Speciale, PDF-fil, 4,2 MB (lav billedkvalitet) - nyklassicisme.dk

Recommendations

Info

med Akademiet fik han lov at indtræde i modelskolen på baggrund af 14 dage i gips- klassen og en prøvetegning. Carstens havde dog svært ved at forlige sig med under- visningsmetoderne, havde ikke “lyst til Eftertegning”, forsømte timerne og foretrak generelt at gøre tingene på egen hånd. 263 Bl.a. forsøgte han at lære om maleprocessen ved at skjule sig i Abildgaards atelier og aflure professorens metode. 264 Carstens modvilje over for undervisningen og besværlige forhold til professorerne kulminerede ved en konkurrence, hvor han vandt den lille sølvmedalje. Carstens nægtede at modtage medaljen, ifølge ham selv pga. den uretfærdighed, der var begået mod en anden elev, som trods det bedste værk ikke var blevet tildelt den store guldmedalje. I henhold til Carstens var konkurrencen blevet afgjort på baggrund af personlige forbindelser og ikke efter fortjeneste. Senere fremstillinger har gættet på, at opstanden var et udtryk for Carstens’ misforståelse af konkurrencereglerne og skuffelse over ikke selv at have modtaget guldmedaljen og derved det store rejsestipendium. 265 Sagen endte med, at Carstens blev bortvist fra Akademiet, og hans navn blev opslået på skolens døre. Få år efter drog han sydpå. Det er fristende at indskrive Carstens i en form for proto-romantisk ramme, dvs. gøre ham til en individualist, der ikke kunne forlige sig med Akademiets etablerede normer og idealer. En sådan udlægning er på sin vis rigtig, men samtidig er forholdet betydeligt mere komplekst. Modstand udfoldes i bestemte sammenhænge, ved særli- ge strategier, og man bør have øje for dens specificitet. Dermed ikke sagt, at man skal ignorere sammenhængen med generelle tendenser. Carstens indgår i en bredere anti- akademisk bevægelse, men markerer samtidig sin modvilje på en særlig måde, i forhold til særlige omstændigheder. Afdækningen af kunstakademiets styringsrelationer åbner for en indsigt i den mangefacetterede modstand. 263 Ibid. p. 34. Den primære grund til Carstens’ indtræden på Kunstakademiet var muligheden for et rejsestipendium. 264 Carstens’ forsøg på at aflure maleprocessen faldt ikke i god jord hos Abildgaard, jf. Christensen 1999 pp. 255, 315, Drees 2000 p. 35, Kragelund 1999 p. 439, Monrad 1989 p. 550. 265 Jf. Monrad 1989 p. 550. Det anføres her, at Akademiet år 1781 ikke uddelte nogen guldmedalje, hvilket sætter Carstens’ forklaring i et dårligt lys. Carstens’ fremstilling kan dog muligvis referere til, at kobberstikker Johann Georg Preisler, søn af akademiprofessor Johann Martin Preisler, år 1780 modtog den store guldmedalje og år 1781 fik tilkendt det store rejsestipendium (jf. Drees 2000 p. 37). Sagen er noget speget og omgærdet af en del hypoteser. 97
Carstens’ modvilje over for kunstakademiet har et paradoksalt aspekt, i det mind- ste fra et moderne synspunkt. På den ene side tog han afstand fra institutionens kunstneriske praksis, på den anden side var hans kunstneriske indstilling i en række henseender særdeles “akademisk”. Carstens gjorde oprør mod et system, som han på en række centrale punkter var i overensstemmelse med. Man bør i den sammenhæng skelne mellem en modstand over for akademiets praktiske autoritet, forstået som dets disciplinære foranstaltninger, dets åbenbare dominansrelationer, uddannelsens syste- matiske underordning af eleven, og så akademiets, hvad jeg vil benævne, ideologiske autoritet, forstået som dets fundamentale kunstneriske forestillinger og stilistiske idealer. Carstens’ værker er kendetegnet ved en grundliggende efterlevelse af de akademikunstneriske normer. Hans stil er idealistisk, primært inspireret af de antikke mester- værker, formen sættes generelt over farven, motiverne er fra den antikke mytologi el- ler klassiske litteratur, kompositionen er afbalanceret osv. Han er i enkelte tilfælde en anelse mere dramatisk end normalen, men grundliggende er hans værk i overensstemmelse med akademikunstneriske dyder. Den kunstneriske praksis’ primære do- mæne var tegningen, de omhyggelige skitser, hvor stregen gennemgående vægtedes. Som eksempel på ovenstående karakteristik kan anføres serien af tegninger fremstil- lende Argonautertogtet, der siden hen blev reproduceret af Carstens’ nære ven Joseph Anton Koch, hvorved deres lineære kvalitet blev yderligere prioriteret (fig. 31, 32). 266 Her opleves et værk med heroiske fortællinger, ideelle kropsfremstillinger, klar inspiration fra den antikke kunst og kultur, konturens primat på bekostning af farven, dvs. en række akademikunstneriske kerneværdier i deres reneste form. Dertil kommer, at Carstens’ værk ved flere anledninger blev påskønnet af kunst- akademikere; han vandt medalje ved Kunstakademiet i København, blev præmieret ved Kunstakademiet i Berlin og fik desuden et professorat, hvilket dog endte i bitter strid. Der er altså ikke tale om en ful<strong>dk</strong>omment kontrær attitude mellem Carstens og kunstakademiet. Det er i den sammenhæng problematisk, at gøre Carstens til en gen- 266 Denne serie af tegninger har tildraget sig betydelig opmærksomhed inden for dansk kunsthistorie pga. dens tydelige inspireren af Thorvaldsens Jason. 98
Page 1 and 2:
KUNSTENS MAGT OG MAGTENS KUNST Fouc
Page 3 and 4:
ABSTRACT The Power of Art and the A
Page 5 and 6:
IV. KONKLUSION 118 6. EN KONKLUSION
Page 7 and 8:
1.1. Problemformulering Som sagt vi
Page 9 and 10:
Den første større fremstilling af
Page 11 and 12:
2. TEORI OG METODE I udsøgningen a
Page 13 and 14:
▪ Magtanalytik Værket Overvågni
Page 15 and 16:
den negative, repressive anskuelse,
Page 17 and 18:
▪ Den disciplinære magtøkonomi
Page 19 and 20:
af individets forhold bliver et pri
Page 21 and 22:
vets direkte, åbenbare bestemmelse
Page 23 and 24:
subjekt, dvs. en konkret bearbejdni
Page 25 and 26:
atriske anstalter, fængsler, fabri
Page 27 and 28:
modsætningen mellem dominant og do
Page 29 and 30:
3. DET KGL. DANSKE KUNSTAKADEMI. FO
Page 31 and 32:
dereført og videreudviklet i midde
Page 33 and 34:
nå denne status. Indtrædelsen i e
Page 35 and 36:
1635 den akademiske kategori (fig.
Page 37 and 38:
3.2. Den danske flanke. Kunstnerens
Page 39 and 40:
litet, i den moderne forståelse af
Page 41 and 42:
▪ Distinktionen I en fremstilling
Page 43 and 44:
Bortset fra societetet år 1701 man
Page 45 and 46:
4. DEN AKADEMISKE DANNELSE. SUBJEKT
Page 47 and 48:
Der er ikke megen direkte informati
Page 49 and 50:
Matematikken gjorde sig endvidere g
Page 51 and 52: fattende dataindsamlinger blev der
Page 53 and 54: for den nyttigste inspiration i til
Page 55 and 56: ▪ Den korrekte krop Det var kunst
Page 57 and 58: langs og tværs saa vel over det, d
Page 59 and 60: mit diesem wahren Geschmacke des Al
Page 61 and 62: illedlæsning (fig. 24). 135 Le Bru
Page 63 and 64: Kropstegningen indledtes med tegnin
Page 65 and 66: Et centralt element i kunstakademie
Page 67 and 68: mer aldrig foran. Men Siele som Nat
Page 69 and 70: og betragtede sig selv som en befri
Page 71 and 72: geredes i overensstemmelse med hans
Page 73 and 74: elevernes uddannelse skærpedes gen
Page 75 and 76: særdeles krævende og til tider an
Page 77 and 78: til intet”. 187 Denne passionered
Page 79 and 80: 4.3. Den akademiske moral. Selvtekn
Page 81 and 82: kunstneriske felt. 199 Indtrædelse
Page 83 and 84: egenlogik, dvs. implicerede en vis
Page 85 and 86: Akademikerne tilstræbte en orden,
Page 87 and 88: den ed som nyudnævnte akademimedle
Page 89 and 90: den meritokratiske orden; midlet va
Page 91 and 92: de, der er påkrævet i dommen om d
Page 93 and 94: ▪ Akademiets patronisme Forestill
Page 95 and 96: om, at man handlede i kunstens inte
Page 97 and 98: kunstneriske løbebane. 247 Disse r
Page 99 and 100: handlingsmåde af ansættelsen, hvi
Page 101: Derimod er der få eksempler på i
Page 105 and 106: gjorde Carstens’ modstand over fo
Page 107 and 108: Carstens tog desuden skarp afstand
Page 109 and 110: skar bort, tog den fulde konsekvens
Page 111 and 112: 5. KUNSTAKADEMIET OG OFFENTLIGHEDEN
Page 113 and 114: Kunstakademikerne var oprindeligt s
Page 115 and 116: sere som den folkelige forlystelses
Page 117 and 118: fentlige debat affødte en mængde
Page 119 and 120: dret i en tegning (fig. 37). Igen s
Page 121 and 122: Kunstakademi Daniel Nikolaus Chodow
Page 123 and 124: IV KONKLUSION 118
Page 125 and 126: ofte anti-akademiske kunstpraksiser
Page 127 and 128: ILLUSTRATIONER FIG. 1 Abraham Bosse
Page 129 and 130: FIG. 4 Nicolas Dorigny (1658—1746
Page 131 and 132: FIG. 7 Georg Martin Preisler (1700
Page 133 and 134: FIG. 9 Georg Martin Preisler (1700
Page 135 and 136: FIG. 11 Benoît Louis Prévost (ca.
Page 137 and 138: FIG. 13 Formodentlig Jan Stephan va
Page 143 and 144: 19 20 FIG. 19 Gilles Demarteau (172
Page 145 and 146: FIG. 22 Andreas Weidenhaupt (1738
Page 147 and 148: FIG. 24 Charles Le Brun (1619—169
Page 149 and 150: FIG. 26 Federico Zuccaro (ca. 1540/
Page 151 and 152: FIG. 29 Gérard de Lairesse (1640
Page 153 and 154:
FIG. 31 Asmus Jacob Carstens (1754
Page 155 and 156:
FIG. 35 Jacques Philippe Le Bas (17
Page 157 and 158:
FIG. 38 Daniel Nikolaus Chodowiecki
Page 159 and 160:
FIG. 20 Emma Salling, Claus M. Smid
Page 161 and 162:
BOURDIEU 1993 Bourdieu, Pierre: The
Page 163 and 164:
EAGLETON 1990 Eagleton, Terry: The
Page 165 and 166:
GOLDSTEIN 1977 Goldstein, Carl: “
Page 167 and 168:
JØRNÆS 1970 Jørnæs, Bjarne: “
Page 169 and 170:
LIND 2000 Lind, Gunner: “Den hero
Page 171 and 172:
POULSEN 1982 Poulsen, Hanne: “Kar
Page 173 and 174:
THEIMANN 1980 Theimann, Sigrid: Hin
show all

Speciale, PDF-fil, 4,2 MB (lav billedkvalitet) - nyklassicisme.dk

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?