Speciale, PDF-fil, 4,2 MB (lav billedkvalitet) - nyklassicisme.dk

5. KUNSTAKADEMIET OG OFFENTLIGHEDEN
De foregående afsnit har primært fokuseret på magtrelationer inden for det kunstne-
riske felt, dvs. behandlet den akademiske institutions interne forhold. Det er blevet
demonstreret, hvorledes kunstakademiet fremskrev en særlig kunstnerisk identitet og
ved forskellige teknikker fremmede dens praktiske udfoldelse. Desuden er modstan-
den over for den akademiske position blevet illustreret. Det følgende afsnit vil rette
fokus mod Det danske Kunstakademis eksterne forhold, dvs. relationen til det omgi-
vende samfund. Dette forhold åbner for et stort og komplekst emne, der kan lede
mange veje. Man kunne således belyse relationen til eks. kongemagten eller periodens
patriotiske-nationalistiske forestillinger. Jeg vil blot berøre et enkelt aspekt: Akademi-
ets kunstudstillinger, navnlig de tre såkaldte “saloner”, der blev afholdt i sidste halv-
del af det 18. århundrede. Spørgsmålet er igen: Hvorledes forsøgte Kunstakademiet at
styre tidens kunstneriske praksis, derunder offentlighedens relation til kunsten?
Akademiets udstillinger er de første danske offentligt tilgængelige kunstudstillin-
ger. 285 Således er der tale om implementeringen af en ny social form og derfor også
om en aktivitet, der endnu ikke besad de konventioner, faste forståelser etc., som man
i dag naturligt tillægger den. De tidligste kunstudstillinger befandt sig i et uafklaret
spændingsfelt, omgærdet af en række forskellige interesser og tilgange. I denne sam-
menhæng måtte Kunstakademiet skabe afklaring, fastlægge formen i henhold til dets
bestræbelser. Jeg vil fokusere på kunstakademikernes forsøg på at styre den offentlige
kunstrelation. Det bør bemærkes, at offentligheden er en størrelse, der var under kon-
struktion i den pågældende periode, bl.a. ved tiltag som kunstudstillinger. Akademi-
ets aktivitet indgik i en større social praksis, hvor der fandtes støtte- og modstands-
punkter til dets bestræbelser.
285 Ud over Akademiets praksis var der i sidste halvdel af d. 18. årh. ingen offentlige kunstudstillinger, i det
mindste i begrebets moderne forstand. Det kgl. Billedgalleri blev ganske vist officielt offentligt tilgængeligt under
Struensee, men har i praksis været forbeholdt samfundets elite (jf. Engbjerg 2005 p. 125). Egentlig offentlig
tilgængelighed indtraf først i 1820’erne (jf. Meldahl 1906 p. 32, Kasper Monrad: “Privatsamlingernes betydning
for kunstmuseerne - historisk set” i: Kunst og Museum, 19. årg., 1984 p. 7). År 1804 og 1805 åbnedes Moltkes og
Wests privatsamlinger, men før den tid var Kunstakademiets udstillinger de eneste opvisninger af billedkunst
for menigmand (jf. Meldahl 1906 p. 32, Kasper Monrad: “Privatsamlingernes betydning for kunstmuseerne -
historisk set” i: Kunst og Museum, 19. årg., 1984 pp. 7-9).
106