Speciale, PDF-fil, 4,2 MB (lav billedkvalitet) - nyklassicisme.dk

Recommendations

Info

et, maksimeret punkt for den kunstneriske forståelse; et punkt der var renere, mere ubesmittet end det, som blev tilbudt inden for kunstakademiet. Carstens abonnerede på den vitalitet, der lå i tidens nyklassicistiske bevægelse. I det store kunsthistoriske perspektiv er <strong>nyklassicisme</strong>n et opgør med rokokoens lette, luftige, pikante maleri til fordel for det ædle historiemaleri, den store stil. På den vis er der også tale om en restauration af akademiske kerneværdier. Det var da også så- ledes, projektet oprindeligt var tænkt. Et primært arnested for bevægelsen var Frank- rig, hvor man fra officielt hold ansporede den store, ædle stil ud fra ønsket om at gen- oplive kulturen fra Ludvig XIV’s velmagtsdage. 281 Denne konservative attitude besad dog et rebelsk, progressivt potentiale. Projektet lod sig udfolde i forskellige strategier, kunne kobles til særlige interesser, kanaliseres ind i bestemte kritiske relationer. Såle- des var <strong>nyklassicisme</strong>n inden for det tyske kulturområde ofte et angreb på fransk kul- tur. 282 Bevægelsen kunne dog også være ansatspunkt til en kritik af kunstakademiet. Carstens’ kunstneriske udtryksform blev et kraftfuldt våben i konflikten med det etablerede. Hans nære ven kunstneren Joseph Anton Koch gjorde år 1791 op med det hertugelige kunstakademi i Stuttgart, Hohe Karlsschule, hvor han siden år 1785 hav- de været elev. 283 I en tegning fra samme år skildrer han relationen som et valg mellem den enkle, ædle og rette stil eller barok-rokoko-vanskabningen (fig. 33). Stilen blev et moralsk anliggende, et spørgsmål om fundamentale forhold ved den kunstneriske identitet. Carstens’ værk demonstrerer en radikal indstilling til kunstnerkaldet, bedst symboliseret ved den gennemført enkle linietegning. Abstraktionen, purismen var en opsigtsvækkende, fængende form og blev i flere sammenhænge udtryk for en vidtgå- ende kunstnerisk attitude, bl.a. dyrkede en fraktion af Jacques-Louis Davids elever, der benævntes “les Barbus” eller “les Primitifs”, denne stil med ildhu og betragtede deres kunstneriske praksis som en kamp mod rokokokulturens dårligdomme. 284 Car- stens forfægtede en slags “akademisk primitivisme”, dermed forstået: Han sanerede, 281 Jf. Crow 1985 pp. 111 ff, Honour 1968 pp. 22-23. 282 Jf. Christensen 1999 p. 93, Honour 1968 pp. 18, 29. 283 Jf. Bätschmann 1997 p. 63, Markus Neuwirth: “Omkring år 1800 - Thorvaldsen i de mytiske billeddannelsers spændingsfelt” i: Jørnæs, Melander, Miss 1992 pp. 38-39. 284 Jf. Gombrich 2002 pp. 82-86, Wrigley 1993 p. 135. Les Primitifs definition af, hvad der var rokoko, var særdeles ekstensiv, hvilket betød, at modviljen kunne udstrækkes til stort set alt, som ikke faldt i deres smag. Således blev også Jacques-Louis David ramt af kritikken. 103
skar bort, tog den fulde konsekvens af det, som var kernen i den akademikunstneri- ske forståelse. Carstens’ modstand over for Det danske Kunstakademi er en forholdsvis unik epi- sode. Det er småt med klare eksempler på en afvisning af Kunstakademiet. Akademi- et var en særdeles grundfast ramme for tidens danske kunstpraksis, hvilket synes at hænge sammen med omfanget af kunstlivet i København; der var simpelthen ikke rum for en levedygtig opposition til den etablerede, kongeligt sanktionerede udfol- delse. Periodens kunstneriske transformationer skete som oftest inden for Akademiets rammer. Der er dog tegn på en ulmende utilfredshed, og Carstens synes at være en klar indikation på dette. Hans bortvisning fra Akademiet var således et interessevæk- kende tema i tiden efter, og han blev en inspiration for adskillige kunstnere. 104
Page 1 and 2:
KUNSTENS MAGT OG MAGTENS KUNST Fouc
Page 3 and 4:
ABSTRACT The Power of Art and the A
Page 5 and 6:
IV. KONKLUSION 118 6. EN KONKLUSION
Page 7 and 8:
1.1. Problemformulering Som sagt vi
Page 9 and 10:
Den første større fremstilling af
Page 11 and 12:
2. TEORI OG METODE I udsøgningen a
Page 13 and 14:
▪ Magtanalytik Værket Overvågni
Page 15 and 16:
den negative, repressive anskuelse,
Page 17 and 18:
▪ Den disciplinære magtøkonomi
Page 19 and 20:
af individets forhold bliver et pri
Page 21 and 22:
vets direkte, åbenbare bestemmelse
Page 23 and 24:
subjekt, dvs. en konkret bearbejdni
Page 25 and 26:
atriske anstalter, fængsler, fabri
Page 27 and 28:
modsætningen mellem dominant og do
Page 29 and 30:
3. DET KGL. DANSKE KUNSTAKADEMI. FO
Page 31 and 32:
dereført og videreudviklet i midde
Page 33 and 34:
nå denne status. Indtrædelsen i e
Page 35 and 36:
1635 den akademiske kategori (fig.
Page 37 and 38:
3.2. Den danske flanke. Kunstnerens
Page 39 and 40:
litet, i den moderne forståelse af
Page 41 and 42:
▪ Distinktionen I en fremstilling
Page 43 and 44:
Bortset fra societetet år 1701 man
Page 45 and 46:
4. DEN AKADEMISKE DANNELSE. SUBJEKT
Page 47 and 48:
Der er ikke megen direkte informati
Page 49 and 50:
Matematikken gjorde sig endvidere g
Page 51 and 52:
fattende dataindsamlinger blev der
Page 53 and 54:
for den nyttigste inspiration i til
Page 55 and 56:
▪ Den korrekte krop Det var kunst
Page 57 and 58: langs og tværs saa vel over det, d
Page 59 and 60: mit diesem wahren Geschmacke des Al
Page 61 and 62: illedlæsning (fig. 24). 135 Le Bru
Page 63 and 64: Kropstegningen indledtes med tegnin
Page 65 and 66: Et centralt element i kunstakademie
Page 67 and 68: mer aldrig foran. Men Siele som Nat
Page 69 and 70: og betragtede sig selv som en befri
Page 71 and 72: geredes i overensstemmelse med hans
Page 73 and 74: elevernes uddannelse skærpedes gen
Page 75 and 76: særdeles krævende og til tider an
Page 77 and 78: til intet”. 187 Denne passionered
Page 79 and 80: 4.3. Den akademiske moral. Selvtekn
Page 81 and 82: kunstneriske felt. 199 Indtrædelse
Page 83 and 84: egenlogik, dvs. implicerede en vis
Page 85 and 86: Akademikerne tilstræbte en orden,
Page 87 and 88: den ed som nyudnævnte akademimedle
Page 89 and 90: den meritokratiske orden; midlet va
Page 91 and 92: de, der er påkrævet i dommen om d
Page 93 and 94: ▪ Akademiets patronisme Forestill
Page 95 and 96: om, at man handlede i kunstens inte
Page 97 and 98: kunstneriske løbebane. 247 Disse r
Page 99 and 100: handlingsmåde af ansættelsen, hvi
Page 101 and 102: Derimod er der få eksempler på i
Page 103 and 104: Carstens’ modvilje over for kunst
Page 105 and 106: gjorde Carstens’ modstand over fo
Page 107: Carstens tog desuden skarp afstand
Page 111 and 112: 5. KUNSTAKADEMIET OG OFFENTLIGHEDEN
Page 113 and 114: Kunstakademikerne var oprindeligt s
Page 115 and 116: sere som den folkelige forlystelses
Page 117 and 118: fentlige debat affødte en mængde
Page 119 and 120: dret i en tegning (fig. 37). Igen s
Page 121 and 122: Kunstakademi Daniel Nikolaus Chodow
Page 123 and 124: IV KONKLUSION 118
Page 125 and 126: ofte anti-akademiske kunstpraksiser
Page 127 and 128: ILLUSTRATIONER FIG. 1 Abraham Bosse
Page 129 and 130: FIG. 4 Nicolas Dorigny (1658—1746
Page 131 and 132: FIG. 7 Georg Martin Preisler (1700
Page 133 and 134: FIG. 9 Georg Martin Preisler (1700
Page 135 and 136: FIG. 11 Benoît Louis Prévost (ca.
Page 137 and 138: FIG. 13 Formodentlig Jan Stephan va
Page 143 and 144: 19 20 FIG. 19 Gilles Demarteau (172
Page 145 and 146: FIG. 22 Andreas Weidenhaupt (1738
Page 147 and 148: FIG. 24 Charles Le Brun (1619—169
Page 149 and 150: FIG. 26 Federico Zuccaro (ca. 1540/
Page 151 and 152: FIG. 29 Gérard de Lairesse (1640
Page 153 and 154: FIG. 31 Asmus Jacob Carstens (1754
Page 155 and 156: FIG. 35 Jacques Philippe Le Bas (17
Page 157 and 158: FIG. 38 Daniel Nikolaus Chodowiecki
Page 159 and 160:
FIG. 20 Emma Salling, Claus M. Smid
Page 161 and 162:
BOURDIEU 1993 Bourdieu, Pierre: The
Page 163 and 164:
EAGLETON 1990 Eagleton, Terry: The
Page 165 and 166:
GOLDSTEIN 1977 Goldstein, Carl: “
Page 167 and 168:
JØRNÆS 1970 Jørnæs, Bjarne: “
Page 169 and 170:
LIND 2000 Lind, Gunner: “Den hero
Page 171 and 172:
POULSEN 1982 Poulsen, Hanne: “Kar
Page 173 and 174:
THEIMANN 1980 Theimann, Sigrid: Hin
show all

Speciale, PDF-fil, 4,2 MB (lav billedkvalitet) - nyklassicisme.dk

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?