Speciale, PDF-fil, 4,2 MB (lav billedkvalitet) - nyklassicisme.dk

Kunstakademikerne var oprindeligt særdeles skeptiske, for ikke at sige modvillige,
over for tanken om, at lade deres værker udstille offentligt. Udstillingstraditionen
blev for alvor etableret ved Det franske Kunstakademi. 289 Dets fundering skyldtes dog
ikke de tidlige franske akademikere, der generelt var meget træge og trodsige over for
initiativet, men derimod primært krav fra øvre myndigheder. 290 De franske kunstud-
stillinger udvikledes i løbet af det 18. århundrede fra arrangementer centreret om-
kring hofsamfundets festligheder til egentlige offentlige kunstudstillinger. 291 Det nye
scenarium havde en række fordele; det gav Kunstakademiet mulighed for at markere
dets synspunkter, demonstrere dets sociale position, men det anstillede også en række
problemer, eks. omkring den rette relation til kunsten, hvad som måtte siges, og hvem
som måtte tale. En fremspirende kunstkritik skabte et anspændt forhold mellem Aka-
demiet og dets publikum. Således truede akademikere til tider med at boykotte salo-
nen, hvis ikke den negative omtale forstummede. 292 Kunstens indvævning i det offent-
lige rum medførte mangel på kontrol, hvilket kunstakademikerne fandt særdeles pro-
blematisk. Akademikerne følte stort ubehag ved at se deres værker udsat for den bre-
de, folkelige tilgang, for de “forkerte” attituder, som størstedelen af de besøgende an-
lagde i omgangen med kunsten.
▪ Det folkelige kunstforhold
Som sagt var Det danske Kunstakademis udstillinger de første offentlige kunstudstil-
linger, og således eksisterede der ikke en fast, almengyldig forventning omkring ak-
tiviteten. Den prædisponerede attitude, som nutidige kunstudstillinger i reglen mø-
des med, var endnu ikke skabt. Datidens forståelse af udstillingerne blev derfor forbe-
redt af andre sammenhænge. For den københavnske menigmand var det meget småt
med adgangen til det, vi i dag ville betegne kunst. Der var tale om lejlighedsvise ind-
tryk af enkelte kirkemalerier og desuden nogle ganske få offentlige skulpturer. Der-
289 Det er fra denne kant, at impulsen til det danske tiltag skal findes. Hovedmanden bag Det danske Kunstakademis
første salon var Akademiets franske direktør J.-F.-J. Saly, der importerede formen fra Det franske Kunstakademi.
290 Jf. Bätschmann 1997 pp. 12-13, Koch 1967 pp. 127 ff.
291 Jf. Bätschmann 1997 pp. 12-13, Koch 1967 pp. 128, 135, 137.
292 Vedr. kunstakademikernes anspændte forhold til salonernes publikum, jf. Bätschmann 1997 pp. 14, 53, 56-57,
Crow 1985 pp. 7 ff, 13 ff, Koch 1967 pp. 140-141, Sveen 1995 pp. 55, 60-61, Wrigley 1993 pp. 99 ff.
108