Speciale, PDF-fil, 4,2 MB (lav billedkvalitet) - nyklassicisme.dk

udover var der mulighed for at erhverve sig visse reproduktioner, dvs. stik af kunst-
værker. Denne omgang med billedkunst foregik efter alt at dømme under særdeles af-
slappede former. Således anskaffede det jævne folk sig billeder i bl.a. tidens krambo-
der. 293 Der er desværre ikke mange undersøgelser af denne aktivitet, men det virker
sandsynligt, at salg af billeder var en del af den almindelige markedshandel, ligesom
der er adskillige eksempler på udenlands. 294
I spørgsmålet om opvisninger af billedkunst og adfærden blandt beskuere var al-
menheden henvist til bl.a. royale festligheder, processioner, hvor der præsenteredes
en mængde kunstfærdige, billedrige udsmykninger. Eks. skabte arkitekten C.F. Hars-
dorff i forbindelse med Christian VII’s salving år 1767 en stor dekoration i klassisk stil
kaldet “Gratiernes Fontæne”, der blev opstillet på Christiansborg Slotsplads. Denne
udsmykning blev centrum for et folkeligt optrin, hvor man udstrøede penge og bespi-
ste mængden. Der blev rettet an med spidstegt okse, mens vinen sprang fra dekorati-
onens fontæner (jf. fig. 34). 295 Kunstakademiet var som kongelig institution en hoved-
leverandør af store udsmykninger til disse arrangementer. Denne praksis var et tilba-
gevendende indslag i det 18. århundrede. 296 Det bør bemærkes, at den grundliggende
stil i disse udsmykninger og i salonernes kunstværker var identisk, dvs. baseret på
samme klassiske formsprog. 297 Den almindelige befolkning oplevede derfor ikke en
radikal billedkunstnerisk overgang fra den ene til den anden sammenhæng, og det
synes nærliggende at konkludere, at folk overførte en mængde erfaringer fra de roya-
le festligheder til Akademiets udstillinger.
Desuden eksisterede der en mængde andre billedopvisninger, som var tilgængelig
for den brede del af befolkningen. Disse befandt sig inden for, hvad jeg ville kategori-
293 Jf. Nyborg 1990 pp. 159-160.
294 Vedr. markedshandlen med billeder i udlandet, jf. Crow 1985 pp. 45 ff, Koch 1967 pp. 44 ff, Sveen 1995 p. 54.
295 Jf. Bobé 1935 pp. 71-73. Folkets oplevelse af overvældende, sanselige udsmykninger i forbindelse med royale
arrangementer var en bevidst strategi fra kongemagtens side. Som det forklares i et værk om ceremonielvidenskab
fra 1733 af Julius Bernhard von Rohr: “The common man, dependent as he is on the senses and making
little use of reason, cannot properly imagine what the majesty of the king is, but through what meets his eyes
and touches his other senses he obtains a clear notion of the king’s majesty, power and authority” (Warnke
1993 pp. 225-226). Jf. desuden Koch 1967 p. 135, Warnke 1993 pp. 198, 224.
296 Jf. Bobé 1935 pp. 60 ff, 68 ff, 72-73, 92 ff, Kryger 1991 p. 256 ff, 357.
297 Tidens stilistiske forhold var ikke differentieret på samme vis, som det siden hen opleves, dvs. hvor eks. det
klassiske formsprog gerne tilknyttes alvorsfulde, seriøse forehavender, mens eks. asiatisk eller arabisk stil anvendes
til det mere forlystelsesmæssige. Den klassiske form var altdominerende og anvendtes derfor til alt.
109