Speciale, PDF-fil, 4,2 MB (lav billedkvalitet) - nyklassicisme.dk

stens velgørende effekt. 319 Den ægte, korrekte kunstanskuelse synes dog uden for me-
nigmands rækkevidde, eftersom hans tilværelse var bundet til materielle, praktiske
forhold. At være indspundet i hverdagslivets materialitet var en fundamental brist i
relation til kunstbetragtningen. Som Winckelmann skrev om muligheden for at føle
det kunstskønne: “Dieser Vorschlag aber ist, wie dieser Entwurf, nicht für junge Leu-
te, welche nur um ihr nothdürftiges Brod lernen, und weiter nicht hinaus denken
können, welches sich von selbst verstehet, Sondern für die, welche, nebst der Fähig-
keit, Mittel, Gelegenheit und Muße haben, und diese ist sonderlich nöthig. Denn die
Betrachtung der Werke der Kunst ist, wie Plinius sagt, für müßige Menschen, das ist,
die nicht den ganzen Tag ein schweres und unfruchtbares Feld zu bauen verdammet
find”. 320 Den jævne mands partikulære perspektiv, binding til kropsligt, mekanisk ar-
bejde, sanselige, nytteorienterede forhold til verden betød, at han stod uden for den
æstetiske attitude, der fordrede evnen til at abstrahere, generalisere, indtræde i en hø-
jere, universel position og derved uddrage sandheden om kunsten.
Det rette kunstforhold stod i modsætning til folkets forlystelseskultur; kunsten var
mere end, i Abildgaards ord, “sandselig Fornøielse eller Tidsfordriv”. 321 Akademiker-
ne og de såkaldte kunstelskere lagde kraftig afstand til den indstilling, der tænkte bil-
ledkunsten inden for sanselighedens, morskabens rammer. 322 Kunsten skulle tværti-
mod, i Wiedewelts formulering: “... opvække Høyagtelse, og exprimere det store, som
er egentlig den første og fornemste Sag udi Konsten til at indtage en Tilskuer”. 323
Modsætningen mellem disse tilgange opleves i en radering fra år 1779 af den tone-
angivende polsk-tyske maler, kobberstikker og senere hen direktør for Det berlinske
319 Jf. Abildgaard 1786 pp. 10-11, Christensen 1999 p. 128, Hviid 1786 p. 6. Abildgaard siger bl.a.: “... at Kunsterne
have en vigtig Indflydelse paa det menneskelige Selskab; at de forædle Følelserne; at Kunsterne ere et vigtigt
Middel til at forekomme en stor Deel af den Fordærvelse, som ellers vilde i de store Stæder blive en Følge af det
indespærrede Liv, og Udelukkelse fra den Leilighed, Landmanden dagligen haver til at faae Indtryk af det
Skiønne i Naturen ...” (Christensen 1999 p. 128).
320 Johann Joachim Winckelmann: Abhandlung von der Fähigkeit der Empfindung des Schönen in der Kunst, und dem
Unterrichte in derselben. Dresden, Waltherischen Buchhandlung, 1763, p. 15. Vedr. den jævne befolknings manglende
kunstsmag pga. dets materielle eksistens, jf. Barrell 1992 pp. 41-42, Bohls 1993 pp. 20-21, 30 ff, Cottom
1981 p. 368.
321 Christensen 1999 p. 128.
322 Abildgaard taler bl.a. om “... den tænkende Tilskuer der icke betragter et Malerie som en broderet Klædning
...” (Christensen 1999 p. 92), og digteren og kunstkritikeren Thomas Thaarup konstaterer bl.a., at kunsten “...
forskaffer et Folk meget vigtigere Fordele end den blotte Morskab” (Thaarup 1785 p. 83).
323 Wiedewelt 1762 p. 6.
115