Speciale, PDF-fil, 4,2 MB (lav billedkvalitet) - nyklassicisme.dk

Recommendations

Info

Forfatterskabet præges af en fundamental anti-essentialistisk, nietzscheansk attitu- de, en bestræbelse på at dekonstruere de selvfølgelige forestillinger, at denaturalisere den naturlige viden. Dette projekt effektueres ved en afdækning af tilstandes kontin- gens, dvs. ved at demonstrere, hvorledes bestemte forhold er forankret i bestemte so- ciale, historiske omstændigheder. Langt størstedelen af Foucaults værk befatter sig med historiske analyser af bestemte forholds tilblivelse, af hvorledes forskellige perioder har frembragt egenartede måder at forstå og håndtere verden. Disse analyser er ikke blot historiske skildringer. Ved blotlægningen af den di- stinkte forskel, historiens diskontinuitet, skrives også nutidshistorie, eftersom ander- ledesheden kaster lys over de nuværende forestillingers forankring i en særlig forstå- elsesramme og derved destabiliserer troen på deres universalitet. Denne stillen spørgsmål ved moderne anskuelser er særligt tydelig i forbindelse med Foucaults om- fattende behandling af samfundsforholdene i årtierne omkring år 1800, eftersom mange af de forestillinger og praksiser, der etableredes i denne periode, i høj grad er be- stemmende for vores nutidige forståelse. Jeg vil i det følgende præsentere nogle elementer i Foucaults forfatterskab, der har været af stor inspiration for dette speciale. Denne fremstilling bør ikke opfattes som en afspejling af den fulde spændvidde i Foucaults værk, som en komplet udlevering af forfatterskabet. Der er tale om et eklektisk forhold, et udpluk af Foucaults idéarse- nal, der er tilpasset min behandling af Det danske Kunstakademi. På foucauldiansk vis forholder jeg mig forholdsvist frit til udgangspunktet og lader analysepraksisen være et spil mellem den teoretisk-metodiske ramme og det angivne genstandsfelt. Min oprindelige indgangsvinkel til Foucaults <strong>fil</strong>osofi er læsningen af værket Over‐ vågning og straf (1975). Derfra spredte interessen sig til andre dele af forfatterskabet. Det er dog denne bog, der stod stærkest i de første tanker omkring behandlingen af kunstakademiet, og jeg anser stadig denne tidligste forbindelse for en slags primær indgang til problemstillingen, trods at mange andre indsigter efterfølgende har bidra- get til behandlingen. Mit Foucaultforhold er således mærket af denne erfaringshisto- rie, og den fremstilling, jeg leverer, skabes især ud fra dette forståelsespunkt. 7
▪ Magtanalytik Værket Overvågning og straf er forankret i Foucaults såkaldt genealogiske analysetil- gang, der udvikledes i begyndelsen af 1970’erne og var den dominerende tankeram- me i den resterende del af forfatterskabet. Den genealogiske analyse forsøger at op- spore et fænomens herkomst eller slægtskabslinier og derved demonstrere, hvorledes pågældende er et resultat af historiske forhold, af en kompleks interaktion mellem tidligere fænomener, en sammenstykning, hvor visse elementer videreføres, mens andre falder bort. 2 Denne metode afslører den historiske forskydning i videns- og praksisformer og gør derved op med historieskrivningens hang til den uafbrudte identi- tet. 3 Samtidig påviser den genealogiske analyse, hvorledes en række elementer fra sammenhænge, der normalt anses for udfaset, videreføres i senere forhold. 4 Der er så- ledes tale om en afdækning af historisk kontinuitet og diskontinuitet, der forsøger at rokke ved den traditionelle historiefremstilling. Anskueliggørelsen af fænomeners historicitet var også et særdeles centralt aspekt i Foucaults tidligere såkaldt arkæologiske analysestrategi, der demonstrerede, hvorledes en række historiske perioder rummede særegne videnssystemer, kaldet episte- mer. 5 Genealogien ændrer forholdet bl.a. ved et langt større fokus på fænomenernes magtaspekt, dvs. ved en større opmærksomhed på magtrelationerne i den historiske fremkomst af bestemte videns- og praksisformer. Det er i denne kontekst, at Foucault udvikler sin særdeles indflydelsesrige magtanalytik. Der er tale om en analytik og ikke en teori, eftersom Foucault afviser forstå- elsen af magt som en fast, essentiel størrelse. Man bør ikke tale om en magt eller mag- ten. Trods forfatterskabets højfrekvente brug af ordet, er magt ifølge Foucault ikke en substantiel kategori, men blot et navn man tilskriver en kompliceret strategisk situati- 2 Vedr. den genealogiske analyseform, jf. især Foucault 2001. 3 Den genealogiske analyse viser: “At bag ved tingene er der “helt andre ting”: ikke deres essentielle og udaterede hemmelighed, men den hemmelighed, at de er uden essens, eller at deres essens blev konstrueret, stykke for stykke, ud fra figurer, som var fremmed for denne” (Foucault 2001 p. 59). 4 Foucault demonstrerer bl.a., hvorledes den moderne tids statslige socialomsorg viderefører elementer fra den antikke bystatsledelse og den kristne pastorale. Jf. Dean 2006 pp. 133 ff, Foucault 2002a, Foucault 2008, Raffnsøe 2002 pp. 235 ff. 5 Hovedværket i denne del af forfatterskabet er Ordene og tingene. En arkæologi om humanvidenskaberne fra 1966. 8
Page 1 and 2: KUNSTENS MAGT OG MAGTENS KUNST Fouc
Page 3 and 4: ABSTRACT The Power of Art and the A
Page 5 and 6: IV. KONKLUSION 118 6. EN KONKLUSION
Page 7 and 8: 1.1. Problemformulering Som sagt vi
Page 9 and 10: Den første større fremstilling af
Page 11: 2. TEORI OG METODE I udsøgningen a
Page 15 and 16: den negative, repressive anskuelse,
Page 17 and 18: ▪ Den disciplinære magtøkonomi
Page 19 and 20: af individets forhold bliver et pri
Page 21 and 22: vets direkte, åbenbare bestemmelse
Page 23 and 24: subjekt, dvs. en konkret bearbejdni
Page 25 and 26: atriske anstalter, fængsler, fabri
Page 27 and 28: modsætningen mellem dominant og do
Page 29 and 30: 3. DET KGL. DANSKE KUNSTAKADEMI. FO
Page 31 and 32: dereført og videreudviklet i midde
Page 33 and 34: nå denne status. Indtrædelsen i e
Page 35 and 36: 1635 den akademiske kategori (fig.
Page 37 and 38: 3.2. Den danske flanke. Kunstnerens
Page 39 and 40: litet, i den moderne forståelse af
Page 41 and 42: ▪ Distinktionen I en fremstilling
Page 43 and 44: Bortset fra societetet år 1701 man
Page 45 and 46: 4. DEN AKADEMISKE DANNELSE. SUBJEKT
Page 47 and 48: Der er ikke megen direkte informati
Page 49 and 50: Matematikken gjorde sig endvidere g
Page 51 and 52: fattende dataindsamlinger blev der
Page 53 and 54: for den nyttigste inspiration i til
Page 55 and 56: ▪ Den korrekte krop Det var kunst
Page 57 and 58: langs og tværs saa vel over det, d
Page 59 and 60: mit diesem wahren Geschmacke des Al
Page 61 and 62: illedlæsning (fig. 24). 135 Le Bru
Page 63 and 64:
Kropstegningen indledtes med tegnin
Page 65 and 66:
Et centralt element i kunstakademie
Page 67 and 68:
mer aldrig foran. Men Siele som Nat
Page 69 and 70:
og betragtede sig selv som en befri
Page 71 and 72:
geredes i overensstemmelse med hans
Page 73 and 74:
elevernes uddannelse skærpedes gen
Page 75 and 76:
særdeles krævende og til tider an
Page 77 and 78:
til intet”. 187 Denne passionered
Page 79 and 80:
4.3. Den akademiske moral. Selvtekn
Page 81 and 82:
kunstneriske felt. 199 Indtrædelse
Page 83 and 84:
egenlogik, dvs. implicerede en vis
Page 85 and 86:
Akademikerne tilstræbte en orden,
Page 87 and 88:
den ed som nyudnævnte akademimedle
Page 89 and 90:
den meritokratiske orden; midlet va
Page 91 and 92:
de, der er påkrævet i dommen om d
Page 93 and 94:
▪ Akademiets patronisme Forestill
Page 95 and 96:
om, at man handlede i kunstens inte
Page 97 and 98:
kunstneriske løbebane. 247 Disse r
Page 99 and 100:
handlingsmåde af ansættelsen, hvi
Page 101 and 102:
Derimod er der få eksempler på i
Page 103 and 104:
Carstens’ modvilje over for kunst
Page 105 and 106:
gjorde Carstens’ modstand over fo
Page 107 and 108:
Carstens tog desuden skarp afstand
Page 109 and 110:
skar bort, tog den fulde konsekvens
Page 111 and 112:
5. KUNSTAKADEMIET OG OFFENTLIGHEDEN
Page 113 and 114:
Kunstakademikerne var oprindeligt s
Page 115 and 116:
sere som den folkelige forlystelses
Page 117 and 118:
fentlige debat affødte en mængde
Page 119 and 120:
dret i en tegning (fig. 37). Igen s
Page 121 and 122:
Kunstakademi Daniel Nikolaus Chodow
Page 123 and 124:
IV KONKLUSION 118
Page 125 and 126:
ofte anti-akademiske kunstpraksiser
Page 127 and 128:
ILLUSTRATIONER FIG. 1 Abraham Bosse
Page 129 and 130:
FIG. 4 Nicolas Dorigny (1658—1746
Page 131 and 132:
FIG. 7 Georg Martin Preisler (1700
Page 133 and 134:
FIG. 9 Georg Martin Preisler (1700
Page 135 and 136:
FIG. 11 Benoît Louis Prévost (ca.
Page 137 and 138:
FIG. 13 Formodentlig Jan Stephan va
Page 139 and 140:
Page 141 and 142:
Page 143 and 144:
19 20 FIG. 19 Gilles Demarteau (172
Page 145 and 146:
FIG. 22 Andreas Weidenhaupt (1738
Page 147 and 148:
FIG. 24 Charles Le Brun (1619—169
Page 149 and 150:
FIG. 26 Federico Zuccaro (ca. 1540/
Page 151 and 152:
FIG. 29 Gérard de Lairesse (1640
Page 153 and 154:
FIG. 31 Asmus Jacob Carstens (1754
Page 155 and 156:
FIG. 35 Jacques Philippe Le Bas (17
Page 157 and 158:
FIG. 38 Daniel Nikolaus Chodowiecki
Page 159 and 160:
FIG. 20 Emma Salling, Claus M. Smid
Page 161 and 162:
BOURDIEU 1993 Bourdieu, Pierre: The
Page 163 and 164:
EAGLETON 1990 Eagleton, Terry: The
Page 165 and 166:
GOLDSTEIN 1977 Goldstein, Carl: “
Page 167 and 168:
JØRNÆS 1970 Jørnæs, Bjarne: “
Page 169 and 170:
LIND 2000 Lind, Gunner: “Den hero
Page 171 and 172:
POULSEN 1982 Poulsen, Hanne: “Kar
Page 173 and 174:
THEIMANN 1980 Theimann, Sigrid: Hin
show all

Speciale, PDF-fil, 4,2 MB (lav billedkvalitet) - nyklassicisme.dk

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?