Speciale, PDF-fil, 4,2 MB (lav billedkvalitet) - nyklassicisme.dk

▪ Magtanalytik
Værket Overvågning og straf er forankret i Foucaults såkaldt genealogiske analysetil-
gang, der udvikledes i begyndelsen af 1970’erne og var den dominerende tankeram-
me i den resterende del af forfatterskabet. Den genealogiske analyse forsøger at op-
spore et fænomens herkomst eller slægtskabslinier og derved demonstrere, hvorledes
pågældende er et resultat af historiske forhold, af en kompleks interaktion mellem
tidligere fænomener, en sammenstykning, hvor visse elementer videreføres, mens an-
dre falder bort. 2 Denne metode afslører den historiske forskydning i videns- og prak-
sisformer og gør derved op med historieskrivningens hang til den uafbrudte identi-
tet. 3 Samtidig påviser den genealogiske analyse, hvorledes en række elementer fra
sammenhænge, der normalt anses for udfaset, videreføres i senere forhold. 4 Der er så-
ledes tale om en afdækning af historisk kontinuitet og diskontinuitet, der forsøger at
rokke ved den traditionelle historiefremstilling.
Anskueliggørelsen af fænomeners historicitet var også et særdeles centralt aspekt i
Foucaults tidligere såkaldt arkæologiske analysestrategi, der demonstrerede, hvorle-
des en række historiske perioder rummede særegne videnssystemer, kaldet episte-
mer. 5 Genealogien ændrer forholdet bl.a. ved et langt større fokus på fænomenernes
magtaspekt, dvs. ved en større opmærksomhed på magtrelationerne i den historiske
fremkomst af bestemte videns- og praksisformer.
Det er i denne kontekst, at Foucault udvikler sin særdeles indflydelsesrige magt-
analytik. Der er tale om en analytik og ikke en teori, eftersom Foucault afviser forstå-
elsen af magt som en fast, essentiel størrelse. Man bør ikke tale om en magt eller mag-
ten. Trods forfatterskabets højfrekvente brug af ordet, er magt ifølge Foucault ikke en
substantiel kategori, men blot et navn man tilskriver en kompliceret strategisk situati-
2 Vedr. den genealogiske analyseform, jf. især Foucault 2001.
3 Den genealogiske analyse viser: “At bag ved tingene er der “helt andre ting”: ikke deres essentielle og udaterede
hemmelighed, men den hemmelighed, at de er uden essens, eller at deres essens blev konstrueret, stykke
for stykke, ud fra figurer, som var fremmed for denne” (Foucault 2001 p. 59).
4 Foucault demonstrerer bl.a., hvorledes den moderne tids statslige socialomsorg viderefører elementer fra den
antikke bystatsledelse og den kristne pastorale. Jf. Dean 2006 pp. 133 ff, Foucault 2002a, Foucault 2008, Raffnsøe
2002 pp. 235 ff.
5 Hovedværket i denne del af forfatterskabet er Ordene og tingene. En arkæologi om humanvidenskaberne fra 1966.
8