORI OG METODE I udsøgningen a
Page 13: ▪ Magtanalytik Værket Overvågni
Page 17 and 18: ▪ Den disciplinære magtøkonomi
Page 19 and 20: af individets forhold bliver et pri
Page 21 and 22: vets direkte, åbenbare bestemmelse
Page 23 and 24: subjekt, dvs. en konkret bearbejdni
Page 25 and 26: atriske anstalter, fængsler, fabri
Page 27 and 28: modsætningen mellem dominant og do
Page 29 and 30: 3. DET KGL. DANSKE KUNSTAKADEMI. FO
Page 31 and 32: dereført og videreudviklet i midde
Page 33 and 34: nå denne status. Indtrædelsen i e
Page 35 and 36: 1635 den akademiske kategori (fig.
Page 37 and 38: 3.2. Den danske flanke. Kunstnerens
Page 39 and 40: litet, i den moderne forståelse af
Page 41 and 42: ▪ Distinktionen I en fremstilling
Page 43 and 44: Bortset fra societetet år 1701 man
Page 45 and 46: 4. DEN AKADEMISKE DANNELSE. SUBJEKT
Page 47 and 48: Der er ikke megen direkte informati
Page 49 and 50: Matematikken gjorde sig endvidere g
Page 51 and 52: fattende dataindsamlinger blev der
Page 53 and 54: for den nyttigste inspiration i til
Page 55 and 56: ▪ Den korrekte krop Det var kunst
Page 57 and 58: langs og tværs saa vel over det, d
Page 59 and 60: mit diesem wahren Geschmacke des Al
Page 61 and 62: illedlæsning (fig. 24). 135 Le Bru
Page 63 and 64: Kropstegningen indledtes med tegnin
Page 65 and 66:
Et centralt element i kunstakademie
Page 67 and 68:
mer aldrig foran. Men Siele som Nat
Page 69 and 70:
og betragtede sig selv som en befri
Page 71 and 72:
geredes i overensstemmelse med hans
Page 73 and 74:
elevernes uddannelse skærpedes gen
Page 75 and 76:
særdeles krævende og til tider an
Page 77 and 78:
til intet”. 187 Denne passionered
Page 79 and 80:
4.3. Den akademiske moral. Selvtekn
Page 81 and 82:
kunstneriske felt. 199 Indtrædelse
Page 83 and 84:
egenlogik, dvs. implicerede en vis
Page 85 and 86:
Akademikerne tilstræbte en orden,
Page 87 and 88:
den ed som nyudnævnte akademimedle
Page 89 and 90:
den meritokratiske orden; midlet va
Page 91 and 92:
de, der er påkrævet i dommen om d
Page 93 and 94:
▪ Akademiets patronisme Forestill
Page 95 and 96:
om, at man handlede i kunstens inte
Page 97 and 98:
kunstneriske løbebane. 247 Disse r
Page 99 and 100:
handlingsmåde af ansættelsen, hvi
Page 101 and 102:
Derimod er der få eksempler på i
Page 103 and 104:
Carstens’ modvilje over for kunst
Page 105 and 106:
gjorde Carstens’ modstand over fo
Page 107 and 108:
Carstens tog desuden skarp afstand
Page 109 and 110:
skar bort, tog den fulde konsekvens
Page 111 and 112:
5. KUNSTAKADEMIET OG OFFENTLIGHEDEN
Page 113 and 114:
Kunstakademikerne var oprindeligt s
Page 115 and 116:
sere som den folkelige forlystelses
Page 117 and 118:
fentlige debat affødte en mængde
Page 119 and 120:
dret i en tegning (fig. 37). Igen s
Page 121 and 122:
Kunstakademi Daniel Nikolaus Chodow
Page 123 and 124:
IV KONKLUSION 118
Page 125 and 126:
ofte anti-akademiske kunstpraksiser
Page 127 and 128:
ILLUSTRATIONER FIG. 1 Abraham Bosse
Page 129 and 130:
FIG. 4 Nicolas Dorigny (1658—1746
Page 131 and 132:
FIG. 7 Georg Martin Preisler (1700
Page 133 and 134:
FIG. 9 Georg Martin Preisler (1700
Page 135 and 136:
FIG. 11 Benoît Louis Prévost (ca.
Page 137 and 138:
FIG. 13 Formodentlig Jan Stephan va
Page 139 and 140:
Page 141 and 142:
Page 143 and 144:
19 20 FIG. 19 Gilles Demarteau (172
Page 145 and 146:
FIG. 22 Andreas Weidenhaupt (1738
Page 147 and 148:
FIG. 24 Charles Le Brun (1619—169
Page 149 and 150:
FIG. 26 Federico Zuccaro (ca. 1540/
Page 151 and 152:
FIG. 29 Gérard de Lairesse (1640
Page 153 and 154:
FIG. 31 Asmus Jacob Carstens (1754
Page 155 and 156:
FIG. 35 Jacques Philippe Le Bas (17
Page 157 and 158:
FIG. 38 Daniel Nikolaus Chodowiecki
Page 159 and 160:
FIG. 20 Emma Salling, Claus M. Smid
Page 161 and 162:
BOURDIEU 1993 Bourdieu, Pierre: The
Page 163 and 164:
EAGLETON 1990 Eagleton, Terry: The
Page 165 and 166:
GOLDSTEIN 1977 Goldstein, Carl: “
Page 167 and 168:
JØRNÆS 1970 Jørnæs, Bjarne: “
Page 169 and 170:
LIND 2000 Lind, Gunner: “Den hero
Page 171 and 172:
POULSEN 1982 Poulsen, Hanne: “Kar
Page 173 and 174:
THEIMANN 1980 Theimann, Sigrid: Hin
show all

Speciale, PDF-fil, 4,2 MB (lav billedkvalitet) - nyklassicisme.dk

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?