Speciale, PDF-fil, 4,2 MB (lav billedkvalitet) - nyklassicisme.dk

Derimod er der få eksempler på iøjnefaldende oprør mod Akademiets kunstneri-
ske praksis, dvs. eksempler på elever i de øvre klasser, der agerede klart trodsigt og
opsætsigt i forhold til den etablerede funktionsmåde. Carstens er i denne sammen-
hæng et informativt tilfælde.
▪ Eks.: Asmus Jacob Carstens
Kunstneren Asmus Jacob Carstens er uden tvivl periodens mest prominente eksempel
på en akademisk modstand. Carstens var elev ved Det danske Kunstakademi i årene
1779-1781, afsluttende med at han blev bortvist. Han bevarede dog i de efterfølgende
år en vis forbindelse med institutionen. Carstens forlod København år 1783 og døde i
Rom år 1798. Han blev med tiden et samlingspunkt og en betydelig inspirationskilde
for en kreds af kunstnere i Rom, deriblandt Thorvaldsen. Denne behandling vil foku-
sere på hans relation til Det danske Kunstakademi. 261
Carstens’ aktivitet ved Kunstakademiet er beskrevet af den tyske kunstkritiker og
arkæolog Carl Ludwig Fernow. Fernows biografi fra år 1806 er den absolutte hoved-
kilde i forståelsen af forholdet og citerer flittigt Carstens på baggrund af mundtlige
eller skriftlige beretninger. Værket udlægges som kunstnerens egen fortælling. Der er
tale om en tydeligt subjektiv fremstilling, der promoverer Carstens’ (og Fernows) syn
på omstændighederne. Beretningens pålidelighed er derfor noget tvivlsom, men man
får til gengæld et unikt indblik i en antiakademisk, kunstnerisk selvforståelse.
Carstens ankom til København år 1776 med intentionen om at blive kunstner. På
grund af undervisningsmetoden og sin fremskredne alder (han var da 22 år) ønskede
han ikke at indtræde i Kunstakademiets laveste klasser. Han brød sig ikke om at sid-
de “imellem smaa Drenge” og tegne efter hoveder, hænder og fødder, “... denne Søn-
derstumpede Maade ...”. 262 Derimod havde han smag for modeltegningen og i særde-
leshed Akademiets gipsafstøbninger efter antikke skulpturer. I de følgende år øvede
han sig på egen hånd, samtidig med at han kredsede om Kunstakademiet. Efter aftale
261 Vedr. Carstens’ ophold i København, jf. Drees 2000, Hannover 1913.
262 Drees 2000 p. 30. Carstens fortæller: “Strax efter min Ankomst til Kiøbenhavn gik jeg ogsaa nogle gange på
Konstacademiet, og saae, hvorledes der i de forskiellige Klasser blev tegnet efter Hoveder, Hænder, og Fødder;
efter Modeltegninger, Gipsstykker, og endelig efter den levende Natur; men det vilde mig ikke i Hovedet, at
fundere paa denne Sønderstumpede Maade ...”.
96