Speciale, PDF-fil, 4,2 MB (lav billedkvalitet) - nyklassicisme.dk

Recommendations

Info

FIG. 16 Pierre Bodart efter forlæg af Gerard Hoet (1648—1733): Frontispice i Ontslote deure der tekenkunst (Leeuwarden, 1713). Radering. Stikket stammer fra en tegnebog af den hollandske, klassicistiske maler Gerard Hoet og viser en kvinde med en passer i øjet, der fører tre børn ind i en antiksal. Der er tale om en allegorisk fremstilling i stil med fig. 7, hvor kvin‐ den antageligvis repræsenterer Den sande Tegnekunst eller deslige. Hoet var akademisk orienteret og etablerede år 1697 et tegneakademi i Utrecht. Stikket blev genanvendt i anden udgave af Hoets tegnebog fra 1723. 135
FIG. 17 Benoît Louis Prévost (ca. 1735—1804) efter forlæg af Charles Nicolas Cochin d. yngre (1715—1790): Dessein, Planche I (Ecole de Dessein) i Encyclopédie ou dictionaire raisonné des sciences, des arts et des métiers. Recueil de planches sur les sciences, les arts liberaux, et les arts mechaniques, avec leur explication. Bind 2 (Paris, 1763). Kobberstik. 136
Page 1 and 2:
KUNSTENS MAGT OG MAGTENS KUNST Fouc
Page 3 and 4:
ABSTRACT The Power of Art and the A
Page 5 and 6:
IV. KONKLUSION 118 6. EN KONKLUSION
Page 7 and 8:
1.1. Problemformulering Som sagt vi
Page 9 and 10:
Den første større fremstilling af
Page 11 and 12:
2. TEORI OG METODE I udsøgningen a
Page 13 and 14:
▪ Magtanalytik Værket Overvågni
Page 15 and 16:
den negative, repressive anskuelse,
Page 17 and 18:
▪ Den disciplinære magtøkonomi
Page 19 and 20:
af individets forhold bliver et pri
Page 21 and 22:
vets direkte, åbenbare bestemmelse
Page 23 and 24:
subjekt, dvs. en konkret bearbejdni
Page 25 and 26:
atriske anstalter, fængsler, fabri
Page 27 and 28:
modsætningen mellem dominant og do
Page 29 and 30:
3. DET KGL. DANSKE KUNSTAKADEMI. FO
Page 31 and 32:
dereført og videreudviklet i midde
Page 33 and 34:
nå denne status. Indtrædelsen i e
Page 35 and 36:
1635 den akademiske kategori (fig.
Page 37 and 38:
3.2. Den danske flanke. Kunstnerens
Page 39 and 40:
litet, i den moderne forståelse af
Page 41 and 42:
▪ Distinktionen I en fremstilling
Page 43 and 44:
Bortset fra societetet år 1701 man
Page 45 and 46:
4. DEN AKADEMISKE DANNELSE. SUBJEKT
Page 47 and 48:
Der er ikke megen direkte informati
Page 49 and 50:
Matematikken gjorde sig endvidere g
Page 51 and 52:
fattende dataindsamlinger blev der
Page 53 and 54:
for den nyttigste inspiration i til
Page 55 and 56:
▪ Den korrekte krop Det var kunst
Page 57 and 58:
langs og tværs saa vel over det, d
Page 59 and 60:
mit diesem wahren Geschmacke des Al
Page 61 and 62:
illedlæsning (fig. 24). 135 Le Bru
Page 63 and 64:
Kropstegningen indledtes med tegnin
Page 65 and 66:
Et centralt element i kunstakademie
Page 67 and 68:
mer aldrig foran. Men Siele som Nat
Page 69 and 70:
og betragtede sig selv som en befri
Page 71 and 72:
geredes i overensstemmelse med hans
Page 73 and 74:
elevernes uddannelse skærpedes gen
Page 75 and 76:
særdeles krævende og til tider an
Page 77 and 78:
til intet”. 187 Denne passionered
Page 79 and 80:
4.3. Den akademiske moral. Selvtekn
Page 81 and 82:
kunstneriske felt. 199 Indtrædelse
Page 83 and 84:
egenlogik, dvs. implicerede en vis
Page 85 and 86:
Akademikerne tilstræbte en orden,
Page 87 and 88:
den ed som nyudnævnte akademimedle
Page 89 and 90: den meritokratiske orden; midlet va
Page 91 and 92: de, der er påkrævet i dommen om d
Page 93 and 94: ▪ Akademiets patronisme Forestill
Page 95 and 96: om, at man handlede i kunstens inte
Page 97 and 98: kunstneriske løbebane. 247 Disse r
Page 99 and 100: handlingsmåde af ansættelsen, hvi
Page 101 and 102: Derimod er der få eksempler på i
Page 103 and 104: Carstens’ modvilje over for kunst
Page 105 and 106: gjorde Carstens’ modstand over fo
Page 107 and 108: Carstens tog desuden skarp afstand
Page 109 and 110: skar bort, tog den fulde konsekvens
Page 111 and 112: 5. KUNSTAKADEMIET OG OFFENTLIGHEDEN
Page 113 and 114: Kunstakademikerne var oprindeligt s
Page 115 and 116: sere som den folkelige forlystelses
Page 117 and 118: fentlige debat affødte en mængde
Page 119 and 120: dret i en tegning (fig. 37). Igen s
Page 121 and 122: Kunstakademi Daniel Nikolaus Chodow
Page 123 and 124: IV KONKLUSION 118
Page 125 and 126: ofte anti-akademiske kunstpraksiser
Page 127 and 128: ILLUSTRATIONER FIG. 1 Abraham Bosse
Page 129 and 130: FIG. 4 Nicolas Dorigny (1658—1746
Page 131 and 132: FIG. 7 Georg Martin Preisler (1700
Page 133 and 134: FIG. 9 Georg Martin Preisler (1700
Page 135 and 136: FIG. 11 Benoît Louis Prévost (ca.
Page 137 and 138: FIG. 13 Formodentlig Jan Stephan va
Page 139: FIG. 15 Benoît Louis Prévost (ca.
Page 143 and 144: 19 20 FIG. 19 Gilles Demarteau (172
Page 145 and 146: FIG. 22 Andreas Weidenhaupt (1738
Page 147 and 148: FIG. 24 Charles Le Brun (1619—169
Page 149 and 150: FIG. 26 Federico Zuccaro (ca. 1540/
Page 151 and 152: FIG. 29 Gérard de Lairesse (1640
Page 153 and 154: FIG. 31 Asmus Jacob Carstens (1754
Page 155 and 156: FIG. 35 Jacques Philippe Le Bas (17
Page 157 and 158: FIG. 38 Daniel Nikolaus Chodowiecki
Page 159 and 160: FIG. 20 Emma Salling, Claus M. Smid
Page 161 and 162: BOURDIEU 1993 Bourdieu, Pierre: The
Page 163 and 164: EAGLETON 1990 Eagleton, Terry: The
Page 165 and 166: GOLDSTEIN 1977 Goldstein, Carl: “
Page 167 and 168: JØRNÆS 1970 Jørnæs, Bjarne: “
Page 169 and 170: LIND 2000 Lind, Gunner: “Den hero
Page 171 and 172: POULSEN 1982 Poulsen, Hanne: “Kar
Page 173 and 174: THEIMANN 1980 Theimann, Sigrid: Hin
show all

Speciale, PDF-fil, 4,2 MB (lav billedkvalitet) - nyklassicisme.dk

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?