Speciale, PDF-fil, 4,2 MB (lav billedkvalitet) - nyklassicisme.dk

fentlige debat affødte en mængde diskursive kampe vedrørende repræsentationen af
den rette anskuelse. I denne sammenhæng blev den sande kunstkender gerne frem-
stillet som antitesen til den rå, uvidende pøbel. At tale med den rette myndighed var i
høj grad et spørgsmål om at adskille sig fra den vulgære mængde. I kunstpolemiker-
ne gjaldt det således om at fremstille modparten som én, der tænkte og talte inden for
den folkelige logik, dvs. hvis forståelse ikke hævede sig over den gemene betragtning.
Nicolai Abildgaard var jævnligt involveret i disputer med tidens kunstkritikere. 306
Et eks. er den omfattende polemik med den lærde og kunstinteresserede provst An-
dreas Christian Hviid, påbegyndt ved Abildgaards negative vurdering af kobberstik-
keren Georg Haas. I denne meningsudveksling opleves det, hvorledes man forsøger
at udgrænse, diskvalificere modstanderen ved at gøre vedkommende til del af den
folkelige forståelse. Abildgaard beskyldes bl.a. for at anvende ord: “... der bruges af
den gemeene Mand, og af dem, som intet om Konst-sager have hørt, seet eller læst”,
dvs. anvende “Mængdens Sprog”, i modsætning til de gloser “... der ... har faaet en
hemmelig Magt over det fine Øre ...”. 307 Ifølge Hviid ser man i Abildgaards erklærin-
ger distancen til den sande kunstforståelse: “... Contrasten sees let imellem slige De-
clamationer, og den fiine Kienderes specielle Raisonnement ... ”, og Hviid anbringer
ham blandt “... de hastige Hoveder, der ubesindigen dømme om det, som de ikke
forstaae ...”. 308
Abildgaard svarer igen ved at fremstille Hviid som ukyndig, uvidende, hvilket er
“... aabenbart for alle Kiendere”, men “Det er heller ikke for disses Domstoel han sø-
ger at fremstille sig selv og mig i denne hans saa kaldte Revision; men for den hele
store Mængde, som intet forstaaer af Konsten ...”. 309 Hviid har ikke andel i den sande
kunstforståelse, og Abildgaard understreger, at diskussionen ikke foregår i kredsen af
kunstkendere: “... thi for disse vilde det være unødvendigt, og mig uanstændigt at
certere med Hr. Prof. Hviid, efter de Prøver, han har givet paa tyk Uvidenhed i alt
Sandser vare mest dyrkede, og som til alle Tider eene have havf Magten til at indlade og udelukke af Udødelighedens
Tempel ... hvis Dom Sandhed eene bestyrede” (Hviid 1786 p. 62).
306 Vedr. Abildgaards anstrengte forhold til visse af tidens kunstkendere, jf. Christensen 1999 p. 205, Kragelund
1999 p. 52, Sass 1986 pp. 202, 204.
307 Hviid 1786 pp. 28-29, 34-35.
308 Ibid. pp. 80, 98.
309 Abildgaard 1786 p. 7.
112