Speciale, PDF-fil, 4,2 MB (lav billedkvalitet) - nyklassicisme.dk

Dette forhold er dog ikke ensbetydende med en fuldkommen fastlæggelse af aka-
demikunstnerens adfærd. Omstændighederne inkluderede en frihed, dvs. mulighe-
den for en alternativ adfærd, og derved for modhandlinger til den etablerede orden.
Forholdet bør opfattes som et åbent, strategisk felt, hvor akademideltagerne, i relation
til institutionens forsøg på fastsættelse af handlingsrummet, besad et fundamentalt
potentiale for afvigende handlinger, for en adfærd på andre præmisser, og således for
en overskridelse af den dikterede sociale form.
Modstand over for den dominerende praksis kunne fremkomme i alle afdelinger
og niveauer af akademiet. Jeg vil begrænse mit fokus til den elevmæssige modstand
og i den sammenhæng til det “kunstneriske afsnit”, dvs. den del, der relaterede sig
specifikt til de kunstneriske omstændigheder. Jeg vil forsøge at belyse, hvorledes en
ellers udpræget akademikunstnerisk forståelse kunne fungere som modstandspunkt
til selve akademiet. Dette gøres ved et primært fokus på eleven Asmus Jacob Car-
stens. 259
Elever ved Det danske Kunstakademi var langt fra fuldkomment pacificerede stør-
relser. Tværtimod var en betydelig del ikke så lidt uregerlige. Dette gjaldt i særdeles-
hed de lavere klasser, som var domineret af en mængde håndværkerlærlinge og an-
dre “ukunstneriske” personer, der ikke var bestemt til optagelse i de øvre klasser og
derved i kunstnernes rækker. 260 Denne uregerlighed var en form for modstand over
for Akademiets praksis, men var ikke specifikt rettet mod dets kunstneriske forståel-
se. Sammenstødet var nærmere et udtryk for en diskrepans mellem to erhvervskultu-
rer, der, som specialets indledende afsnit har anskueliggjort, i høj grad var modpoler.
De var blevet sammenbragt ved Kunstakademiet, grundet den statslige ledelses nytte-
filosofiske perspektiv.
259 Jeg er i denne sammenhæng særligt inspireret af Foucaults behandling af former for modledelse inden for
det middelalderlige pastorat, dvs. kirke. En inspirationskilde, der ikke er helt malplaceret, eftersom der var en
vis religiøs undertone i den kunstakademiske praksis, jf. bl.a. forståelsen af antiksale som en slags helligdom. Jf.
specielt Foucault 2008 pp. 205 ff.
260 Kunstakademiet havde store disciplinære vanskeligheder med de såkaldte “akademidrenge”, dvs. eleverne i
de lavere klasser. De var svære at kontrollere under undervisningen, men var særligt frygtede, når de forlod
Charlottenborg i store flokke. Denne scene indebar tit og ofte slagsmål og vandalisme. Bl.a. klagede professor
Clemens over, at drengene under vinteren smadrede hans ruder med snebolde. Disse forhold blev ikke bedre
af, at slottets portner solgte øl og brændevin til eleverne. Dette blev først forbudt 1807. Jf. Dybdahl, Dübeck
1983 pp. 103-104, Meldahl 1906 pp. 32-33, Meldahl, Johansen 1904 pp. 142, 572-573, Saabye 1973 pp. 14-15.
95