Speciale, PDF-fil, 4,2 MB (lav billedkvalitet) - nyklassicisme.dk

Recommendations

Info

nemført individualist, dvs. et individ, der står i skarp kontrast til den etablerede, do- minante struktur. I det hele taget er det problematisk at analysere forholdet ud fra traditionelle forestillinger om individets autonomi. Tankegangen, der placerer modstan- den i et eksternt forhold, er ved nærmere eftersyn svær at opretholde. Der er tale om en selvrealisering, der ikke er bundet op på snævert personlige forhold, men på bre- dere forståelser. Carstens var af den overbevisning, at der er objektive, korrekte måder at gøre tin- gene på. Han talte om regler inden for kunsten, anerkendte sine mangler i forhold til pågældende og søgte assistance hos dem “... som forstode mere end jeg”. 267 Han var forvisset om vigtigheden af billedkunstneriske idealer i den kunstneriske uddannelse og var dybt begejstret for traditionelle akademikunstneriske forbilleder. 268 Carstens’ modstand udfoldedes ikke som en enkel, ligefrem modhandling, dvs. en radikal afvisning af den akademiske forståelse til fordel for noget, der var fundamen- talt anderledes. 269 I det store og hele bevægede Carstens sig inden for rammen af etablerede, sanktionerede kunstneriske idealer, samtidig med at han lagde afstand til akademiets håndtering af omtalte. Carstens’ bestræbelse på at skabe et alternativ til den kunstakademiske autoritet, et kunstnerisk rum uden for akademiets kontrol, udfoldedes i høj grad ved præmisser, der var skabt af akademiet. Det var den akademiske institution, dens fundamentale forestillinger, værdier, kunstneriske identitet, der mulig- 267 Carstens beretter bl.a.: “Desuden manglede det mig endnu ogsaa ganske paa Kundskab til Reglerne for Perspektivet, Compositionen, Belysningen og Drapperingen”, og “... jeg kiendte endnu ikke en eneste Konstens Regel, eller dem, jeg allerede vidste, forstod jeg dog ikke, endnu at anvende. Men disse Fornødenheder og Forlegenheder, som jeg daglig føelte, skyndte mig bestandigen mere til; at søge Underretning paa alle Maader; at anvende Alt, hvad jeg læste og saae; paa mine Studeringer; og at raadspørge andre, som forstode mere end jeg. Således lærte jeg i det mindste at kiende Compositionens første Hovedregler ...” (Drees 2000 pp. 28, 31). 268 Carstens fortæller bl.a.: “... ved Antikernes fortsatte Beskuelse, fik jeg efterhaanden en rigtig Kundskab om Legemet, og et Begreb om skiøn Form ...” og “... Kobberstikkene efter Rafaels loger ... bleve mine fornemte Veivisere i Compositionen. [...] Mønstre som Rafaels Loger kunde ikke lede mig vild” (Drees 2000 pp. 28, 32). 269 Når jeg i denne sammenhæng taler om den akademiske forståelse, refereres der til en mere omfattende institution, dvs. ikke blot kunstakademiet i en snæver forstand, men snarere den større fortælling vedr. kunsten og kunstneren, der fandt sit primære udtryk i akademiet, der i særlig grad institutionaliseredes ved akademiet, fik sin sandfærdige karakter, offentlige gennemslagskraft ved denne institution. Der hentydes altså til den bevægelse, der promoverede billedkunsten som fri kunst, der hævdede kunstnerens høje værd, der distancerede sig fra det fysiske, kommercielle aspekt, der var orienteret mod det klassiske, det ideelle. Således indbefattes bl.a. en række kunstteoretikere fra tiden før akademiernes etablering og desuden en række forfattere, der ikke hørte til det kunstneriske felt specifikt, men som relateredes til akademiet. Som tidligere demonstreret var den kunstneriske selvforståelse sammenvævet med akademiernes etablering. 99
gjorde Carstens’ modstand over for Det danske Kunstakademi, dvs. den akademiske praksis foranstaltede modstandspunkter, muligheder for at kritisere selve akademiet. Således adskiller Carstens’ antiakademiske handlinger sig fra en række andre mod- standsformer, eks. det tyske kunstnerfællesskab Nazarenerne, der forkastede de akademikunstneriske idealer, distancerede sig fra den klassiske tradition ved at fokusere på den religiøse billedkunst fra før højrenæssancen og som brød med den institutio- nelle ramme ved at organisere sig i kunstnerkollektiver inspireret af det middelalder- lige lavsvæsen; eller langt senere Édouard Manet, der på en meget raffineret subver- siv facon nedbrød den akademiske kunst ved at sammenflette det ideelle og det vul- gære. 270 I tilfældet Carstens var der ikke tale om en omstyrtning af den billedkunstneriske orden, men snarere en opløftelse, en forædling. Carstens forsøgte at bemægtige sig idealerne, indskrive dem i en sammenhæng, der vægtede den “frie”, “personlige” udfoldelse i modsætning til den åbenbare, hånd- gribelige kontrol inden for kunstakademiet; man kan sige, han manipulerede med den kunstneriske identitet, som akademiet havde etableret. For at omgå akademiets dominans, positionen som underordnet, indledte Carstens en kunstnerisk kamp, hvor det akademiske så at sige blev vendt mod sig selv. Carstens overtrumfede kunstakademiet på dets egen bane ved at agere idealistisk, utopisk, mens akademiet, til dels tvunget af omstændighederne, var pragmatiske. Den kunstakademiske institution udsprang af et opgør med lavssystemet. I etable- ringen af en ny orden lagde akademikerne afstand til den gamle forms karakteristika. Det betød eks. en klar opvurdering af intellektuel, åndelig beskæftigelse på bekost- ning af det mekaniske, det praktiske, hvilket bl.a. kom til udtryk i akademiets ensidi- ge fokus på tegning; den praksis der blev anset for den reneste, mest intellektuelle. Man distancerede sig fra den fysiske, sansbare, vulgære verden ved eks. at afbilde ideelle former og forsværge kommercielle interesser. Målet var at ophøje kunsten og kunstneren, hvilket indebar frigørelse fra de sammenhænge billedkunsten traditionelt havde befundet sig i. Man bestræbte sig på, at omgå de snævert personlige interesser, 270 Vedr. Nazarenerne, jf. Gombrich 2002 pp. 117 ff, Stig Miss: “Nazarenerne i Rom” i: Jørnæs, Melander, Miss 1992, Pevsner 1940 pp. 205 ff. Édouard Manets subversive praksis opleves bl.a. i Frokost i det grønne (1863) og Olympia (1863), hvor klassiske iscenesættelser blandes med det vulgære hverdagsliv. 100
Page 1 and 2:
KUNSTENS MAGT OG MAGTENS KUNST Fouc
Page 3 and 4:
ABSTRACT The Power of Art and the A
Page 5 and 6:
IV. KONKLUSION 118 6. EN KONKLUSION
Page 7 and 8:
1.1. Problemformulering Som sagt vi
Page 9 and 10:
Den første større fremstilling af
Page 11 and 12:
2. TEORI OG METODE I udsøgningen a
Page 13 and 14:
▪ Magtanalytik Værket Overvågni
Page 15 and 16:
den negative, repressive anskuelse,
Page 17 and 18:
▪ Den disciplinære magtøkonomi
Page 19 and 20:
af individets forhold bliver et pri
Page 21 and 22:
vets direkte, åbenbare bestemmelse
Page 23 and 24:
subjekt, dvs. en konkret bearbejdni
Page 25 and 26:
atriske anstalter, fængsler, fabri
Page 27 and 28:
modsætningen mellem dominant og do
Page 29 and 30:
3. DET KGL. DANSKE KUNSTAKADEMI. FO
Page 31 and 32:
dereført og videreudviklet i midde
Page 33 and 34:
nå denne status. Indtrædelsen i e
Page 35 and 36:
1635 den akademiske kategori (fig.
Page 37 and 38:
3.2. Den danske flanke. Kunstnerens
Page 39 and 40:
litet, i den moderne forståelse af
Page 41 and 42:
▪ Distinktionen I en fremstilling
Page 43 and 44:
Bortset fra societetet år 1701 man
Page 45 and 46:
4. DEN AKADEMISKE DANNELSE. SUBJEKT
Page 47 and 48:
Der er ikke megen direkte informati
Page 49 and 50:
Matematikken gjorde sig endvidere g
Page 51 and 52:
fattende dataindsamlinger blev der
Page 53 and 54: for den nyttigste inspiration i til
Page 55 and 56: ▪ Den korrekte krop Det var kunst
Page 57 and 58: langs og tværs saa vel over det, d
Page 59 and 60: mit diesem wahren Geschmacke des Al
Page 61 and 62: illedlæsning (fig. 24). 135 Le Bru
Page 63 and 64: Kropstegningen indledtes med tegnin
Page 65 and 66: Et centralt element i kunstakademie
Page 67 and 68: mer aldrig foran. Men Siele som Nat
Page 69 and 70: og betragtede sig selv som en befri
Page 71 and 72: geredes i overensstemmelse med hans
Page 73 and 74: elevernes uddannelse skærpedes gen
Page 75 and 76: særdeles krævende og til tider an
Page 77 and 78: til intet”. 187 Denne passionered
Page 79 and 80: 4.3. Den akademiske moral. Selvtekn
Page 81 and 82: kunstneriske felt. 199 Indtrædelse
Page 83 and 84: egenlogik, dvs. implicerede en vis
Page 85 and 86: Akademikerne tilstræbte en orden,
Page 87 and 88: den ed som nyudnævnte akademimedle
Page 89 and 90: den meritokratiske orden; midlet va
Page 91 and 92: de, der er påkrævet i dommen om d
Page 93 and 94: ▪ Akademiets patronisme Forestill
Page 95 and 96: om, at man handlede i kunstens inte
Page 97 and 98: kunstneriske løbebane. 247 Disse r
Page 99 and 100: handlingsmåde af ansættelsen, hvi
Page 101 and 102: Derimod er der få eksempler på i
Page 103: Carstens’ modvilje over for kunst
Page 107 and 108: Carstens tog desuden skarp afstand
Page 109 and 110: skar bort, tog den fulde konsekvens
Page 111 and 112: 5. KUNSTAKADEMIET OG OFFENTLIGHEDEN
Page 113 and 114: Kunstakademikerne var oprindeligt s
Page 115 and 116: sere som den folkelige forlystelses
Page 117 and 118: fentlige debat affødte en mængde
Page 119 and 120: dret i en tegning (fig. 37). Igen s
Page 121 and 122: Kunstakademi Daniel Nikolaus Chodow
Page 123 and 124: IV KONKLUSION 118
Page 125 and 126: ofte anti-akademiske kunstpraksiser
Page 127 and 128: ILLUSTRATIONER FIG. 1 Abraham Bosse
Page 129 and 130: FIG. 4 Nicolas Dorigny (1658—1746
Page 131 and 132: FIG. 7 Georg Martin Preisler (1700
Page 133 and 134: FIG. 9 Georg Martin Preisler (1700
Page 135 and 136: FIG. 11 Benoît Louis Prévost (ca.
Page 137 and 138: FIG. 13 Formodentlig Jan Stephan va
Page 143 and 144: 19 20 FIG. 19 Gilles Demarteau (172
Page 145 and 146: FIG. 22 Andreas Weidenhaupt (1738
Page 147 and 148: FIG. 24 Charles Le Brun (1619—169
Page 149 and 150: FIG. 26 Federico Zuccaro (ca. 1540/
Page 151 and 152: FIG. 29 Gérard de Lairesse (1640
Page 153 and 154: FIG. 31 Asmus Jacob Carstens (1754
Page 155 and 156:
FIG. 35 Jacques Philippe Le Bas (17
Page 157 and 158:
FIG. 38 Daniel Nikolaus Chodowiecki
Page 159 and 160:
FIG. 20 Emma Salling, Claus M. Smid
Page 161 and 162:
BOURDIEU 1993 Bourdieu, Pierre: The
Page 163 and 164:
EAGLETON 1990 Eagleton, Terry: The
Page 165 and 166:
GOLDSTEIN 1977 Goldstein, Carl: “
Page 167 and 168:
JØRNÆS 1970 Jørnæs, Bjarne: “
Page 169 and 170:
LIND 2000 Lind, Gunner: “Den hero
Page 171 and 172:
POULSEN 1982 Poulsen, Hanne: “Kar
Page 173 and 174:
THEIMANN 1980 Theimann, Sigrid: Hin
show all

Speciale, PDF-fil, 4,2 MB (lav billedkvalitet) - nyklassicisme.dk

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?