Speciale, PDF-fil, 4,2 MB (lav billedkvalitet) - nyklassicisme.dk

Recommendations

Info

ets arkivalier, der gennemsøges grundigt for oplysninger om de kunstakademiske forhold, hvorefter de akkumulerede informationer præsenteres i en forholdsvis ligefrem, ureflekteret form. Hele arbejdet projekteres ud fra en klar bestræbelse på objektivitet. Hvilke oplysninger, der er mest interessante, varierer noget; hvor den tidligste jubilæ- umsudgivelse primært fokuserer på biografiske informationer, er fremstillingen fra år 1904 meget optaget af organisatoriske forhold, dvs. spørgsmål omkring eks. økonomi, regulativer, stillingsbesættelser etc., mens udgivelsen fra år 2004 synes at variere mere ved både at inddrage de formelle og praktiske omstændigheder. Det generelle sigte er dog i alle fremstillingerne præsentationen af de nøgne fakta snarere end analyser og fortolkninger af stoffet. Jeg ønsker ikke at underkende værdien af denne praksis. Den er absolut berettiget, og den har været fuldstændig uundværlig i denne opgave. Uden disse informationer om Akademiets forhold ville det være særdeles vanskeligt at fore- tage kvalificerede analyser af institutionen. Jeg anser det dog for problematisk, hvis behandlingen stopper her. Et forhold, man bl.a. ikke berører synderligt, er sammenhængen mellem det akademiske system og kunstnernes praksis, dvs. Kunstakademiets fundamentale betydning for den kunstneriske virksomhed. De kunsthistoriske undersøgelser af perioden tager sædvanligvis afsæt i kunstnerne og deres værker og inddrager kun Akademiet som bagtæppe for dette fokuspunkt. Bliver der til gengæld taget udgangspunkt i Akade- miet er behandlingen af kunstnernes kunstneriske udfoldelse meget begrænset. Sat på spidsen: Man behandler Akademiet som akademi og kunstnerne som kunstnere, til gengæld negligerer man behandlingen af akademikunstneren, i betydningen: anknyt- ningspunktet mellem akademi og kunstner, den figur der ligger mellem akademi og kunstner, dvs. kunstnerindividets institutionelle aspekt, det akademiske kunstnersub- jekt. Det er primært denne størrelse, som dette speciale behandler. Grunden til det ovenstående forhold skyldes i høj grad den særlige subjektforståel- se, der fortrinsvis præger dansk kunsthistorie i behandlingen af det 18. århundredes kunst. Man tager generelt udgangspunkt i en forestilling om det grundliggende auto- nome, selvstændige individ snarere end de sociale strukturers betydning for subjekti- viteten. Denne fremstillings teoretiske udgangspunkt er anderledes. 5
2. TEORI OG METODE I udsøgningen af en teoretisk-metodisk ramme er den franske <strong>fil</strong>osof Michel Foucault (1926-1984) på mange måder et oplagt valg. Foucault har leveret omfattende studier i institutionelle magtforhold og styringsrelationer og anses i dag for en af de ledende tænkere på området. Desuden fokuserer hans værker ofte på samfundsforholdene i sidste halvdel af det 18. århundrede. Således giver dette forfatterskab en række træf- fende impulser i relation til den opstillede problemformulering. 2.1. Foucault. Styringens kunst Foucault var en alsidig <strong>fil</strong>osof. Jeg vil primært koncentrere mig om hans fremstillinger af magt. Mit fokus er særligt på den senere del af forfatterskabet, hvor spørgsmålet om social styring står særdeles centralt. En præsentation af Foucaults teori og metode er en særdeles vanskelig, for ikke at sige umulig opgave. Forfatterskabet rummer så megen teoretisk-metodisk variation og divergens, at det synes omsonst at tale om en egentlig teori og metode. Om noget udfoldes den teoretisk-metodiske tilgang netop i den konstante forskydning af sam- me. Foucault er simpelthen for bevidst usystematisk, for nonchalant med egne pro- gramudspil til, at der aftegnes en klar, sammenhængende teori. Manglen på en over- ordnet teoretisk-metodisk indfatning hænger sammen med Foucaults modvilje over for store, forkromede totalteorier, der formår at gribe alle tænkelige scenarier, der er applikable på alle sociale, historiske omstændigheder. Han skriver sig op imod de etablerede, dominante forståelsesrammer, der kende- tegnes ved fremførelsen af universelle kategorier, bl.a. humanismens essentialistiske subjektopfattelse, der funderes i forestillingen om en permanent, almenmenneskelig basis. Foucault derimod påpeger forholdenes historicitet, deres radikale variation og derfor også nødvendigheden af teoretiske forskydninger i studiet af forskellige gen- standsfelter. 6
Page 1 and 2: KUNSTENS MAGT OG MAGTENS KUNST Fouc
Page 3 and 4: ABSTRACT The Power of Art and the A
Page 5 and 6: IV. KONKLUSION 118 6. EN KONKLUSION
Page 7 and 8: 1.1. Problemformulering Som sagt vi
Page 9: Den første større fremstilling af
Page 13 and 14: ▪ Magtanalytik Værket Overvågni
Page 15 and 16: den negative, repressive anskuelse,
Page 17 and 18: ▪ Den disciplinære magtøkonomi
Page 19 and 20: af individets forhold bliver et pri
Page 21 and 22: vets direkte, åbenbare bestemmelse
Page 23 and 24: subjekt, dvs. en konkret bearbejdni
Page 25 and 26: atriske anstalter, fængsler, fabri
Page 27 and 28: modsætningen mellem dominant og do
Page 29 and 30: 3. DET KGL. DANSKE KUNSTAKADEMI. FO
Page 31 and 32: dereført og videreudviklet i midde
Page 33 and 34: nå denne status. Indtrædelsen i e
Page 35 and 36: 1635 den akademiske kategori (fig.
Page 37 and 38: 3.2. Den danske flanke. Kunstnerens
Page 39 and 40: litet, i den moderne forståelse af
Page 41 and 42: ▪ Distinktionen I en fremstilling
Page 43 and 44: Bortset fra societetet år 1701 man
Page 45 and 46: 4. DEN AKADEMISKE DANNELSE. SUBJEKT
Page 47 and 48: Der er ikke megen direkte informati
Page 49 and 50: Matematikken gjorde sig endvidere g
Page 51 and 52: fattende dataindsamlinger blev der
Page 53 and 54: for den nyttigste inspiration i til
Page 55 and 56: ▪ Den korrekte krop Det var kunst
Page 57 and 58: langs og tværs saa vel over det, d
Page 59 and 60: mit diesem wahren Geschmacke des Al
Page 61 and 62:
illedlæsning (fig. 24). 135 Le Bru
Page 63 and 64:
Kropstegningen indledtes med tegnin
Page 65 and 66:
Et centralt element i kunstakademie
Page 67 and 68:
mer aldrig foran. Men Siele som Nat
Page 69 and 70:
og betragtede sig selv som en befri
Page 71 and 72:
geredes i overensstemmelse med hans
Page 73 and 74:
elevernes uddannelse skærpedes gen
Page 75 and 76:
særdeles krævende og til tider an
Page 77 and 78:
til intet”. 187 Denne passionered
Page 79 and 80:
4.3. Den akademiske moral. Selvtekn
Page 81 and 82:
kunstneriske felt. 199 Indtrædelse
Page 83 and 84:
egenlogik, dvs. implicerede en vis
Page 85 and 86:
Akademikerne tilstræbte en orden,
Page 87 and 88:
den ed som nyudnævnte akademimedle
Page 89 and 90:
den meritokratiske orden; midlet va
Page 91 and 92:
de, der er påkrævet i dommen om d
Page 93 and 94:
▪ Akademiets patronisme Forestill
Page 95 and 96:
om, at man handlede i kunstens inte
Page 97 and 98:
kunstneriske løbebane. 247 Disse r
Page 99 and 100:
handlingsmåde af ansættelsen, hvi
Page 101 and 102:
Derimod er der få eksempler på i
Page 103 and 104:
Carstens’ modvilje over for kunst
Page 105 and 106:
gjorde Carstens’ modstand over fo
Page 107 and 108:
Carstens tog desuden skarp afstand
Page 109 and 110:
skar bort, tog den fulde konsekvens
Page 111 and 112:
5. KUNSTAKADEMIET OG OFFENTLIGHEDEN
Page 113 and 114:
Kunstakademikerne var oprindeligt s
Page 115 and 116:
sere som den folkelige forlystelses
Page 117 and 118:
fentlige debat affødte en mængde
Page 119 and 120:
dret i en tegning (fig. 37). Igen s
Page 121 and 122:
Kunstakademi Daniel Nikolaus Chodow
Page 123 and 124:
IV KONKLUSION 118
Page 125 and 126:
ofte anti-akademiske kunstpraksiser
Page 127 and 128:
ILLUSTRATIONER FIG. 1 Abraham Bosse
Page 129 and 130:
FIG. 4 Nicolas Dorigny (1658—1746
Page 131 and 132:
FIG. 7 Georg Martin Preisler (1700
Page 133 and 134:
FIG. 9 Georg Martin Preisler (1700
Page 135 and 136:
FIG. 11 Benoît Louis Prévost (ca.
Page 137 and 138:
FIG. 13 Formodentlig Jan Stephan va
Page 139 and 140:
Page 141 and 142:
Page 143 and 144:
19 20 FIG. 19 Gilles Demarteau (172
Page 145 and 146:
FIG. 22 Andreas Weidenhaupt (1738
Page 147 and 148:
FIG. 24 Charles Le Brun (1619—169
Page 149 and 150:
FIG. 26 Federico Zuccaro (ca. 1540/
Page 151 and 152:
FIG. 29 Gérard de Lairesse (1640
Page 153 and 154:
FIG. 31 Asmus Jacob Carstens (1754
Page 155 and 156:
FIG. 35 Jacques Philippe Le Bas (17
Page 157 and 158:
FIG. 38 Daniel Nikolaus Chodowiecki
Page 159 and 160:
FIG. 20 Emma Salling, Claus M. Smid
Page 161 and 162:
BOURDIEU 1993 Bourdieu, Pierre: The
Page 163 and 164:
EAGLETON 1990 Eagleton, Terry: The
Page 165 and 166:
GOLDSTEIN 1977 Goldstein, Carl: “
Page 167 and 168:
JØRNÆS 1970 Jørnæs, Bjarne: “
Page 169 and 170:
LIND 2000 Lind, Gunner: “Den hero
Page 171 and 172:
POULSEN 1982 Poulsen, Hanne: “Kar
Page 173 and 174:
THEIMANN 1980 Theimann, Sigrid: Hin
show all

Speciale, PDF-fil, 4,2 MB (lav billedkvalitet) - nyklassicisme.dk

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?