Speciale, PDF-fil, 4,2 MB (lav billedkvalitet) - nyklassicisme.dk
Speciale, PDF-fil, 4,2 MB (lav billedkvalitet) - nyklassicisme.dk
Speciale, PDF-fil, 4,2 MB (lav billedkvalitet) - nyklassicisme.dk
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
ets arkivalier, der gennemsøges grundigt for oplysninger om de kunstakademiske for-<br />
hold, hvorefter de akkumulerede informationer præsenteres i en forholdsvis ligefrem,<br />
ureflekteret form. Hele arbejdet projekteres ud fra en klar bestræbelse på objektivitet.<br />
Hvilke oplysninger, der er mest interessante, varierer noget; hvor den tidligste jubilæ-<br />
umsudgivelse primært fokuserer på biografiske informationer, er fremstillingen fra år<br />
1904 meget optaget af organisatoriske forhold, dvs. spørgsmål omkring eks. økonomi,<br />
regulativer, stillingsbesættelser etc., mens udgivelsen fra år 2004 synes at variere mere<br />
ved både at inddrage de formelle og praktiske omstændigheder. Det generelle sigte er<br />
dog i alle fremstillingerne præsentationen af de nøgne fakta snarere end analyser og<br />
fortolkninger af stoffet. Jeg ønsker ikke at underkende værdien af denne praksis. Den<br />
er absolut berettiget, og den har været fuldstændig uundværlig i denne opgave. Uden<br />
disse informationer om Akademiets forhold ville det være særdeles vanskeligt at fore-<br />
tage kvalificerede analyser af institutionen. Jeg anser det dog for problematisk, hvis<br />
behandlingen stopper her.<br />
Et forhold, man bl.a. ikke berører synderligt, er sammenhængen mellem det akade-<br />
miske system og kunstnernes praksis, dvs. Kunstakademiets fundamentale betydning<br />
for den kunstneriske virksomhed. De kunsthistoriske undersøgelser af perioden tager<br />
sædvanligvis afsæt i kunstnerne og deres værker og inddrager kun Akademiet som<br />
bagtæppe for dette fokuspunkt. Bliver der til gengæld taget udgangspunkt i Akade-<br />
miet er behandlingen af kunstnernes kunstneriske udfoldelse meget begrænset. Sat på<br />
spidsen: Man behandler Akademiet som akademi og kunstnerne som kunstnere, til<br />
gengæld negligerer man behandlingen af akademikunstneren, i betydningen: anknyt-<br />
ningspunktet mellem akademi og kunstner, den figur der ligger mellem akademi og<br />
kunstner, dvs. kunstnerindividets institutionelle aspekt, det akademiske kunstnersub-<br />
jekt. Det er primært denne størrelse, som dette speciale behandler.<br />
Grunden til det ovenstående forhold skyldes i høj grad den særlige subjektforståel-<br />
se, der fortrinsvis præger dansk kunsthistorie i behandlingen af det 18. århundredes<br />
kunst. Man tager generelt udgangspunkt i en forestilling om det grundliggende auto-<br />
nome, selvstændige individ snarere end de sociale strukturers betydning for subjekti-<br />
viteten. Denne fremstillings teoretiske udgangspunkt er anderledes.<br />
5