Speciale, PDF-fil, 4,2 MB (lav billedkvalitet) - nyklassicisme.dk
Speciale, PDF-fil, 4,2 MB (lav billedkvalitet) - nyklassicisme.dk
Speciale, PDF-fil, 4,2 MB (lav billedkvalitet) - nyklassicisme.dk
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
i de lokaler, hvor salonerne fandt sted, og fem gange om året foretog trækninger ved<br />
Charlottenborg under livlig deltagelse fra den store folkemængde, der bredte sig over<br />
Kgs. Nytorv. 301 Fra år 1795 blev også tallotteriets trækninger foretaget ved Charlotten-<br />
borg. 302 Således kæmpede Akademiet mod sammenblandingen med den vulgære, fol-<br />
kelige smag.<br />
5.2. Styring af det offentlige kunstforhold<br />
▪ Adskillelsen<br />
Det folkelige perspektiv harmonerede særdeles dårligt med akademikernes forestil-<br />
ling om kunstens bestemmelse. Som akademisekretær Cornelius Høyer år 1795 util-<br />
freds meddelte dem: “... som ikke er uvidende om den alvorlige Plan, efter hvilken<br />
dette Institut er anlagt, skulde det være Eder fremmed, at de Skiønne Konster i vort<br />
nordlige Climat af mange endnu betragtes som en Tidsfordriv og blot sandselig For-<br />
nøjelse ...”. 303 Beklagelser over det sanselige, fornøjelige kunstforhold var ikke forbe-<br />
holdt akademikerne, men leveredes også af en fremvoksende skare af selvbestaltede<br />
kunstkendere. Inden for tidens offentlige kunstdiskurs blev der gang på gang klaget<br />
over pøblens tilstedeværelse ved Akademiets udstillinger; en praksis der saboterede<br />
de sande kunstelskeres forehavende. 304 Denne fremspirende stand af kunstkendere<br />
var på sin vis et støttepunkt for de akademiske bestræbelser, qua betragtningen af<br />
kunsten som et alvorligt, ophøjet anliggende, men til tider også et modstandspunkt,<br />
der udfordrede akademikernes kunstneriske autoritet. 305 Kunstens placering i den of-<br />
301 Jf. Meldahl 1906 p. 15-17.<br />
302 Jf. Bobé 1935 p. 137.<br />
303 Høyer 1795 p. 5. Der var i den akademiske kultur en grundliggende foragt for den brede befolknings sanselige<br />
smag. Eks. skrev kunstkritikeren Giovanni Pietro Bellori: “Common people refer everything they see to the<br />
visual sense. The praise things painted naturally, being used to such things; they appreciate beautiful colours”<br />
(Barasch 1985 p. 317). Dette forhold medvirkede til at ophøje akademikernes forståelse. Jf. desuden Sveen 1995<br />
pp. 20-21.<br />
304 Jf. Meldahl 1906 pp. 33-34, 36-40, 43, Mortensen 1990 p. 76, Thaarup 1785 p. 85. For udenlandske eks. på beklagelser<br />
over pøblens tilstedeværelse ved de akademiske kunstudstillinger, jf. Sveen 1995 p. 55, Wrigley 1993<br />
pp. 81-82, 84-85, 122 ff.<br />
305 Tidens kunstkendere indskrev sig i et forum, der besad en privilegeret, autoritativ tilgang til kunsten. Som<br />
den kunstinteresserede provst Andreas Christian Hviid bemærkede om den historiske bedømmelse af græskantikke<br />
malere, hvis stykker var beundret: “... ei af en eller anden privat Mand, hvis Dom (en skarpsindig kunde<br />
saa indvende), var han end sikker Kiender, maaske kunde ledes af Partiskhed eller Enthusiasme, ei allene af<br />
det hele vigtige grædske Folk, men eenstemmig af de allerædleste, det er af dem, hvis forstand, Siel, Smag og<br />
111