Speciale, PDF-fil, 4,2 MB (lav billedkvalitet) - nyklassicisme.dk

Recommendations

Info

6. EN KONKLUSION. REFLEKSIONER OVER AKADEMIET De ovenstående sider har behandlet Det kgl. danske Kunstakademi i sidste halvdel af det 18. århundrede ud fra problemstillingen: Hvorledes forsøgte Akademiet at styre den kunstneriske praksis. Gennem studier af forskellige aspekter i Kunstakademiets aktivitet er det blevet demonstreret, hvorledes den akademiske institution involvere- de tydelige interesseforhold. At datidens Akademi implicerede et magtforhold, er an- tageligvis ikke kommet som nogen stor overraskelse. Man har længe forholdt sig til periodens kunstakademiske institution som et nærmest repressivt, diktatorisk system, der understøttet af den politiske magt tyranniserede kunstens udfoldelse. Akademisk kunst stod som antitesen til de modernistiske forståelser og blev derfor ofte indskre- vet i en undertrykkende position, dvs. som negationen af den rigtige bille<strong>dk</strong>unst. På den baggrund har man gerne fremdraget de kunstnere, der kunne siges at gå imod det akademiske herredømme. Jeg håber, at denne fremstilling har åbnet for indsigter i andre aspekter af den akademiske praksis. Kunstakademiet fremmede en bestemt kunstnerisk forståelse og det på baggrund af et, i det mindste i en moderne optik, tydeligt interesseperspektiv, men at anskue forholdet som udelukkende repressivt synes fejlagtigt. Det akademiske system fungerede langtfra blot ved autoritære metoder, ved at håndfast diktere adfær- den. Akademiet skabte en fundamental ramme omkring den kunstneriske praksis, en identitet, og derved et særligt, grundliggende kunstforhold. <strong>Speciale</strong>t har forsøgt at anskueliggøre, hvorledes en række magtteknikker ansporede en bestemt kunstnerisk subjektivitet. Ved den disciplinære strukturering tillagde den kommende kunstner sig en særlig, idealistisk kunstrelation og en særlig kunstnerisk selvforståelse. Samtidig fremmede det moralske tankesæt en bestemt væremåde, effektueret ved et grundigt selvarbejde. Disse teknikker udfoldede en positiv, skabende magt, en styring af ad- færden. Man bør ikke overse kunstakademiets “berigende” effekt. Akademiet institutiona- liserede det kunstneriske forhold ved en udgrænsning af anderledes, rivaliserende forståelser, og dets aktivitet muliggjorde på sin vis mange af de ikke-akademiske og 119
ofte anti-akademiske kunstpraksiser, der spirede frem i løbet af det 18. århundrede, og som for alvor manifesterede sig i det 19. århundrede. Ved at fundamentere forstå- elsen af kunsten og kunstneren som beåndede, ophøjede størrelser skabtes forudsæt- ningen for det kunstforhold, der stadig den dag i dag præger billedet. En tilgang, der anerkender det immanente forhold mellem magt, viden og subjektivitet, kan levere anderledes, nuancerede forståelser af det akademiske forhold. Ved at anskue den historisk-sociale omstændighed med udgangspunkt i dens egne præmis- ser, i stedet for at indprojicere moderne forståelser og dømme tidens udtryk som fejl- agtige, bizarre, dilettantiske eller, hvad man ellers hører, åbnes der for indsigter i for- holdets særegenhed. Jeg håber, at fremstillingen har anskueliggjort den klare histori- ske forskel, der er mellem datidens kunstneriske praksis og så den forståelse, som i dag lægges omkring kunsten, men samtidig også har demonstreret de sammenhæn- ge, der findes mellem datidens aktivitet og så den moderne kunstinstitution. 120
Page 1 and 2:
KUNSTENS MAGT OG MAGTENS KUNST Fouc
Page 3 and 4:
ABSTRACT The Power of Art and the A
Page 5 and 6:
IV. KONKLUSION 118 6. EN KONKLUSION
Page 7 and 8:
1.1. Problemformulering Som sagt vi
Page 9 and 10:
Den første større fremstilling af
Page 11 and 12:
2. TEORI OG METODE I udsøgningen a
Page 13 and 14:
▪ Magtanalytik Værket Overvågni
Page 15 and 16:
den negative, repressive anskuelse,
Page 17 and 18:
▪ Den disciplinære magtøkonomi
Page 19 and 20:
af individets forhold bliver et pri
Page 21 and 22:
vets direkte, åbenbare bestemmelse
Page 23 and 24:
subjekt, dvs. en konkret bearbejdni
Page 25 and 26:
atriske anstalter, fængsler, fabri
Page 27 and 28:
modsætningen mellem dominant og do
Page 29 and 30:
3. DET KGL. DANSKE KUNSTAKADEMI. FO
Page 31 and 32:
dereført og videreudviklet i midde
Page 33 and 34:
nå denne status. Indtrædelsen i e
Page 35 and 36:
1635 den akademiske kategori (fig.
Page 37 and 38:
3.2. Den danske flanke. Kunstnerens
Page 39 and 40:
litet, i den moderne forståelse af
Page 41 and 42:
▪ Distinktionen I en fremstilling
Page 43 and 44:
Bortset fra societetet år 1701 man
Page 45 and 46:
4. DEN AKADEMISKE DANNELSE. SUBJEKT
Page 47 and 48:
Der er ikke megen direkte informati
Page 49 and 50:
Matematikken gjorde sig endvidere g
Page 51 and 52:
fattende dataindsamlinger blev der
Page 53 and 54:
for den nyttigste inspiration i til
Page 55 and 56:
▪ Den korrekte krop Det var kunst
Page 57 and 58:
langs og tværs saa vel over det, d
Page 59 and 60:
mit diesem wahren Geschmacke des Al
Page 61 and 62:
illedlæsning (fig. 24). 135 Le Bru
Page 63 and 64:
Kropstegningen indledtes med tegnin
Page 65 and 66:
Et centralt element i kunstakademie
Page 67 and 68:
mer aldrig foran. Men Siele som Nat
Page 69 and 70:
og betragtede sig selv som en befri
Page 71 and 72:
geredes i overensstemmelse med hans
Page 73 and 74: elevernes uddannelse skærpedes gen
Page 75 and 76: særdeles krævende og til tider an
Page 77 and 78: til intet”. 187 Denne passionered
Page 79 and 80: 4.3. Den akademiske moral. Selvtekn
Page 81 and 82: kunstneriske felt. 199 Indtrædelse
Page 83 and 84: egenlogik, dvs. implicerede en vis
Page 85 and 86: Akademikerne tilstræbte en orden,
Page 87 and 88: den ed som nyudnævnte akademimedle
Page 89 and 90: den meritokratiske orden; midlet va
Page 91 and 92: de, der er påkrævet i dommen om d
Page 93 and 94: ▪ Akademiets patronisme Forestill
Page 95 and 96: om, at man handlede i kunstens inte
Page 97 and 98: kunstneriske løbebane. 247 Disse r
Page 99 and 100: handlingsmåde af ansættelsen, hvi
Page 101 and 102: Derimod er der få eksempler på i
Page 103 and 104: Carstens’ modvilje over for kunst
Page 105 and 106: gjorde Carstens’ modstand over fo
Page 107 and 108: Carstens tog desuden skarp afstand
Page 109 and 110: skar bort, tog den fulde konsekvens
Page 111 and 112: 5. KUNSTAKADEMIET OG OFFENTLIGHEDEN
Page 113 and 114: Kunstakademikerne var oprindeligt s
Page 115 and 116: sere som den folkelige forlystelses
Page 117 and 118: fentlige debat affødte en mængde
Page 119 and 120: dret i en tegning (fig. 37). Igen s
Page 121 and 122: Kunstakademi Daniel Nikolaus Chodow
Page 123: IV KONKLUSION 118
Page 127 and 128: ILLUSTRATIONER FIG. 1 Abraham Bosse
Page 129 and 130: FIG. 4 Nicolas Dorigny (1658—1746
Page 131 and 132: FIG. 7 Georg Martin Preisler (1700
Page 133 and 134: FIG. 9 Georg Martin Preisler (1700
Page 135 and 136: FIG. 11 Benoît Louis Prévost (ca.
Page 137 and 138: FIG. 13 Formodentlig Jan Stephan va
Page 143 and 144: 19 20 FIG. 19 Gilles Demarteau (172
Page 145 and 146: FIG. 22 Andreas Weidenhaupt (1738
Page 147 and 148: FIG. 24 Charles Le Brun (1619—169
Page 149 and 150: FIG. 26 Federico Zuccaro (ca. 1540/
Page 151 and 152: FIG. 29 Gérard de Lairesse (1640
Page 153 and 154: FIG. 31 Asmus Jacob Carstens (1754
Page 155 and 156: FIG. 35 Jacques Philippe Le Bas (17
Page 157 and 158: FIG. 38 Daniel Nikolaus Chodowiecki
Page 159 and 160: FIG. 20 Emma Salling, Claus M. Smid
Page 161 and 162: BOURDIEU 1993 Bourdieu, Pierre: The
Page 163 and 164: EAGLETON 1990 Eagleton, Terry: The
Page 165 and 166: GOLDSTEIN 1977 Goldstein, Carl: “
Page 167 and 168: JØRNÆS 1970 Jørnæs, Bjarne: “
Page 169 and 170: LIND 2000 Lind, Gunner: “Den hero
Page 171 and 172: POULSEN 1982 Poulsen, Hanne: “Kar
Page 173 and 174: THEIMANN 1980 Theimann, Sigrid: Hin
show all

Speciale, PDF-fil, 4,2 MB (lav billedkvalitet) - nyklassicisme.dk

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?