Speciale, PDF-fil, 4,2 MB (lav billedkvalitet) - nyklassicisme.dk

Recommendations

Info

i de lokaler, hvor salonerne fandt sted, og fem gange om året foretog trækninger ved Charlottenborg under livlig deltagelse fra den store folkemængde, der bredte sig over Kgs. Nytorv. 301 Fra år 1795 blev også tallotteriets trækninger foretaget ved Charlotten- borg. 302 Således kæmpede Akademiet mod sammenblandingen med den vulgære, folkelige smag. 5.2. Styring af det offentlige kunstforhold ▪ Adskillelsen Det folkelige perspektiv harmonerede særdeles dårligt med akademikernes forestil- ling om kunstens bestemmelse. Som akademisekretær Cornelius Høyer år 1795 util- freds meddelte dem: “... som ikke er uvidende om den alvorlige Plan, efter hvilken dette Institut er anlagt, skulde det være Eder fremmed, at de Skiønne Konster i vort nordlige Climat af mange endnu betragtes som en Tidsfordriv og blot sandselig For- nøjelse ...”. 303 Beklagelser over det sanselige, fornøjelige kunstforhold var ikke forbe- holdt akademikerne, men leveredes også af en fremvoksende skare af selvbestaltede kunstkendere. Inden for tidens offentlige kunstdiskurs blev der gang på gang klaget over pøblens tilstedeværelse ved Akademiets udstillinger; en praksis der saboterede de sande kunstelskeres forehavende. 304 Denne fremspirende stand af kunstkendere var på sin vis et støttepunkt for de akademiske bestræbelser, qua betragtningen af kunsten som et alvorligt, ophøjet anliggende, men til tider også et modstandspunkt, der udfordrede akademikernes kunstneriske autoritet. 305 Kunstens placering i den of- 301 Jf. Meldahl 1906 p. 15-17. 302 Jf. Bobé 1935 p. 137. 303 Høyer 1795 p. 5. Der var i den akademiske kultur en grundliggende foragt for den brede befolknings sanselige smag. Eks. skrev kunstkritikeren Giovanni Pietro Bellori: “Common people refer everything they see to the visual sense. The praise things painted naturally, being used to such things; they appreciate beautiful colours” (Barasch 1985 p. 317). Dette forhold medvirkede til at ophøje akademikernes forståelse. Jf. desuden Sveen 1995 pp. 20-21. 304 Jf. Meldahl 1906 pp. 33-34, 36-40, 43, Mortensen 1990 p. 76, Thaarup 1785 p. 85. For udenlandske eks. på beklagelser over pøblens tilstedeværelse ved de akademiske kunstudstillinger, jf. Sveen 1995 p. 55, Wrigley 1993 pp. 81-82, 84-85, 122 ff. 305 Tidens kunstkendere indskrev sig i et forum, der besad en privilegeret, autoritativ tilgang til kunsten. Som den kunstinteresserede provst Andreas Christian Hviid bemærkede om den historiske bedømmelse af græskantikke malere, hvis stykker var beundret: “... ei af en eller anden privat Mand, hvis Dom (en skarpsindig kunde saa indvende), var han end sikker Kiender, maaske kunde ledes af Partiskhed eller Enthusiasme, ei allene af det hele vigtige grædske Folk, men eenstemmig af de allerædleste, det er af dem, hvis forstand, Siel, Smag og 111
fentlige debat affødte en mængde diskursive kampe vedrørende repræsentationen af den rette anskuelse. I denne sammenhæng blev den sande kunstkender gerne frem- stillet som antitesen til den rå, uvidende pøbel. At tale med den rette myndighed var i høj grad et spørgsmål om at adskille sig fra den vulgære mængde. I kunstpolemiker- ne gjaldt det således om at fremstille modparten som én, der tænkte og talte inden for den folkelige logik, dvs. hvis forståelse ikke hævede sig over den gemene betragtning. Nicolai Abildgaard var jævnligt involveret i disputer med tidens kunstkritikere. 306 Et eks. er den omfattende polemik med den lærde og kunstinteresserede provst An- dreas Christian Hviid, påbegyndt ved Abildgaards negative vurdering af kobberstik- keren Georg Haas. I denne meningsudveksling opleves det, hvorledes man forsøger at udgrænse, diskvalificere modstanderen ved at gøre ve<strong>dk</strong>ommende til del af den folkelige forståelse. Abildgaard beskyldes bl.a. for at anvende ord: “... der bruges af den gemeene Mand, og af dem, som intet om Konst-sager have hørt, seet eller læst”, dvs. anvende “Mængdens Sprog”, i modsætning til de gloser “... der ... har faaet en hemmelig Magt over det fine Øre ...”. 307 Ifølge Hviid ser man i Abildgaards erklærin- ger distancen til den sande kunstforståelse: “... Contrasten sees let imellem slige De- clamationer, og den fiine Kienderes specielle Raisonnement ... ”, og Hviid anbringer ham blandt “... de hastige Hoveder, der ubesindigen dømme om det, som de ikke forstaae ...”. 308 Abildgaard svarer igen ved at fremstille Hviid som ukyndig, uvidende, hvilket er “... aabenbart for alle Kiendere”, men “Det er heller ikke for disses Domstoel han sø- ger at fremstille sig selv og mig i denne hans saa kaldte Revision; men for den hele store Mængde, som intet forstaaer af Konsten ...”. 309 Hviid har ikke andel i den sande kunstforståelse, og Abildgaard understreger, at diskussionen ikke foregår i kredsen af kunstkendere: “... thi for disse vilde det være unødvendigt, og mig uanstændigt at certere med Hr. Prof. Hviid, efter de Prøver, han har givet paa tyk Uvidenhed i alt Sandser vare mest dyrkede, og som til alle Tider eene have havf Magten til at indlade og udelukke af Udødelighedens Tempel ... hvis Dom Sandhed eene bestyrede” (Hviid 1786 p. 62). 306 Vedr. Abildgaards anstrengte forhold til visse af tidens kunstkendere, jf. Christensen 1999 p. 205, Kragelund 1999 p. 52, Sass 1986 pp. 202, 204. 307 Hviid 1786 pp. 28-29, 34-35. 308 Ibid. pp. 80, 98. 309 Abildgaard 1786 p. 7. 112
Page 1 and 2:
KUNSTENS MAGT OG MAGTENS KUNST Fouc
Page 3 and 4:
ABSTRACT The Power of Art and the A
Page 5 and 6:
IV. KONKLUSION 118 6. EN KONKLUSION
Page 7 and 8:
1.1. Problemformulering Som sagt vi
Page 9 and 10:
Den første større fremstilling af
Page 11 and 12:
2. TEORI OG METODE I udsøgningen a
Page 13 and 14:
▪ Magtanalytik Værket Overvågni
Page 15 and 16:
den negative, repressive anskuelse,
Page 17 and 18:
▪ Den disciplinære magtøkonomi
Page 19 and 20:
af individets forhold bliver et pri
Page 21 and 22:
vets direkte, åbenbare bestemmelse
Page 23 and 24:
subjekt, dvs. en konkret bearbejdni
Page 25 and 26:
atriske anstalter, fængsler, fabri
Page 27 and 28:
modsætningen mellem dominant og do
Page 29 and 30:
3. DET KGL. DANSKE KUNSTAKADEMI. FO
Page 31 and 32:
dereført og videreudviklet i midde
Page 33 and 34:
nå denne status. Indtrædelsen i e
Page 35 and 36:
1635 den akademiske kategori (fig.
Page 37 and 38:
3.2. Den danske flanke. Kunstnerens
Page 39 and 40:
litet, i den moderne forståelse af
Page 41 and 42:
▪ Distinktionen I en fremstilling
Page 43 and 44:
Bortset fra societetet år 1701 man
Page 45 and 46:
4. DEN AKADEMISKE DANNELSE. SUBJEKT
Page 47 and 48:
Der er ikke megen direkte informati
Page 49 and 50:
Matematikken gjorde sig endvidere g
Page 51 and 52:
fattende dataindsamlinger blev der
Page 53 and 54:
for den nyttigste inspiration i til
Page 55 and 56:
▪ Den korrekte krop Det var kunst
Page 57 and 58:
langs og tværs saa vel over det, d
Page 59 and 60:
mit diesem wahren Geschmacke des Al
Page 61 and 62:
illedlæsning (fig. 24). 135 Le Bru
Page 63 and 64:
Kropstegningen indledtes med tegnin
Page 65 and 66: Et centralt element i kunstakademie
Page 67 and 68: mer aldrig foran. Men Siele som Nat
Page 69 and 70: og betragtede sig selv som en befri
Page 71 and 72: geredes i overensstemmelse med hans
Page 73 and 74: elevernes uddannelse skærpedes gen
Page 75 and 76: særdeles krævende og til tider an
Page 77 and 78: til intet”. 187 Denne passionered
Page 79 and 80: 4.3. Den akademiske moral. Selvtekn
Page 81 and 82: kunstneriske felt. 199 Indtrædelse
Page 83 and 84: egenlogik, dvs. implicerede en vis
Page 85 and 86: Akademikerne tilstræbte en orden,
Page 87 and 88: den ed som nyudnævnte akademimedle
Page 89 and 90: den meritokratiske orden; midlet va
Page 91 and 92: de, der er påkrævet i dommen om d
Page 93 and 94: ▪ Akademiets patronisme Forestill
Page 95 and 96: om, at man handlede i kunstens inte
Page 97 and 98: kunstneriske løbebane. 247 Disse r
Page 99 and 100: handlingsmåde af ansættelsen, hvi
Page 101 and 102: Derimod er der få eksempler på i
Page 103 and 104: Carstens’ modvilje over for kunst
Page 105 and 106: gjorde Carstens’ modstand over fo
Page 107 and 108: Carstens tog desuden skarp afstand
Page 109 and 110: skar bort, tog den fulde konsekvens
Page 111 and 112: 5. KUNSTAKADEMIET OG OFFENTLIGHEDEN
Page 113 and 114: Kunstakademikerne var oprindeligt s
Page 115: sere som den folkelige forlystelses
Page 119 and 120: dret i en tegning (fig. 37). Igen s
Page 121 and 122: Kunstakademi Daniel Nikolaus Chodow
Page 123 and 124: IV KONKLUSION 118
Page 125 and 126: ofte anti-akademiske kunstpraksiser
Page 127 and 128: ILLUSTRATIONER FIG. 1 Abraham Bosse
Page 129 and 130: FIG. 4 Nicolas Dorigny (1658—1746
Page 131 and 132: FIG. 7 Georg Martin Preisler (1700
Page 133 and 134: FIG. 9 Georg Martin Preisler (1700
Page 135 and 136: FIG. 11 Benoît Louis Prévost (ca.
Page 137 and 138: FIG. 13 Formodentlig Jan Stephan va
Page 143 and 144: 19 20 FIG. 19 Gilles Demarteau (172
Page 145 and 146: FIG. 22 Andreas Weidenhaupt (1738
Page 147 and 148: FIG. 24 Charles Le Brun (1619—169
Page 149 and 150: FIG. 26 Federico Zuccaro (ca. 1540/
Page 151 and 152: FIG. 29 Gérard de Lairesse (1640
Page 153 and 154: FIG. 31 Asmus Jacob Carstens (1754
Page 155 and 156: FIG. 35 Jacques Philippe Le Bas (17
Page 157 and 158: FIG. 38 Daniel Nikolaus Chodowiecki
Page 159 and 160: FIG. 20 Emma Salling, Claus M. Smid
Page 161 and 162: BOURDIEU 1993 Bourdieu, Pierre: The
Page 163 and 164: EAGLETON 1990 Eagleton, Terry: The
Page 165 and 166: GOLDSTEIN 1977 Goldstein, Carl: “
Page 167 and 168:
JØRNÆS 1970 Jørnæs, Bjarne: “
Page 169 and 170:
LIND 2000 Lind, Gunner: “Den hero
Page 171 and 172:
POULSEN 1982 Poulsen, Hanne: “Kar
Page 173 and 174:
THEIMANN 1980 Theimann, Sigrid: Hin
show all

Speciale, PDF-fil, 4,2 MB (lav billedkvalitet) - nyklassicisme.dk

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?