Speciale, PDF-fil, 4,2 MB (lav billedkvalitet) - nyklassicisme.dk

Carstens tog desuden skarp afstand fra kunstens indvævning i personlige interes-
seforhold og var stærkt kritisk over for rangsystemets inficering af kunstakademiet. 276
Ifølge hans beretning opofrede han egne muligheder pga. uretten mod en anden elev.
Kunstnerens moralske habitus blev kraftigt betonet, og forholdet til akademiet blev i
høj grad udlagt ved en moralsk optik.
Det asketiske forhold, der lå i den akademiske kultur, blev nu rettet mod kunstaka-
demiets praksis. Fordringerne om selvbeherskelse i kunstens (læs: akademiets) tjene-
ste blev et spørgsmål om at distancere sig fra akademiet. Carstens indsatte kunstaka-
demiet i rollen som det, der måtte forsværges af den sande kunstner. Den akademiske
uddannelse var ikke blot uværdig, den var også uordentlig, sløset og kunne føre én
på vildveje. 277 Beskrivelsen af forholdet til kunstakademiets praksis demonstrerer en
klart asketisk selvforståelse, hvor Akademiet repræsenterer den nemme vej, dvs. en
tilgang der pga. undervisningsmetoderne, professorernes vejledning etc. giver hurti-
ge, lette resultater, men samtidig er løs og usikker.
Der overfor sættes det langvarige, hårde arbejde under besværlige omstændighe-
der, som vil sikre den sande kunstneriske tilstand. 278 Kunstakademiet fremskrives
som en fristelse, der må forsages. Ifølge Carstens’ beretning blev han under tiden på
Akademiet fristet med en gunstig elevplads hos Abildgaard, ligesom han efter bort-
visningen blev forsøgt lokket tilbage med tilsagn om den store guldmedalje og følge-
lig det store rejsestipendium. 279 Han stod dog fast på sin kurs.
Som Foucault bemærker, er asketismen en egenhændig opøvelse af selvet, hvorved
individet opnår uforstyrrethed, behersker fristelsen, men samtidig også en udfordring
af den anden. 280 Carstens overgik den akademiske færdighed. Han skabte et privilege-
276 Jf. Drees 2000 p. 36, Pevsner 1940 p. 195.
277 Carstens beretter bl.a. vedr. hans studiepraksis: “Denne venlige og møisommelige maade, at studere paa, og
ligesom at opdage Alting selv, bragte mig rigtig nok kun langsomt videre frem; men den havde iblandt andre
Fordele ogsaa den, at jeg blev fri for den academiske Componerkonstens hele Slendrian, og ikke ført på Vildveie
ved nogen Maneer” (Drees 2000 p. 32).
278 Carstens fortæller bl.a. hvordan han til tider “... arbeidede, hver Dag, fra aarle indtil ud paa Natten ... ”, og
hvordan hans “... Lidenskab for Konsten var saa stor, at jeg ofte stod op, ogsaa om Vinteren, naar Tankerne paa
et begyndt Arbeide ikke lode mig hvile, og da gik først tilsengs henimod Morgenen halv stivfrossen af Kulde”
(Drees 2000 pp. 36, 38).
279 Jf. Drees 2000 pp. 35, 38.
280 Jf. Foucault 2008 pp. 220-221.
102