Nummer 86 (december 2011) - Landsforeningen af Patientrådgivere ...

ISSN 1396-2620 

LANDSFORENINGEN 

af Patientrådgivere e Bistandsværger i Danmark 

& GE 

avisen 

FAGLIGT TALT... 

KORT NYT... 

December 2011 · Nr. 86 

Kurser i 2011 og kurser i 2012/13 

Spørgsmål til § 71 - Tilsynet 

Kontingent 2012 

LPD · avisen 1

LPD-avisen er udgivet af Landsforeningen 

af Patientrådgivere og 

Bistandsværger i Danmark 

Redaktion: Formand Ole Kølle 

Redaktionsmedarbejder: 

Ad. hoc-medlemmer efter behov. 

Ansvarlig i forhold til 

medie ansvarsloven: Ole Kølle 

Bladets ledende artikler produceres 

af LPD. Indholdet af andre artikler 

dækker ikke nødvendigvis LPD’s 

holdninger 

Layout og tryk: Isager Bogtryk 

Bladet udkommer: Ca. 4 - 5 gange 

årligt og trykkes i et oplag på 

ca. 2000 stk. 

Næste materiale-deadline 

1. februar 2012 

Redaktion og ekspedition: 

Ole Kølle 

Skovager 54, 4400 Kalundborg 

tlf. 24665824 / 24665824 

fax 62228300 

e-mail: ok280944@yahoo.dk 

Artikler til bladet e-mailes 

på wordfi l til: ok280944@yahoo.dk 

WWW.LPD-INFO.DK 

Bestyrelsen i LPD: 

Ole Kølle · formand og ans. red. 

Skovager 54 - 4400 Kalundborg 

ok280944@yahoo.dk 

formandenlpd@gmail.com 

tlf. 62228300 / 24665824 

Jan Labusz, næstformand 

Chr. Hansensvej 27 · 4300 Holbæk 

jan_labusz@hotmail.com 

tlf. 59441528 / 40561577 

Rita Brix, Sekretær 

Skovgårdsvej 8, 1. tv. - 2920 Charlottenlund 

mail@ritabrix.dk 

51789667 

2 LPD · avisen 

avisen 

Lederen... 

Året er ved at rande ud og det har nok engang været et begivenhedsrigt LPD – år. 

Det, der nok står de fl este i rimelig frisk erindring, er valget i september måned. Her 

lovede alle partier, at der nu skulle sættes rigeligt med penge af til psykiatriområdet. 

Et af de nuværende regeringspartier, der også har statsministerposten, lovede endda, 

at der ville blive oprettet et specielt ministerium for psykiatrien, hvis de vandt valget. 

Hvad skete der egentlig med alle disse fromme løfter i fi nanslovsforhandlingerne? 

Der blev ikke noget ministerium. Der blev via Satspuljemidler afsat 217 mill. kr i 2012 

og de efterfølgende 3 år (2013 – 2014 og 2015) vil der blive afsat 237 mill. hvert år. De 

blev ikke afsat via den egentlige fi nanslov, men via Satspuljemidlerne, dog med den 

bemærkning, at skulle Satspuljemidlerne af en eller anden grund forsvinde, ville midlerne 

stadig være at fi nde på fi nansloven. Et lille fremskridt i forhold til tidligere, men 

det kan blive meget bedre og vi håber på sigt, at det for alvor vil gå op for politikerne, 

hvor stor en hjælp, der er behov for på HELE psykiatriområdet. 

I det kommende år skal vi have forbedret vores hjemmeside og næstformanden og 

kassereren arbejder på denne problematik. De arbejder også (sammen med sekretæren) 

på en revision af håndbogen, så denne hele tiden kan være ” up to date ”. Det 

er utroligt vigtigt, at skulle nogle af læserne støde på fejl eller decideret mangler (lovgivningsmæssigt 

eller andet, som man mener skal med), så kontakt med det samme 

næstformand Jan Labusz, som står for at samle de redigerede ting. 

Etisk Råd har også følt vigtigheden af at beskæftige sig med psykiatrien. Ud over et 

rigtig godt møde i maj, har formanden deltaget i en workshop den 6. december, 

hvor en teatergruppe, ud fra opgivne problemstillinger, fremførte små sketcher, som 

efterfølgende blev diskuteret blandt de ca. 40 deltagere ved 4- mandsborde. Ud over 

enkelte fra LAP og Bedre Psykiatri var jeg den eneste ” lægmand ” i diskussionen og 

den eneste til at repræsentere bistandsværgerne og patientrådgiverne. Jeg tror, at 

forsamlingen blev klar over, at der er noget der hedder bistandsværger og patientrådgiver, 

selv om jeg i denne lærde forsamling (størsteparten var behandlere – administratorer 

fra Etisk Råd – 4 Folketingspolitikere (Özlem Cekic fra SF og formand for 

Sundhedsudvalget samt medlem af § 71 Tilsynet – Karen Klindt fra sociald. og næstformand 

i § 71 Tilsynet – Liselotte Blixt fra Dansk Folkeparti og ny formand for § 71 

Mogens Michaelsen · kasserer 

Strandvej 2 , 4862 Guldborg 

momi4862@gmail.com 

kassererenlpd@gmail.com 

tlf. 54770011 / 23461975 

Jens Ernst Nielsen · medlem 

Gedhusvej 17 – 7441 Bording 

jensernstnielsen@gmail.com 

40436627/21765477 

Niels Simonsen – medlem 

Rønnevænget 54 – 6870 Ølgod 

niels@unsimonsen.dk 

20643452 

Katrine Kleist - medlem 

Hyrdeengen 299 - 2625 Vallensbæk 

kkatrine@live.dk 

27212574 

Poul Mødekjær · Regnskabskontrollant 

Lyshøj Allé 1, st. tv. – 2500 Valby 

40733421 

Ida Kramp · Regnskabskontrollant suppleant 

Ketilsvej 5 · 2880 Bagsværd 

kramp.amholt@mail.tele.dk 

tlf. 44987050 

Niels G. Pedersen · 1. suppleant 

Georgegade 40 st., 5000 Odense C 

niels@cdnet.dk 

tlf. 66146745 

Susan Lundgren · 2. suppleant 

Tårup Byvej 13, 5871 Frørup 

nasus.een@gmail.com 

tlf. 20205484 

Andreas Morgan · Håndbog / Hjemmeside 

tlf. 60602239 

ab@welund.dk

Tilsynet – Anne Mette Winther Christiansen fra venstre) – 

nogle fra forskningsprojektet CLIPS samt skuespillerne fra 

Dacapo) måtte præcisere, at der f.eks. var forskel på måden 

at blive bistandsværge og hvad helt præcist opgaven som 

bistandsværge var. Stof til eftertanke? Jovist! Så her var der 

også noget at arbejde på. 

Kassererens opråb i de forrige numre af LPD – avisen har 

også givet en pæn medlemsfremgang, så vi nu er 80 medlemmer. 

Vi skulle gerne være mange fl ere, så læs hans opråb 

også i denne avis. 

Vi arbejder til stadighed på at få løst alle de frustrationer, 

som mange har vedrørende udbetalinger af 3 – måneders 

vederlaget. Bolden ligger stadig hos Rigspolitiet og vi savner 

MEGET et svar fra vores møde den 8. september 2010, 

hvor daværende næstformand Henry Sørensen og undertegnede 

var til møde med 3 jurister fra Rigspolitiet. Selv om 

vi er et tålmodigt ” folkefærd ”, så er tålmodigheden her næsten 

bristet. 

Ligeledes mangler vi en MEGET KLAR MELDING omkring 

anbringelsesproblematikken, hvor der står, at klienten er 

indlagt i henhold til dom på en psykiatrisk afdeling, institution 

el. LIGN. (hvad står ELLER LIGN. for?) Dette prøver vi 

også at få løst. 

Den 23. november var undertegnede, næstformanden og 

kassereren til møde med § -71 Tilsynet. Vi havde et rigtig 

godt møde som sædvanligt og den nye formand Liselotte 

Brixt brugte ½ time i slutningen af det timelange møde til 

rigtig at få at vide, hvad de to områder præcist dækker. En 

rigtig god dialog kontakt blev her også skabt til det næsten 

helt nye § -71 Tilsyn. Læs andet sted i bladet de spørgsmål, 

som vi havde sendt ind på forhånd. 

Vi ser i starten af det nye år frem til at mødes med Sundhedsudvalget 

for første gang, hvor Özlem er formand. Her 

vil vi udelukkende diskutere patientrådgiverproblematikker. 

Blandt andet vil vi jo gerne have gjort begynderkurserne 

obligatorisk for alle nye patientrådgivere og bistandsværger. 

Det er vigtigt, at vi også tager bistandsværgerne 

med, idet langt de fl este på et eller andet tidspunkt kommer 

ud for at skulle være patientrådgiver for den samme 

person, som de er bistandsværge for, når denne udsættes 

for en handling under lov om tvang i psykiatrien. 

Vi vil også gerne have et møde med Retsudvalget, som jo 

nu har fået Anne Båstrup som formand. Et formandskab, 

som vi forventer os meget af, idet vi kender Anne rigtig godt 

fra hendes tid i § 71 Tilsynet, både som formand og menigt 

medlem. Vi har jo et par ” hængepartier ” omkring pårørendebistandsværgerne 

og deres situation – forsvarsadvokaternes 

rolle – beskikkelsestidspunkt i forbindelse med første 

retsmøde osv. Der er rigtig meget at tage fat på. 

Vi arbejder også meget gerne med grønlænderproblematikken, 

hvor vi jo er så heldig, at have Katrine Kleist (selv 

grønlænder) med i bestyrelsen. Der er fl ere urimeligheder, 

I N D H O L D 

Kort nyt... 

Kursus i 2011 og kommende kurser . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 4 

Kontingent . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 19 

Fagligt talt... 

Endelig rapport fra § 71 Tilsynet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 6 

Spørgsmål til § 71 Tilsynet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 17 

Beretning om § 71 Tilsynet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 20 

Værd at vide... 

Hvordan gennemføres en straff esag i Østre Landsret? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 27 

Indsattes telefonsamtaler. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 29 

Hvordan gennemføres en civilsag i Østre Landsret?. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 45 

Min mening · Debat... 

Østjyllands politi vedrørende selv at skulle bede om 3- måneders vederlag . . . . . . . . . 30 

Afslag på 3- måneders vederlag . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 47 

som trænger til en ” oprydning” og en justering. Der er bl. a. 

forskel på honorarerne og problemet er også, at personer 

som slet ikke har noget at gøre med grønlænderbistandsværgernes 

beskikkelser vil prøve at omgøre disse uden 

at retten, som jo har beskikket dem, får noget at vide. Vi 

prøver at servicere alle de grønlandske bistandsværger og 

disse deltager også fl ittigt i vore kurser. 

I bestyrelsen glæder vi os til arbejdet i 2012. Vi har rigtig 

mange dejlige samarbejdspartnere omkring vores daglige 

arbejde og vi sætter stor pris på dette samarbejde. Det er 

bestemt ikke altid vi er enige i de afgørelser, som kommer 

fra specielt vores største samarbejdspartner, som er Justitsministeriet. 

Vi indgår da i dialog og fi nder som regel 

en fornuftig løsning på problemet. Nu er det jo også Justitsministeriet, 

som er sat til at varetage styringen af vore 

bevillinger i de ressortministerier. Dette giver selvfølgelig 

anledning til nogle diskussioner. 

Sluttelig vil jeg på LPD´s vegne ønske alle en rigtig glædelig 

jul og et godt og lykkebringende nytår og tak for samarbejdet 

i det forgangne år. 

Ole Kølle 

Formand/ ansvarsh.redaktør. 

LPD · avisen 3

Angående 

kurser i 2011 

og kommende 

kurser 

I 2011 afholdt LPD to kurser og et temaforløb. Alle tre 

arrangementer gav gode evalueringer retur, hvilket 

selvfølgelig er meget tilfredsstillende for LPD. Vi 

bestræber os hele tiden på at være ” up to date ” og det er 

derfor meget vigtigt, at I kære læsere er med til at sætte ” 

dagsordenen ” for vore temadage mv. 

Kom gerne med gode emner til temadage og disse vil 

blive seriøst behandlet i bestyrelsen. 

Hvis ansøgte bevilling til kurser i 2012 (og januar 2013) 

bevilges vil følgende kurser blive gennemført som følger: 

Temadage i ÅRHUS den 11. - 13. maj 2012. 

Modul 3-4 kursus den 16. – 18 november. 

Sted ikke fastlagt endnu, men vil blive centralt for alle. 

Modul 1- 2 (begynderkursus) afholdes januar 2013. 

I dette nummer af LPD avisen vil der være fl ere billeder 

fra kurset i Svendborg. 

Man kan allerede nu forhåndsreservere et eller fl ere af 

kurserne og temadagene ved at maile navn , hvor længe 

man har været i gang som enten bistandsværge eller 

patientrådgiver eller om man er endnu ikke er i gang, 

men gerne vil dette, til formanden ok280944@yahoo.dk. 

Hermed også første indkaldelse til 

Landsmøde 2012, som vil fi nde sted i Århus 

søndag den 13. maj kl. 14.00 -ca. 16.00. 


Kort nyt... 

Ole Kølle 

Formand

Tilsynet i henhold til grundlovens § 71 2011-12 

§71 alm. del Bilag 13 

Offentligt 


LPD · avisen 5

6 LPD · avisen

LPD · avisen 7

8 LPD · avisen

LPD · avisen 9

10 LPD · avisen

LPD · avisen 11

12 LPD · avisen

LPD · avisen 13

14 LPD · avisen

LPD · avisen 15

16 LPD · avisen

Kære Anne Mette. 

Her er så de punkter, som LPD gerne vil drøfte med 

udvalget. 

Jeg regner med, at jeg starter med at give en meget kort 

redegørelse for, hvad LPD er og hvorfor vi i sin tid startede 

som forening. (mange nye i udvalget) 

Punkter som vi ønsker drøftet med Tilsynet: 

1. Et af de helt store problemer for øjeblikket er 

problematikken for bistandsværgerne, når disse ifølge 

lovgivningen, skal være patientrådgiver, nemlig når en 

af deres klienter udsættes for en eller anden form for 

tvang (jf. psykiatriloven). 

LPD har i den forbindelse forespurgt Justitsministeriet 

(som jo er bistandsværgernes ressortministerium), 

hvilket regelsæt som gælder i disse sager. 

Bistandsværgen bliver i disse sager kun afl ønnet som 

bistandsværge og får altså IKKE patientrådgiverhonorar, 

selv om fremmødefrekvens, møder mv. er af en anden 

størrelsesorden end som bistandsværge. 

Ministeriet har ikke givet noget entydigt svar. (Oversat 

betyder det, at ministeriet ikke har svaret endnu, idet 

det nok er svært at fi nde ” det rigtige svar ”). 

En anden problemstilling i disse sager, er de 

bistandsværger, som er ”pårørendebistandsværger”, 

hvilket betyder, at de ikke får honorar for at være 

bistandsværge, men kan få kørsel betalt indtil 5 gange 

årligt. 

Disse bistandsværger får slet ikke noget honorar, når 

de agerer patientrådgiver. 

Dette skyldes jo, at de enkelte afdelinger ikke har 

noget kendskab til, hvilken ”type” bistandsværge de 

enkelte klienter har og kan derfor kun agere ud fra, at 

en klient har en bistandsværge. 

Problematikken er utroligt ” rodet ” for øjeblikket (og 

har været det længe) og trænger i den grad til at blive 

afklaret. LPD´s holdning er helt klart den, at så længe 

man kun får honorar for at være bistandsværge, er 


Spørgsmål vedr. §71 tilsyn 

Til Folketingets § 71 Tilsyn 

Att. Udvalgssekretær Anne Mette Riisager 

Udvalgssekretariatet, Christiansborg, 1240 København K 

det dette regelsæt som gælder for de bistandsværger, 

som skal være patientrådgiver i en given situation. 

Der skal en lovgivning til for at ændre på den sidste 

situation (ALLE bistandsværger skal have honorar). 

Omkring den første problematik skal der ske en 

meget KLAR udmelding fra de 2 ressortministerier 

– Justitsministeriet og Sundhedsministeriet). LPD´s 

holdning er den, at skal du bestride 2 job, skal du 

selvfølgelig også have løn for dette. 

2. I bekendtgørelsen § 5 stk. 1, 2 , 3 og 4 står der, hvordan 

en patientrådgiver skal beskikkes og hvilke indfl ydelse 

patienten har på selve beskikkelsen. 

Intentionerne er givet vis gode nok, men virkeligheden 

er en ganske anden. 

LPD har spurgt rigtig mange både personaler og 

patienter (via deres patientrådgiver) om patienterne 

får oplyst, hvilke muligheder de har for at udpege 

en patientrådgiver, som de evt. gerne vil have. Det er 

under 10 % af de adspurgte, som rent faktisk overholder 

lovens ord omkring beskikkelsesproceduren. 

Det er på ingen måde tilfredsstillende og enten skal 

loven laves om, så den passer til virkeligheden eller 

også skal der strammes gevaldigt op på dette område. 

Har Tilsynet på noget tidspunkt, ved besøg på de 

forskellige afdelinger spugt ind til dette problem???? 

3. Vi nærmer os meget en situation, hvor rigtig mange 

patientrådgivere, der har været med fra starten (1. 

oktober 1989 ) , nærmer sig (enkelte er over 80 år) de 

80 år. Dette betyder, at vi i de kommende år vil se rigtig 

mange udskiftninger på området. 

To ting er derfor nødvendig at forholde sig til. 

Det ene er uddannelsen af de nye patientrådgivere. 

Her kunne LPD godt ønske sig (på lige fod med bl. a. 

Statsforvaltningen Hovedstaden) at det blev et krav, 

at nye rådgivere som minimum havde gennemgået 

grundkurset for patientrådgiver og bistandsværger. Vi 

LPD · avisen 17

oplever alt for tit, at de nye ikke er ”klædt ” godt nok 

på til at klare dette krævende arbejde. Det afsløres 

meget tydeligt i de henvendelser, som LPD får fra 

mange nye(specielt for øjeblikket er det mange nye 

bistandsværger). 

Vil Tilsynet gøre noget ved denne problematik?? 

Den anden ting er den økonomiske del af arbejdet. 

Som Tilsynet nok ved, gives der honorar for at være 

enten bistandsværge eller patientrådgiver og der 

udbetales kørepenge. Ingen af disse to dele følger med 

prisudviklingen i vores samfund og det er tvingende 

nødvendigt at se på disse to områder. De nye unge, 

som forhåbentligt kommer til inden længe, har et 

noget andet syn på arbejdet som patientrådgiver 

og bistandsværge med hensyn til økonomien i dette 

arbejde. 

4 Patientrådgiveren skal ” så vidt muligt ” møde op 

til møder i patientklagenævnet. Dette voldte store 

problemer i starten, men er i de senere år blevet 

meget bedre. Hvilke bl. a. skyldes, at rigtig mange 

rådgivere er gået på pension, så man ikke er afhængig 

af arbejdstider mv. 

LPD har før foreslået, at jobbet som patientrådgiver 

skulle gøres til et ”ombudsmandslignende ” noget, 

så man kunne få fri til de meget vigtige møder i 

Patientklagenævnet. LPD ved godt, at dette kræver 

en lovændring, men det er der så meget , der gør, så 

her synes, at det ville være oplagt, så, der kunne mere 

respekt omkring jobbet som patientrådgiver. 


5 LPD har lige siden starten af foreningen haft et rigtig 

dejligt samarbejde med § 71 - Tilsynet under skiftende 

formænd. LPD har altid sat dette samarbejde meget 

højt og glæder sig meget til det fortsatte samarbejde 

med det nye Tilsyn. 

Hvert år afholder LPD temadage over et givet emne. 

Sidste år var emnet: Holdninger til mennesker, der 

på en eller anden måde kommer i ” berøring ” med 

psykiatrien. Vi havde et par meget spændende dage 

på Christiansborg. 

Det Etiske Råd arbejder for øjeblikket med at belyse 

psykiatriens dilemmaer og udfordringer på en lidt 

anderledes måde end vanligt. Det er meget vigtigt, at 

vi hele tiden får sat fokus på psykiatrien og dette på en 

måde som alle har mest gavn af. 

LPD vil derfor høre, om § 71 – Tilsynet har nogle 

forslag til emner, som LPD kunne tage op på næste 

års temadage, idet temaet ikke er fastlagt endnu. 

Vi ser frem til et spændende møde med det nye Tilsyn. 

Vi regner med, at der på selve mødet vil dukke emner 

op, som led i debatten om ovenstående emner eller 

ved direkte spørgsmål. 

Med venlig hilsen 

Ole Kølle 

Formand

Kontingent 

2012 

Nyt kontonummer: 

reg 0704 kontonr. 0002485087 Spar Lolland 

Kasserer: Mogens Michaelsen 

email: momi4862@gmail.com 

Kontingent: er kr. 350 helårligt 

Letteste – og ikke mindst den billigste måde, at 

indbetale det årlige kontingent er, at overføre fra egen 

netbank til ovennævnte konto. 

Husk venligst at påføre dit nummer, som ses først på din 

adresselabel der er påført LPD-Avisen. 

Er du ny bruger af LPD og LPD-Avisen – er du endnu 

ikke registreret i LPD’s kartotek. Send da en mail til 

kassererenlpd@gmail.com og du vil straks få fremsendt 

et medlemsnummer. Alternativt kan du skrive dit 

navn og adresse på meddelelsen ved fremsendelse af 

kontingentbeløbet på kr. 350. 

Du kan naturligvis også altid gå i dit pengeinstitut og 

oplyse registrerings- og kontonummer: reg. 0704 kt. 

0002485087. 

Kan det være lettere :-) 

Kun medlemmer der har indbetalt kontingent rettidigt 

iht. vedtægterne har stemmeret på LPD’s landsmøde. 

LPD – og ikke mindst kassereren håber meget på din 

støtte i form af dit medlemskab. 

På forhånd tak. 

Kort nyt... 

Mogens Michaelsen 

LPD · avisen 19

1. § 71-tilsynets virksomhed generelt 

2. Indledning 

3. Konkrete sager 

4. Spørgsmål til ministre 

4.1 Bisidder til udsatte børn og unge 

4.2 Tvungen opfølgning 

4.3 Bæltefi ksering af svært overvægtige patienter 

5. Besøg på psykiatriske afdelinger m.v. 

5.1 Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center Glostrup 

5.2 Københavns Kommunes børn og unge-udvalg 

5.3 Børne- og Ungdomspsykiatrisk Afdeling Odense 

5.4 Odense Kommunes børn og unge-udvalg 

5.5 Psykiatrisk Center Hvidovre 

5.6 Psykiatrisk Center Amager 

5.7 Brønderslev Kommune 

6. Opfølgning på tidligere besøg på psykiatriske 

afdelinger m.v. 

6.1 Psykiatrihospitalet Nykøbing Sjælland, Sikringen 

6.2 Psykiatrisk Center Sct. Hans 

6.3 Aalborg Børne- og Ungdomspsykiatriske afdeling 

6.4 Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center Bispebjerg 

7. Opfølgning på årsberetninger fra de lokale 

psykiatriske patientklagenævn 

7.1 Opfølgning på årsberetninger for 2010 

8. Møder 

8.1 Folketingets Ombudsmand 

8.2 Landsforeningen af Patientrådgivere og 


9. I nformation om tilsynets arbejde 

§ 71-tilsynets virksomhed 

Det retlige grundlag 

§ 71-tilsynet er udtrykkeligt nævnt i grundloven. 

Grundlovens § 71, stk. 6 og 7, har følgende ordlyd: 

»Stk. 6. Uden for straff eretsplejen skal lovligheden af en 

frihedsberøvelse, der ikke er besluttet af en dømmende 

myndighed, og som ikke har hjemmel i lovgivningen om 



§ 71-tilsynets virksomhed: 

Beretning om tilsynets 

virksomhed i folketingsåret 

2010-11 

udlændinge, på begæring af den, der er berøvet sin frihed, 

eller den, der handler på hans vegne, forelægges de 

almindelige domstole eller anden dømmende myndighed 

til prøvelse. 

Nærmere regler herom fastsættes ved lov. 

Stk. 7. Behandlingen af de i stk. 6 nævnte personer 

undergives et af Folketinget valgt tilsyn, hvortil de 

pågældende skal have adgang til at rette henvendelse.« 

Bestemmelserne er baggrunden for, at man taler om Tilsynet 

i henhold til grundlovens § 71 eller i daglig tale § 71-tilsynet. 

§ 71-tilsynet består af 9 medlemmer. 

Opgaver 

Med hensyn til sine opgaver adskiller § 71-tilsynet sig 

fra Folketingets øvrige udvalg. På sine møder behandler 

tilsynet en række generelle og konkrete sager. Derimod 

bliver lov og beslutningsforslag ikke henvist til behandling 

i tilsynet. 

Tilsynet modtager henvendelser fra og om enkeltpersoner, 

som administrativt er berøvet deres frihed. En del af disse 

henvendelser vedrører spørgsmål, som ligger uden for 

tilsynets kompetence, herunder spørgsmål om lovligheden 

af selve frihedsberøvelsen. Andre sager fi nder tilsynet 

det mest hensigtsmæssigt at henvise eller videresende 

til de administrative klage- eller tilsynsmyndigheder på 

det pågældende retsområde. Tilbage er et antal sager 

vedrørende selve behandlingen under frihedsberøvelsen. 

Tilsynet behandler disse sager, som bl.a. giver anledning 

til besøg på psykiatriske afdelinger. 

§ 71-tilsynet besøger som nævnt bl.a. psykiatriske 

afdelinger. Besøgene, der kan være enten anmeldte 

eller uanmeldte, er et meget væsentligt element 

i tilsynsvirksomheden. Som led i de almindelige 

bestræbelser på at følge med i, hvad der sker i regioner og

kommuner på tilsynets områder, kan tilsynet også besøge 

væresteder, skoler m.v. 

Ud over sine ordinære møder holder § 71-tilsynet også 

møder med foreninger m.v. Foreningerne kan bl.a. 

være med til at belyse, hvad der – set fra henholdsvis 

patienternes, de ældres, de pårørendes og personalets 

synsvinkel – giver anledning til problemer på tilsynets 

områder. 

§ 71-tilsynet deltager desuden i konferencer m.v. inden for 

tilsynets sagsområder. 

De generelle og konkrete sager giver sammen med 

besøgene, møderne og konferencerne bl.a. anledning til, 

at tilsynet retter henvendelse til og stiller spørgsmål til 

ministre og andre. 

Udtalelser 

§ 71-tilsynet kommer med sin vurdering af forhold, der 

vedrører behandlingen af administrativt frihedsberøvede. 

F.eks. kan tilsynet udtale kritik og komme med anbefalinger 

og henstillinger. Typisk sker det enten i forbindelse 

med behandlingen af en konkret sag eller på baggrund 

af besøg på en institution, hvor der er administrativt 

frihedsberøvede personer. 

§ 71-tilsynet kan derimod ikke træff e afgørelser i konkrete 

sager, behandle en klage eller tage stilling til, om en 

beslutning om administrativ frihedsberøvelse er rigtig 

eller forkert. 

Sammenfatning 

§ 71-tilsynet er nedsat i henhold til grundloven for 

at føre tilsyn med behandlingen af de personer, som 

administrativt er berøvet deres frihed. 

§ 71-tilsynet bestræber sig i hele sin virksomhed på at føre 

dette tilsyn på en sådan måde, at behandlingen – i vid 

for-stand – af de administrativt frihedsberøvede personer 

til stadighed forbedres på såvel det konkrete som det 

generelle plan. 

2. INDLEDNING 

§ 71-tilsynet har i løbet af folketingsåret 2010-11 holdt 8 

møder. Tilsynet har endvidere været på tilsynsbesøg på 4 

psykiatriske afdelinger, heraf 2 uanmeldte, og holdt møder 

med 3 kommuner om tilsyn vedrørende tvangsfj ernelser 

på børne- og ungeområdet. 

Tilsynets drøftelser har i indeværende samling 

været præget af drøftelser omkring brugen af tvang, 

overbelægning og tvangsanbragte børn, herunder 

bisidderordningen, søskendekontakt m.v. 

Tilsynets medlemmer har endvidere haft lejlighed til at 

deltage i konferencer m.v. 

De generelle og konkrete sager, der løbende har været i 

tilsynet, har sammen med besøgene og møderne givet 

anledning til, at tilsynet har rettet henvendelse og stillet 

spørgsmål til bl.a. indenrigsog sundhedsministeren 

og socialministeren samt regioner og kommuner om 

forskellige problemstillinger. 

3. KONKRETE SAGER 

Tilsynet har i løbet af folketingsåret modtaget 

henvendelser fra og om enkeltpersoner, der administrativt 

er berøvet deres frihed. En del af disse henvendelser 

vedrørte spørgsmål, som ligger uden for tilsynets 

kompetence, herunder spørgsmål om lovligheden af 

selve frihedsberøvelsen eller tvangsforanstaltningen. 

Andre sager har tilsynet fundet det mest hensigtsmæssigt 

at henvise eller videresende til de administrative klage- 

eller tilsynsmyndigheder på det pågældende retsområde. 

Tilbage er et antal sager, der vedrører forholdene under 

frihedsberøvelsen. Tilsynet har behandlet disse sager 

fortroligt. 

4. SPØRGSMÅL TIL MINISTRE 

4.1 Bisidder til udsatte børn og unge 

§ 71-tilsynet har bedt socialministeren om – med 

udgangspunkt i en konkret sag – at oplyse nærmere om 

anbragte børns ret til en bisidder, og hvilken forpligtelse 

kommunerne har til at gøre børnene opmærksom på 

dette. 

Socialministeren svarede bl.a.: 

»Børn, hvis sag behandles efter servicelovens kapitel 11 om 

særlig støtte til børn og unge og dermed f.eks. børn, der er 

anbragt uden for hjemmet med eller uden samtykke, har 

efter servicelovens § 48 a ret til at lade sig bistå af andre. 

Myndigheden kan dog under særlige omstændigheder 

træff e afgørelse om at tilsidesætte barnets mulighed for 

at lade sig bistå, om valget af bisidder og om at udelukke 

bisidderen helt eller delvist fra et møde jf. servicelovens § 

48 a stk. 2 og 3. Afgørelser herom kan indbringes for det 

sociale nævn af barnet eller den unge, der er fyldt 12 år.« 

Socialministeren svarede endvidere: 

»Det fremgår derfor af Socialministeriets vejledning til 

kommunerne om særlig støtte til udsatte børn og unge 

(vejledning nr. 3 til serviceloven), at det er vigtigt, at et 

barn eller en ung, som har en sag om særlig støtte til 

behandling hos den kommunale myndighed, ved, at det 

har ret til at lade sig bistå af andre efter servicelovens § 

48 a. Det er derfor afgørende, at sagsbehandleren tager 

initiativ til at tale med barnet eller den unge om den 

støtte, som en bisidder kan give, og mere aktivt hjælper 

barnet eller den unge med at fi n-de den rette person og 

kontakte vedkommende.« 

Se § 71-tilsynets alm. del, svar på spm. 1 og 2. 

LPD · avisen 21

4.2 Tvungen opfølgning 

§ 71-tilsynet har spurgt indenrigsog sundhedsministeren 

om, hvilke kriterier der har været til stede i forbindelse med 

det ene tilfælde af tvungen opfølgning, som har været 

indberettet til Sundhedsstyrelsen i perioden 1. oktober 

2010 – 31. december 2010. 

Indenrigs- og sundhedsministeren svarede bl.a.: 

»Tvungen opfølgning efter udskrivning kan iværksættes, 

hvis der på baggrund af den aktuelle indlæggelse er en 

begrundet formodning om og nærliggende risiko for, at 

patienten efter udskrivning vil ophøre med at følge den 

behandling, der er nødvendig for patientens helbred, og 

patienten i de seneste 3 år forud for den aktuelle 

indlæggelse er blevet tvangsindlagt mindst 3 gange, 

patienten i de seneste 3 år forud for den aktuelle 

indlæggelse i mindst ét tilfælde har undladt at følge den 

be-handling, der er anført i en udskrivningsaftale eller 

koordinationsplan, 

patienten i forbindelse med den aktuelle indlæggelse blev 

tvangsindlagt eller tvangstilbageholdt og 

patienten inden for det sidste halve år forud for den 

aktuelle indlæggelse har været ordineret opsøgende 

behandling ved et udgående psykiatriteam, men har 

undladt at følge den ordinerede, medicinske behandling.« 

Se § 71-tilsynets alm. del, svar på spm. 3 og bilag 61. 

4.3 Bæltefi ksering af svært overvægtige patienter 

§ 71-tilsynet har bedt indenrigsog sundhedsministeren 

om at oplyse, hvordan man andre steder i landet håndterer 

problemstillingen med tvangsfi ksering med mavebælte af 

svært overvægtige personer. 

Ministeren har anført følgende i sit svar: 

»Til brug for min besvarelse, har Sundhedsstyrelsen oplyst, 

at svært overvægtige patienter har lettere ved at skubbe 

sig ud af mavebælter, der anvendes til tvangsfi ksering, 

således at det kan være nødvendigt også at anvende 

hånd- eller fodremme. Sundhedsstyrelsen er bekendt 

med, at man ofte i disse situationer kun anvender én 

hånd- og én fodrem. Disse bliver anlagt på hver sin side, fx 

om venstre hånd og højre fod, således at den overvægtige 

patient sikres mest mulig bevægelsesfrihed. Det er en 

forudsætning, at der samtidig anvendes bælte om maven.« 

Se § 71-tilsynets alm. del, svar på spm. 4 og bilag 30 og 68. 

5. BESØG PÅ PSYKIATRISKE AFDELINGER M.V. 

§ 71-tilsynet tager i løbet af et folketingsår på både 

uanmeldte og anmeldte tilsynsbesøg på forskellige 

psykiatriske afdelinger. Efterfølgende skriver tilsynet en 

faktuel rapport og stiller en række opfølgende spørgsmål 

til den pågældende region. Når disse er besvaret, skriver 

§ 71-tilsynet en endelig rapport, hvor tilsynet giver sin 

vurdering af konkrete for-hold på afdelingen. De endelige 

tilsynsrapporter er off entligt tilgængelige. 


5.1 Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center Glostrup 

Den 22. november 2010 afl agde § 71-tilsynet et anmeldt 

besøg på Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center Glostrup. 

§ 71-tilsynet havde indledningsvis et møde med 

repræsentanter fra afdelingen og Region Hovedstadens 

Psykiatri. Efterfølgende blev tilsynet vist rundt på 

afsnit 59, Børnepsykiatrisk afsnit, og afsnit 62, Lukket 

ungdomspsykiatrisk afsnit. Under rundgangen havde 

tilsynet lejlighed til at tale med personale og patienter på 

afsnittet. 

I den endelige rapport udtalte tilsynet: 

»Tvang 

Tilsynet fi nder det positivt, at afdelingen arbejder for at 

nedbringe de mest indgribende tvangsforanstaltninger, 

og som konsekvens heraf har nedbragt antallet af 

fi kseringer med bælte og remme. 

Tilsynet har noteret sig, at Region Hovedstandens 

Psykiatri siden tilsynets besøg har ændret praksis fsva. 

tvangsforanstaltninger, hvor der foreligger samtykke 

fra forældrene. Det er sket på baggrund af Indenrigs- 

og Sundhedsministeriets fortolkning af reglerne, som 

er, at der i disse tilfælde ikke er tale om tvang i henhold 

til psykiatriloven. Hidtil har regionen haft den praksis, 

at psykiatriloven har fundet anvendelse i alle tilfælde, 

hvor der er tale om tvang – uanset forældresamtykke 

– for på den måde at give patienten den bedst mulige 

retssikkerhedsgaranti. 

De fysiske rammer 

Tilsynet fi nder det positivt, at der er igangsat initiativer, 

som vil afl aste ungeafsnittet herunder give fl ere enestuer. 

Tilsynet fi nder det imidlertid beklageligt, at der ikke p.t. 

er ressourcer til at renovere børneafsnittet herunder 

afsnit 59, som fremstår meget trangt og utidssvarende 

med få bade- og toiletfaciliteter – ikke mindst når det 

tages i betragtning, at forældrene ofte også opholder sig/ 

overnatter på afsnittet.« 

Hele rapporten kan læses på § 71-tilsynet alm. del – bilag 

46. 

5.2 Københavns Kommunes børn og unge-udvalg 

Den 22. november 2010 holdt § 71-tilsynet et møde med 

repræsentanter fra Københavns Kommunes børn og 

ungeudvalg og Socialforvaltningen om kommunens tilsyn 

med private og kommunale opholdssteder/botilbud og 

plejefamilier på børne- og ungeområdet. 

Forud for mødet havde Københavns Kommune fremsendt 

en årsopgørelse over indberetninger af magtanvendelser 

i 2009 og et notat om tilsyn på de kommunale og private 

tilbud i 2009. 


»Tilsynet har noteret sig, at kommunen påpeger, at 

kommunerne ikke er gode til at informere hinanden

vedr. såkaldte nomadefamilier, så længe deres sager er i 

udredningsfasen, hvor der ikke endnu er en egentlig aktiv 

sag. 

Tilsynet har noteret sig, at kommunen vurderer, at 

Barnets Reform fsva. kontinuitet i anbringelsen har 

medført længere genbehandlingsfrister i forbindelse 

med tvangsanbringelser, som kan have den konsekvens, 

at kommunen vil være tilbageholdende i forhold til at 

indstille til tvangsadoption.« 

Hele rapporten kan læses på § 71-tilsynet alm. del – bilag 47. 

5.3 Børne- og Ungdomspsykiatrisk Afdeling Odense 

Den 31. januar 2011 afl agde § 71-tilsynet et anmeldt 

besøg på Børne- og Ungdomspsykiatrisk Afdeling 

Odense. Tilsynet afholdt først et møde med ledelsen og 

repræsentanter for regionen. Herefter blev tilsynet vist 

rundt på afsnit 3. 


»Tilsynet fi nder det positivt, dels at afdelingen har eget 

produktionskøkken, som betyder, at der laves mad, som er 

beregnet/tilpasset børn og unge, dels at patienterne har 

medindfl ydelse på menuen og deltager i madlavningen 

en gang ugentligt. 

Tilsynet fi nder det positivt, at afdelingen registrerer al 

tvang – også selvom der foreligger forældresamtykke. 

Tilsynet fi nder det uheldigt, at der i perioder er 

overbelægning på afdelingen og deraf følgende øget 

stressbelastning af patienterne. 

Tilsynet har noteret sig, at det er afdelingens indtryk, at der 

hyppigere er problemer med at udsluse færdigbehandlede 

patienter, fordi udskrivningen afventer kommunens § 

50undersøgelse og et passende efterbehandlingstilbud, 

og det kan være svært at få den praktiske udslusning 

koordineret. 

Tilsynet har noteret sig, at afdelingen fi nder, at især den 

skærmede enhed behøver mere plads, men at afdelingens 

fysiske forhold løbende bliver tilpasset, indtil afdelingen 

fl ytter.« 


5.4 Odense Kommunes børn og unge-udvalg 

Den 31. januar 2011 holdt § 71-tilsynet et møde med 

Odense Kommunes børn og unge-udvalg om kommunens 

tilsyn med private og kommunale opholdssteder/botilbud 

og plejefamilier. 

Forud for mødet havde Odense Kommune fremsendt 

materiale om kommunens anbringelsesgrundlag, 

opgørelser over tvangssager, frivillige og tvangsmæssige 

afgørelser osv. samt retningslinjer for udarbejdelse af 

handleplaner, § 50-undersøgelser og tvangsmæssige 

afgørelser. 


»§ 71-tilsynet har noteret sig, at kommunen fi nder, at 

der er kommet mange nye og anvendelige redskaber 

via lovgivningen Barnets Reform, og at der ikke p.t. er 

behov for yderligere regler, men ro til at implementere de 

nuværende.« 


5.5 Psykiatrisk Center Hvidovre 

Den 1. april 2011 afl agde § 71-tilsynet et uanmeldt besøg 

på Psykiatrisk Center Hvidovre. Tilsynet blev vist rundt på 

2 lukkede voksenafsnit, henholdsvis afsnit 809 og 811. 

Tilsynsrapporten er på tidspunktet for beretningens 

afgivelse endnu ikke færdigbehandlet. Tilsynets endelige 

udtalelse vedrørende besøget på Psykiatrisk Center 

Hvidovre vil derfor først fremgå af næste års beretning. 

5.6 Psykiatrisk Center Amager 

Den 8. juni 2011 afl agde § 71-tilsynet et uanmeldt besøg 

på Psykiatrisk Center Amager. Tilsynet blev vist rundt på 2 

lukkede voksenafsnit, B1 og B2. 

Tilsynsrapporten er på tidspunktet for beretningens 


udtalelse vedrørende besøget på Psykiatrisk Center 

Amager vil derfor først fremgå af næste års beretning. 

5.7 Brønderslev Kommune 

Den 9. august 2011 holdt § 71-tilsynet et møde med 

repræsentanter for Brønderslev Kommunes Børne- og 

Skoleudvalg og Børne- og familieafdelingen. 

Referatet af mødet er på tidspunktet for beretningens 


udtalelse vedrørende mødet med Brønderslev Kommune 

vil derfor først fremgå af næste års beretning. 

6. OPFØLGNING PÅ TIDLIGERE BESØG PÅ 

PSYKIATRISKE AFDELINGER M.V. 

Det er tilsynets praksis, at der et års tid efter et tilsynsbesøg 

som udgangspunkt følges op på den rapport, som besøget 

mundede ud i, over for den ansvarlige region. 

§ 71-tilsynet har i indeværende samling spurgt til en 

opfølgende status på de kritikpunkter, som fremgik af 

den endelige rapport på henholdsvis Psykiatrihospitalet 

Nykøbing Sjælland - Sikringen, Psykiatrisk Center Sct. 

Hans, Aalborg Børne- og Ungdomspsykiatriske afdeling 

samt Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center Bispebjerg. 

LPD · avisen 23

6.1 Psykiatrihospitalet Nykøbing Sjælland, Sikringen 

§ 71-tilsynet afl agde den 30. november 2009 et anmeldt 

besøg på Psykiatrihospitalet Nykøbing Sjælland, Sikringen. 

På baggrund af § 71-tilsynets rapport fra tilsynsbesøget 

skrev tilsynet et opfølgende brev til region Sjælland og 

spurgte til status vedrørende følgende forhold: 

» § 71-tilsynet noterede sig i rapporten, at antallet af 

anvendelse af bælte og remme var steget betydeligt i de 

sidste tre år også fraregnet de tre langtidsindlagte 

patienter. Tilsynet vil derfor høre, hvordan antallet af anven 

delsen af bælte og remme har udviklet sig siden 

tilsynsbesøget? 

– Tilsynet udtalte i den endelig rapport, at de fandt 

det beklageligt, at Sikringen ikke udleverede 

Sundhedsministeriets pjece om Tvang i psykiatrien til 

patienter og pårørende. Udleveres pjecen nu systematisk 

på Sikringen? 

– Regionen bedes redegøre for, hvilke ændringer der er 

sket med hensyn til kostpolitikken siden tilsynsbesøget 

i lyset af den undersøgelse, som Ombudsmanden havde 

iværksat? « 

Af Region Sjællands svar fremgår bl.a. : 

»Tvang 

Som svar på spørgsmålet om udviklingen i antallet 

af fi kseringer kan det med henvisning til de tidligere 

fremsendte besvarelser, hvoraf tallene for 2007, 2008 og 

2009 fremgik, oplyses, at der i 2010 er registreret følgende 

fi ksering med henholdsvis bælte og remme: 

Bælte (alle patienter) 2467 (ekskl. 3 patienter) 162 

Remme (alle patienter) 2412 (ekskl. 3 patienter) 148 

Det er således sket et fald i antallet af fi kseringer med 

bælte, når fi kseringerne af de 3 omhandlende patienter 

fraregnes, mens der med hensyn til det samlede antal 

fi kseringer ses en mindre stigning.« 

Endvidere svarede regionen, at man nu systematisk 

udleverer pjecen »Tvang i psykiatrien« til alle patienter og 

pårørende. 

Kost 

Vedrørende patientkost svarede regionen, at »restriktioner 

af patienters spisevaner bliver truff et ud fra nogle 

individuelle kriterier, som baseres på objektive målinger. 

Der iværksættes således først kostreduktioner, hvis en 

patient har et højt BMI (når patienten er klinisk fed, 

d.v.s. BMI over 30), når der er tydelige blodprøvesvar, 

der indikerer at patienten har sukkersyge eller udviklet 

forhøjet kolesterol, eller hvis patientens tænder er svært 

carieret, og patienten er i risiko for at miste tandsættet. 

Der er ingen undervægtige patienter på Sikringsafdelingen, 

men til gengæld en del der er overvægtige. 

Normalkost til patienterne leveres af sygehuskøkkenet 


med en kostsammensætning svarende til, at unge 

mandlige sportsaktive patienter skal have dækket 

deres kostbehov. En særlig kostgruppe har undersøgt 

kostbehovet i dialog med sygehuskøkkenet, og resultatet 

er udmøntet i det aktuelle køkkentilbud. 

Derudover kan patienterne en gang ugentlig bestille grillmad 

til aften. Patienterne kan købe frugt og slik hos den 

stedlige købmand. Det er ikke muligt at indkøbe eller 

opbevare (af hygiejniske grunde) supplerende madvarer.« 

Tilsynet tog regionens svar til efterretning. 

Brevene er fortrolige og kan derfor ikke ses på Folketingets 

hjemmeside (bilag 49, 70 og 79). 

6.2 Psykiatrisk Center Sct. Hans 

§ 71-tilsynet afl agde den 30. november 2009 et anmeldt 

besøg på Psykiatrisk Center Sct. Hans. På baggrund af § 

71-tilsynets rapport fra tilsynsbesøget skrev tilsynet et 

opfølgende brev til region Hovedstaden og spurgte til 

status vedrørende følgende forhold: 

» Tilsynet udtalte i den endelig rapport, at de fandt det 

beklageligt, at der i både 2008 og 2009 var tale om 

overbelægning med inddragelse af fællesrum til gene 

for patienterne generelt. Hvordan har situationen 

med hensyn til overbelægning udviklet sig siden 

tilsynsbesøget? 

– På besøgstidspunktet var der problemer med udslusning 

af færdigbehandlede patienter og især et par stykker, 

som havde ventet i meget lang tid på et egnet tilbud. 

I den forbindelse bedes regionen redegøre for, hvordan 

balancen er mellem færdigbehandlede patienter og 

udskrivninger på nuværende tidspunkt. 

– Tilsynet fandt det i rapporten beklageligt, at de fysiske 

rammer især på afsnit L1 og R7 var nedslidte, og at det 

f.eks. var svært at stille tilfredsstillende faciliteter til 

rådighed for både rygere og ikke-rygere. Hvordan er 

status med hensyn til de fysiske rammer på nuværende 

tidspunkt? 

Endvidere vedlægger tilsynet kopi af svar fra indenrigsog 

sundhedsministeren vedr. forhold på Psykiatrisk Center, 

Sct. Hans, som tilsynet gerne vil bede om regionens 

kommentarer til.« 

Af Region Hovedstadens svar fremgår bl.a.: 

Overbelægning 

»Det var kun i januar måned 2010, at belægningen var 

over 100 %. Den gennemsnitlige belægning var 90 % for 

hele 2010 samt januar 2011. Overbelægning er således 

ikke noget aktuelt problem for afsnittet (L1). For L2 var 

belægningen mellem 90 % og 100 % med et gennemsnit 

på 94 %.

På afsnit R7 er der fortsat en overbelægning kvantitativt 

set, men det er kvalitativt acceptabelt, idet afsnittet 

varetager en regionsfunktion og det er de 12 mest 

fl ugtsikrede pladser Regionen kan tilbyde til patienter 

under fuldbyrdelse af deres foranstaltninger.« 

Færdigbehandlede patienter 

Aktuelt er alle patienterne på S1 (tidligere L1) i et aktivt 

behandlingsforløb. Ingen patienter er registreret som 

færdigbehandlede. På S2 (tidligere L2) er 2 patienter 

registreret som færdigbehandlede.« … »der vil fremover 

forsat være færdigbehandlede patienter i afdeling S, men 

det skønnes, at de vil udgøre en mindre del af det samlede 

antal patienter, og at de ikke vil vente så længe som hidtil.« 

Fysiske rammer 

»Generelt er indeklimaet bedret væsentligt siden man 

indførte rygeforbud indendørs i afsnittet i efteråret 

2010.« … »Det planlægges, at der skal bygges 80 nye 

senge i et byggeri, der på bedste måde kan rumme 

de retspsykiatriske patienter, således at både den 

behandlings- og plejemæssige indsat kan forenes med den 

sikkerhedsmæssige dimension.« … »De fysiske rammer på 

S1 er i øvrigt stort set uændrede siden § 71-tilsynets besøg 

i 2009, men indgår i centrets renoveringsplan.« 

Endvidere anfører regionen som kommentar til 

indenrigsog sundhedsministerens svar vedrørende 

forhold på Psykiatrisk Center Sct. Hans: 

Vedr. tvang 

»Der har været noget øget forekomst af fysisk 

magtanvendelse i weekender og søgnehelligdage i forhold 

til hverdage. Der er ikke nogen entydig forklaring på 

dette.« … »Tvangen er dog primært afl edt af, at der fortsat 

fi nder en større stofi ndtagelse sted i disse perioder og at 

frustrationen over at være undergivet en foranstaltning er 

størst for disse patienter om aftenen og i weekenden.« 

»Psykiatrisk Center Sct. Hans har den glædelige erfaring i 

en periode at kunne indlægge alle patienter fra fængslet 

på et speciel designet afsnit. Et afsnit der efter Region 

Hovedstadens Psykiatris opfattelse har ideelle fysiske 

rammer og en faglig kompetent personalebemanding. På 

dette afsnit har fysisk tvang stor set ikke været til stede.« 

Vedr. ventelister 

»Det er forsat venteliste fra fængslerne til de 2 

retspsykiatriske afdelinger på Psykiatrisk Center Sct. 

Hans. Visitationsproceduren står imidlertid nu overfor en 

omfattende strukturændring i hele Region Hovedstadens 

Psykiatri med etablering af en central visitation.« 

Tilsynet besluttede at stille opfølgende spørgsmål 

til Region Hovedstaden om muligheden for anden 

anvendelse af personaleressourcerne/fl erfaglighed for at 

forebygge øget tvang i weekenderne og om antallet af 

patienter med dobbeltdiagnose og deres behandling. 

Vedr. bæltefi ksering af overvægtige 

»Det ideelle mavebælte til svært overvægtige patienter er 

simpelthen ikke opfundet.« 

Tilsynet tog herefter regionens svar til efterretning. 

Se tillige § 71-tilsynet alm. del – bilag 48, 68, 77 og 97. 

6.3 Aalborg Børne- og Ungdomspsykiatriske afdeling 

§ 71-tilsynet afl agde den 12. april 2010 et anmeldt besøg 

på Aalborg Børne- og Ungdomspsykiatriske afdeling. 

På baggrund af § 71-tilsynets rapport fra tilsynsbesøget 

skrev tilsynet et opfølgende brev til region Nordjylland 

og spurgte til status vedrørende følgende forhold: » Har 

afdelingen haft en fortsat positiv udviklingen med 

hensyn til at nedbringe tvangstallene? 

Er der fortsat stort set ikke tale om overbelægning på 

afdelingen? 

Hvordan er situationen på afdelingen med hensyn til 

vanskelighederne med at rekruttere speciallæger på 

området, og har det fortsat betydning for ventetiden på 

ambulant udredning? 

Er der sket ændringer med hensyn til forholdene omkring 

afdelingens terrasse og have, som ligger umiddelbart ved 

siden af haven tilhørende et lukket voksen afsnit, hvor der 

er frit udsyn mellem haverne.« 

Af Region Nordjyllands svar fremgår bl.a.: 

Tvang 

»Antal tvangsindlæggelser er i 2010 på samme niveau som 

de seneste år. Andre former for tvangsforanstaltninger 

forekommer meget sjældent, om end der i 2010 har været 

en øget tvangsanvendelse i form af fysisk fastholden, 

tvangsfi ksering og dørafl åsning. Det vurderes, at det er 

enkelte konkrete patienter, der har begrundet stigningen.« 

Overbelægning 

»Der har i 2010 været korterevarende overbelægning 

med en enkelt patient opstået som følge af behov for 

indlæggelse af patienter via den psykiatriske skadestue. 

Der har ikke været vedvarende eller længerevarende 

overbelægning. 

Belægningsprocenter i 2010 for døgnafsnit A1d var 81,8 

%, hvilket er en tilfredsstillende belægning.« 

Rekruttering 

»Det er fortsat vanskeligt at rekruttere speciallæger in 

denfor børne-ungdomspsykiatri, men det er lykkedes at 

øge den faste bemanding ved yderligere en overlæge 

(dansk) og en dansk talende polsk afdelingslæge – 

begge med fast tilknytning til børne-ungdomspsykiatrisk 

afdeling A.« … »Der er fortsat ventetid på udredning/ 

LPD · avisen 25

ehandling » … «men der er sket et i fald i antallet af 

patienter, der venter meget længe (over ••• år). 

Vi kan oplyse, at der fortsat arbejdes på at nedbringe 

ventetiden på børne-ungdomspsykiatrisk udredning/ 

behandling. I den forbindelse er det netop politisk 

besluttet, at Region Nordjylland etablerer en børneungdomspsykiatrisk 

friklinik med opstart efterår 2011.« 

Fysiske rammer 

»Der er foretaget visse fysiske ændringer, idet der er 

kommet halvtag over dele af den lukkede afdelingsterrasse 

og der er planlagt udskiftning af ruderne i siderne på 

terrassen, således at der isættes frostede ruder, Disse tiltag 

bevirker, at udsynet til det lukkede sengeafsnits have ikke 

er så direkte. Afdelingen har yderligere arbejdet på at gøre 

haven mere hyggelig og indrettet til børn og unge med 

bålplads og mål til boldspil.« 

Tilsynet har ikke på tidspunktet for afgivelse af beretningen 

haft regionens svar til drøftelse på et møde endnu. 

Se tillige § 71-tilsynet alm. del – bilag 94 og 117. 

6.4 Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center Bispebjerg 

§ 71-tilsynet afl agde den 7. juni 2010 et uanmeldt besøg 

på Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center Bispebjerg. 

På baggrund af § 71-tilsynets rapport fra tilsynsbesøget har 

tilsynet skrevet et opfølgende brev til region Hovedstaden 

for at spørge til status på forskellige områder. Svaret er 

på tidspunktet for beretningens afgivelse ikke modtaget, 

men vil blive nævnt i næste års beretning. 

7. OPFØLGNING PÅ ÅRSBERETNINGER FRA DE 

LOKALE PSYKIATRISKE PATIENTKLAGENÆVN 

Det følger af lov om frihedsberøvelse og anden tvang 

i psykiatrien § 39, stk. 1, at de lokale psykiatriske 

patientklagenævn hvert år skal off entliggøre en beretning 

om deres virksomhed. Det følger samtidig af forarbejderne 

til loven, at det forudsættes, at bl.a. § 71-tilsynet bliver 

gjort bekendt med årsberetningerne. 

7.1 Opfølgning på årsberetninger 2010 

§ 71-tilsynet har drøftet årsrapporterne 2010 og 

efterfølgende skrevet til statsforvaltningerne med 

bemærkninger om følgende emner: 

Stigningen i antallet af tilsidesættelser. 

Stigningen i antallet af sager. 

Stigning i antallet af afgørelser. 

Fremmødeprocenter for henholdsvis bistandsværger og 

patienter. 

Fokus på tilstrækkelig dokumentation ved tvang. 

Lav gennemsnitlig sagsbehandlingstid. 

Se § 71-tilsynet alm. del – bilag 120-124. 


8. MØDER 

8.1 Folketingets Ombudsmand 

Tilsynet har holdt møde med Folketingets Ombudsmand, 

Hans Gammeltoft-Hansen, inspektionschef Lennart 

Frandsen og fuldmægtig Mai Vestergaard onsdag den 27. 

oktober 2010. 

På mødet blev bl.a. drøftet reglerne for visitation, 

manglende aktiviteter på de psykiatriske afdelinger, 

tvungen opfølgning, retsenheden i landet, kostpolitik i 

psykiatrien, fordelingen af åbne og lukkede sengepladser, 

husordener og nedsættelse af den kriminelle lavalder. 

8.2 Landsforeningen af Patientrådgivere og 


Tilsynet har holdt møde med Landsforeningen af 

Patientrådgivere og Bistandsværger i Danmark (LPD) 

onsdag den 27. oktober 2010. På mødet blev drøftet 

forskellige konkrete sager og nogle mere generelle 

problemstillinger bl.a. husordener, restriktioner af 

psykiatriske patienters indkøb, bistandsværger og 

patientrådgiveres vilkår og frit sygehusvalg for psykiatriske 

patienter. 

9. INFORMATION OM TILSYNETS ARBEJDE 

I det forløbne folketingsår har tilsynet som i tidligere år 

udsendt en folder om årets arbejde i tilsynet med henblik 

på at udbrede kendskabet til hele sin virksomhed til en 

bredere kreds af off entlige myndigheder, personale og – 

ikke mindst 

– patienter. 

Målet er, at folderen skal medvirke til en positiv udvikling, 

således at administrativt frihedsberøvede personer, hvor 

de end befi nder sig, bliver tilbudt nogle forhold, som 

samfundet kan være bekendt. 

Folderen blev oprindelig udsendt til ca. 300 forskellige 

myndigheder, organisationer, foreninger m.v. 

Efterfølgende er folderen udsendt enten efter anmodning 

eller i forbindelse med besvarelse af henvendelser. 

Den særlige pjece om tilsynet, der nærmere beskriver 

tilsynets opgaver efter grundloven, udsendes enten 

efter anmodning fra f.eks. psykiatriske afdelinger eller 

uddannelsessteder eller i forbindelse med besvarelse af 

henvendelser. 

Tilsynets off entlige dokumenter kan endvidere fi ndes på 

Folketingets hjemmeside under Folketingets 71-tilsyn. 

Sophie Løhde (V) Birgitte Josefsen (V), Marion Pedersen 

(V), Anita Christensen (DF) nfmd., Vivi Kier (KF) Karen 

J. Klint (S) fmd., Orla Hav (S) Özlem Sara Cekic (SF) Anne 

Baastrup (SF)

Evt. tolk 

Hvordan gennemføres 

en straffesag 

i Østre Landsret? 

Hvis du har spørgsmål eller brug for vejledning, 

er du altid velkommen til at henvende dig til 

vores kontorpersonale, som du kan kende på 

deres emblem med det røde domstolslogo. 

Forsvarer 

Tiltalte 

 

Domsmand Retsformand Juridisk dommer 

Juridisk dommer Domsmand Domsmand 

 


 

 

 

 

 

 

 

Vidne 

 

 

 

 

 

 

Anklager 

Evt. nævninger 

Ro i retten 

Det er vigtigt for alle – 

retten, sagens parter, 

vidner og tilhørere – at der 

er ro i retten. 

Husk at slukke din 

mobiltelefon, inden du 

går ind i retssalen. 

 

 

 

 

 

 

 

 

LPD · avisen 27

Retssagens forløb 

Tiltalte afhøres 

Når dommerne kommer ind, 

rejser alle sig. Sagen begynder 

med, at anklageren forklarer om 

sagen, herunder om forløbet i 

byretten. Tiltalte har ikke pligt til 

at udtale sig og udtaler sig ikke 

under strafansvar. Anklageren 

stiller spørgsmål først, derefter 

forsvareren. 

Vidnerne afgiver forklaring 

Vidner har først adgang til retssalen, 

når de bliver kaldt ind. Som 

udgangspunkt vil den forklaring, 

som vidnet har afgivet i byretten, 

blive læst op. Som regel vil 

anklageren og forsvareren have 

supplerende spørgsmål, som vidnet 

skal svare på. Vidner, der har 

afgivet forklaring, er velkomne til 

at blive i retssalen og overvære 

resten af sagen som tilhørere. 

Vidner og tilhørere kan også 

efterfølgende ringe til landsretten 

og høre sagens resultat. 

Praktisk information 

Restaurant 

Landsretten har restaurant i Bredgade 

59. Restauranten er åben 

mellem kl. 8.00 og 14.00 og kan 

benyttes af landsrettens brugere 

og personale. 

Toiletter 

I Bredgade 59 findes der toiletter 

i nærheden af alle retssale og 

ved restauranten, ligesom der i 

stueetagen ved informationen er 

et handicaptoilet. I Bredgade 42 

er der alene toilet i stueetagen. 


Proceduren 

Anklageren og forsvareren 

redegør for, hvordan de 

mener, at beviserne i sagen 

skal vurderes, og hvor lang 

en eventuel straf skal være. 

Voteringen 

Landsdommerne og domsmænd/nævninger 

trækker 

sig nu tilbage for at diskutere 

beviserne, og hvilket 

resultat sagen skal have. 

Domsafsigelsen 

Når dommerne vender 

tilbage efter votering, rejser 

alle sig op. Den dommer, der 

har ledet retsmødet (retsformanden), 

læser dommens 

konklusion op. Retsformanden 

beder herefter alle om 

at sætte sig og gennemgår, 

hvad retten har lagt vægt på 

i forbindelse med resultatet. 

Spørg eventuelt personalet om, 

hvor det nærmeste toilet findes. 

Kontakt 

Østre Landsret, Bredgade 59 

1260 København K 

Telefon: 33 97 02 00 

Telefax: 

33 14 58 22 (Bredgade 59) 

33 97 06 79 (Bredgade 42) 

post@oestrelandsret.dk 

www.domstol.dk/oestrelandsret 

Vidnepligt og 

vidneansvar 

Vidner har som hovedregel 

pligt til at afgive forklaring. 

Der gælder særlige regler for 

tiltaltes nærtstående, og hvis 

en forklaring vil kunne udsætte 

vidnet eller dennes nærtstående 

for f.eks. straf eller tab af 

velfærd. Er du som vidne i tvivl 

om, hvorvidt du har pligt til at 

afgive forklaring, skal du gøre 

retten opmærksom herpå. 

Vidner har pligt til at tale 

sandt i retten. 

Utrygge vidner 

Hvis du som vidne føler dig 

utryg, er du velkommen til at 

henvende dig til personalet, 

der kan hjælpe og vejlede dig. 

Dette gælder også, hvis du 

som vidne føler dig utryg ved at 

afgive forklaring, når tiltalte er 

til stede. 

Vidnegodtgørelse mv. 

Vidner har ret til vidnegodtgørelse 

og dækning af transportudgifter. 

Beløbet bliver sat ind 

på vidnets NEM-konto. Vidner, 

der ønsker godtgørelse for tabt 

arbejdsfortjeneste, kan rette 

henvendelse til landsrettens 

personale. 

Kontortid 

Mandag–torsdag 9.00-16.00 

Fredag 9.00-15.00

Kriminalforsorgen - anstalten ved Herstedvester 

Om indsattes 

telefonsamtaler 

I medfør af straff efuldbyrdelseslovens § 57, § 4 i bekendtgørelse 

af 28. oktober 2009 om adgangen til at telefonere 

for indsatte, der udstår fængselsstraf eller forvaring i Kriminalforsorgens 

institutioner, Justitsministeriets skrivelse 

af 30. oktober 2009 om telefonbekendtgørelsen og bekendtgørelse 

om ophold i varetægt kapitel 22, fastsættes: 

Som hovedregel henvises de indsatte til at bruge afdelingens 

IP-telefoner til samtale med pårørende. Der kan godkendes 

op til 10 telefonnumre. 

Tilladelse til at føre telefonsamtale fra afdelingskontorets 

telefon kan gives af afdelingspersonalet. Der gøres notat 

i kardex eller særling ringebog/fortegnelse over samtalen. 

De indsatte skal som tidligere selv afholde udgiten til samtalen 

og efter sædvanlig praksis med bilag til bogholderiet 

m.v. 

Indtil kontrolleret telefonering via afdelingens korttelefon 

kan etableres, har den indsatte dog mulighed for, efter afdelingspersonalets 

nærmere bestemmelse, at telefonere 

til nærmeste pårørende fra afdelingskontorets telefon. I 

den første uge efter indsættelsen på afdeling betaler anstalten 

samtalerne. Derefter skal den indsatte selv betale. 

Der kan også være andre særlige omstændigheder, hvor 

der kan gives tilladelse til at telefonere på anstaltens regning, 

f.eks. telefonsamtale til en bistandsværge. 

Det fremgår af telefonbekendtgørelsen § 3, at de indsatte 

i almindelighed skal have tilladelse til at føre telefonsamtaler 

med den kreds, der er nævnt i straff efuldbyrdelseslovens 

§ 56, stk. 1. 

Det drejer sig om telefonsamtaler med: 

• Den advokat, der har været beskikket for eller valgt af 

den pågældende i den straff esag, der har ført til indsættelse 

i institutionen. 

• Den advokat, der er beskikket for eller valgt af den på- 


gældende i en verserende straff esag. 

• Den advokat, der er beskikket for eller valgt af den indsatte 

som forsvarer i en verserende sag om prøveudskrivning 

fra forvaring. 

• Justitsministeren. 

• Direktøren for kriminalforsorgen (i praksis direktoratet). 

• Domstolene, herunder Den Særlige Klageret. 

• Procesbevillingsnævnet. 

• Anklagemyndigheden og politiet. 

• Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol. 

• Den Europæiske Torturkomité. 

• FN’s Menneskerettighedskommission, og 

• FN’s Torturkomité 

Det er stadig en forudsætning, at det er praktisk muligt, 

således at den indsatte må vente, til der er tid. Det er også 

muligt en indsat, der vil ringe meget til samme myndighed, 

hvis myndigheden frabeder sig opringninger. 

Varigheden af telefonsamtaler begrænses som en altovervejende 

hovedregel til 15 minutter. 

De samtaler, som den indsatte efter telefonbekendtgørelsens 

§ 9 kan føre, uden at de påhøres eller afl yttes (se 

ovenstående opremsning), kan endvidere foregår fra telefonen 

i advokatrummet. Det er kun VK, som kan omstille 

samtaler til telefonen, og der kan ikke ringes ud af anstalten 

fra telefonen. 

For de grønlandske indsatte gælder fortsat reglen om, at 

de én gang om ugen kan tale med familien på Grønland i 

15 minuter. Udgiften til disse samtaler betales af anstalten. 

Tid udover 15 minutter betales af den indsatte. 

Anmodning fra indsattes pårørende om omstilling til de 

indsatte, henholdsvis på værksteder efter belægningsafdelinger, 

må ikke imødekommes. 

Hans Jørgen Engbo 

Fængselsinspektør 

LPD · avisen 29


Min mening · Debat...


Etlivibevægelse 

Enhelhedsorienteretpsykiatriindsatsmedden 

sindslidendeicentrum 

 

AfLeneFalgaardEplov,overlæge,ph.d. 

 

 

 

 

BesvarelseafHelsefondensprisopgave2011 

 

”Denoptimalehelhedsorienteredeindsatsfor 

menneskermedensindslidelse,dererikontakt 

medbådesocialogbehandlingspsykiatri: 

hvemgørhvad,hvornår,oghvordaniværksættes 

detipraksis” 

 

LPD · avisen 31


Måletmedenhelhedsorienteretindsats 

Brudipsykiatrien,manglendesamarbejdeogmanglendekoordinationerordmanoftestøderpå,nårman 

arbejderipsykiatrien.Indførelsenafenhelhedsorienteretindsatsbliveroftenævntsomløsningpå 

problemet,ogherstårvioverforenstorudfordringipsykiatrien.Menførvitagerdenneudfordringop,er 

detvigtigt,atvinårtilenighedom,hvadmåletmeddenhelhedsorienteredeindsatser. 

 

Gårvitilbageitidentildenperiode,derhyppigtbliverkaldtasylperioden,havdevienhelhedsorienteret 

indsats.Densindslidendeflyttedeindpådetpsykiatriskehospital,nårdeblevsyge,levededereslivdérog 

dødedér.Idettelivpådetpsykiatriskehospitalfikdeenhelhedsorienteretindsats.Deboededér,defik 

madogandrefornødenhederopfyldt,defikbehandling,ogdeblevbeskæftiget.Medandreordfikdealt 

påetstedundersammeledelse.Idagervirkelighedenenandenogdenhelhedsorienteredeindsatser 

blevetsværereatpraktisere.Ennemløsningvilleværeatgåtilbagetil,hvadvihavdedengang,måskeien 

andenudformning,menforankretitankenom,atløsningenpåproblemeter”altpåetstedunderen 

ledelse”ellermedandrenutidigeord”altienorganisationunderenledelse”.Dettebliverdaogsågjorttil 

løsningenigenogigen.F.eks.ermodellenAssertiveCommunityTreatment,pådanskOPteam,i 

udgangspunktetentværsektorielindsats,idetteamethartilopgaveatvaretagesåvel 

behandlingsindsatsen,somdensocialeindsats(2).VedindførelseniDanmarkplanlagdemanderforogsåi 

startenmed,atteametskullebeståafmedarbejderefrabådebehandlingsogsocialpsykiatrien.Men 

udfordringernevarforstore,ogløsningenblev,atOPteameretteamibehandlingspsykiatrien(1). 

Ligeledesønskertokommunernetopnuatovertageansvaretfordendistriktspsykiatriskeindsats. 

Kommunernesforklaringpådetteønske,ermanmeddenneorganiseringkansikrebedre 

sammenhængendepatientforløbogbehandlingmedéndørtilpsykiatriskbehandlingdenkommunale 

(2). 

 

Såhvorforerdettesåikkeløsningogsåienstørreskala.Hvorforikkesamlealledepsykiatriskeindsatseri 

ensærskiltorganisationunderenledelse?Svaretersimpelt.Fordidetikkevirkerogfordidetikke 

understøtterenrecoveryproces.Gårvitiludlandetviserdetsig,atproblemetmedatintegrere 

indsatsernefindesselvomdesocialetilbudadministreresafdensammemyndighedsomdebehand 

lingsmæssige.Medandreordvilledenneløsningikkeisigselvgivemenneskermedsindslidelser,derhar 

behovforbådeenbehandlingsmæssigogsocialpsykiatriskindsats,enbedresamletindsats,ogdetvil 

væremedtilatunderbyggeforestillingenom,atmenneskermedsindslidelserharandrebehovend 

menneskergenerelt,ogatdetderforernødvendigtatopbyggeensærligorganisation,derkantilbyde 

speciellepsykiatriskeindsatserfrabehandlingoversocialeindsatsertilbeskæftigelse–og 

undervisningstilbud.Menmenneskermedselvalvorligesindslidelserbøridagtilbydesindsatser,dergiver 

demmulighedforatkunneleveetsåselvstændigtogmeningsfuldtlivsommuligtisamfundetogikke 

indsatser,derbetyderatdekommertilatleveisocialereservater.Deskalunderstøttesideresegenhelt 

individuellerecoveryprocestiletlivibevægelsevækfradeødelæggendefølgerenalvorligsindslidelse 

medfører.Dermedskaldetilbydesenbredvifteafindsatser,herunderakuthjælpogbehandling, 

behandlingderforebyggeryderligerekomplikationerellerfunktionsnedsættelse,informationog 

rådgivning,tiltagderfremmerempowerment,støttetilpersonligudvikling,socialpædagogiskstøtte, 

økonomiskhjælpogerhvervstræningog–uddannelse.Disseindsatserskalivarierendeomfanggivesmed 

udgangspunktidenenkeltesbehovpåetgivettidspunktidenenkeltesrecoveryproces(3).Dettemål 

medfører,atvimåorganisereosmedenbredvifteaftilbud,derkankombineresforskelligtfordenenkelte, 

tilbuddergivesafforskelligefaggrupper,oghvordetoverhovedetermuligtsomtilbud,derikkekuner 

målrettetmenneskermedsindslidelser.Derformåløsningenvære,atviudviklersamarbejdsmetoder,der 

sikreratmenneskermedalvorligesindslidelser,tilbydesetsammenhængendeforløbmodrecoverypå

LPD · avisen 33 

trodsaf,atdensamledeindsatsbestårafenlangrækkeafspecifikkeogogsåtiltiderorganisatoriskadskilte 

indsatser. 

 

Udfordringerne 

Viståroverforflerebetydeligeudfordringer,hvisovenståendeskalopnås.Denførsteudfordringbliverat 

overvindedenbarrieredeter,atbehandlingsogsocialpsykiatrienpåetoverordnetplansnarere 

modarbejderhinandenendsamarbejder.Forklaringenskalfindeshelttilbagefradasocialpsykiatrienblev 

udskiltfrabehandlingspsykiatrien.Dettesketevedetbrudmeddenlægefagligesocialpsykiatripåbaggrund 

afetønskefrasocialfagligsideomatslippeforlægefagligindblandingogdominans(4).Både 

behandlingspsykiatrienogsocialpsykiatrienhargrundetbruddethaftbehovforatdefineresigi 

modsætningtilhinanden.Endvidereharsocialpsykiatrienhaftnokatgøremedatudvikleegetfelt,hvilket 

harbetydetatderharværetetbehovforatlukkesigomsigselv.Behandlingspsykiatrienharisamme 

periodegennemgåetdelsenbetydeligfagligudvikling,delsenorganisatoriskomstillingfraenprimært 

sengebaseretpsykiatritilenmereogmereambulantpsykiatri,oghardermedogsåhaftbehovforatlukke 

sigomsigselv.Somsåoftemedorganisationer,derdefinerersigimodsætningtilhinanden,ogsomer 

megetfokuseretpåegenudvikling,hardetogsåidettetilfældegivetgiveranledningtilmytedannelseom 

modparten,ogmanglendefagligsparring.Detersåledesidagkendetegnetveddetoorganisationer,at 

spørgermantilmodparten,fårmanstereotypesvar.F.eks.kanmanibehandlingspsykiatrienhøre,atdei 

socialpsykiatrienmanglerfaglighedogisocialpsykiatrien,atmanibehandlingspsykiatrienikkeserdethele 

menneske.Ligesomdeterkendetegnetfordetoorganisationer,atdemegetsjældentharfællesfaglige 

konference,temadageetc.Altdetteermedtilathindreetgodtsamarbejdeogsomkonsekvensherafen 

forringetindsatsoverfordenenkeltesindslidende.Løsningenpådetteproblemersnublendenær,menikke 

nødvendigvisnematpraktisere.Dererbehovforenfællesfagligudviklingmeddefineringafenfælles 

forståelsesrammeogværdier.Dettekræverenløsningpånationaltniveau. 

 

Foratsikreenoptimaludnyttelseafressourcerneerdetendviderevigtigt,atdererenklaropgave–og 

ansvarsfordelingmellembehandlings–ogsocialpsykiatrien.Tidligerevarderihvertfaldpåpapiretenklar 

aftaleomdenne.Behandlingspsykiatrientogsigafbehandlingen,ogsocialpsykiatrientogsigafdetsociale 

arbejdeiformafpædagogiskogomsorgsmæssigeindsatsersamtaktivering.Menivirkelighedenvar 

opgavefordelingenikkesåklar,ogsvarendetilpraksiserbegrebetsocialpsykiatriskbehandlingvedatvinde 

frem(5).Idesenereårkommerderflereogflerevirksommeindsatsertil,ogdereridagikkeetklart 

billedeafhvem,derharansvaretforhvilkenindsats,ogflereindsatsertilbydesiforskelligeudformningeri 

bådebehandlingsogsocialpsykiatrien.Dererstørstklarhediforholdtildenfarmakologiskebehandlingog 

opgavenmedatstøttedensindslidendeiatkunnehåndterehverdagslivet,hvorimoddererenstor 

gråzone,nårvibetragterdeindsatser,manunderetkankaldedepsykosocialeindsatser,dvs.indsatser,der 

hartilformålatøgefunktionsevne,sygdomsforvaltningogsundhedsfremme.Opnåelseafenighedpå 

nationaltniveauafenopgavefordelingmellembehandlingsogsocialpsykiatrierenudfordring,derskal 

løses. 

 

Ensidstevigtigudfordringviståroverforskyldesdenfagligeudvikling,bådebehandlings–og 

socialpsykiatrienharværetigennemidesenereår.Denfagligeudviklingerglædelig,idetviharopnået 

øgetbehandlings–ogrehabiliteringsmuligheder.Menudviklingenharsamtidigmedførtenøget 

specialiseringisåvelbehandlingssomsocialpsykiatrien,somigenstillerstørreogstørrekravomatfå 

udvikletsamarbejdsmodeller,såledesatdensindslidendekanfådenoptimaleindsatssamletset.I 

socialpsykiatrienerkenderman,atudviklingenafdesocialeindsatserharførttilopbygningafetsocialt 

reservatfordesindslidende,ogikkedeninklusion,alleidagfinder,ervejenfrem.Indsatseri 

socialpsykiatrienmåændrekarakter,ogsamtidigskalbehandlingsogsocialpsykiatrienikkeblot 

samarbejdeinternt.Detervigtigt,atviiårenefremihøjereoghøjeregradfårudvikletbeskæftigelsesog

uddannelsestilbud,dergivespåhhv.detordinærearbejdsmarkedogpådealmindelige 

uddannelsesinstitutioner,ogderforskalderudviklessamarbejdsrelationertilsåvelbeskæftigelsessektoren 

somuddannelsessektoren.Dennefagligeudviklingbetyder,atderlæggesyderligereprespå 

nødvendighedenafatudviklefællessamarbejdsmodellerogmetoderforatsikreetgodtforløbforden 

enkelte.Herstøderviindienandenudfordring.Ilærebøgerbeskriverviindsatserneibehandlings–og 

socialpsykiatrienudfratankenomatdensocialeindsatsførstkommerefterdenbehandlingsmæssige 

indsats,dvs.detoindsatsererserieltforbundne.Hvisdufårenpsykisksygdom,skaldubehandles,ogførst 

derefterkanduvendetilbagetillivet.Menformangemenneskermedalvorligesindslidelsererbehandling 

megetlangvarig,jakantageårtier,ogmankanikkevente20år,førmanvendertilbagetillivet. 

Virkelighedenafspejlerdette.Desocialeindsatsergivesderforsamtidigmeddebehandlingsmæssigetiltag, 

dvs.parallelt.Mennårprocessenilærebøgernebeskrivessomserieltforbundnelæggeshovedvægtenpåat 

beskrivemetoder,dersikreetsamarbejdeiovergangenfrabehandlingspsykiatrientilsocialpsykiatrien.Vi 

manglerbeskrivelserafmetoder,dersikrersamarbejdetmellemtoparalleltfortløbendeprocesser. 

 

Opsummereterdeudfordringerbehandlingsogsocialpsykiatrienståroverfor,hvisdetskallykkesat 

tilbydemenneskermedalvorligesindslidelserenhelhedsorienteretindsatssomfølger: 

 

Etableringafenfællesfagligudviklingmeddefineringaffællesforståelsesrammeogværdierpå 

nationaltniveau 

Opnåelseafenighediopgavefordelingenmellembehandlings–ogsocialpsykiatrienpånationalt 

niveau 

Udviklingaffællessamarbejdsmodellerogmetoder,dersikrerløbendesamarbejdemellemto 

parallelleprocesserogikkekunsamarbejdeiovergange 

 

 

 

 

 

 

Rehabilitering 

Somdetfremgårafovenståendefordrerdenideellehelhedsorienteredeindsatsformenneskermeden 

alvorligsindslidelse,atbehandlings–ogsocialpsykiatrienbl.a.gårsammenomatdefinereenfælles 

forståelsesrammeogfællesværdier.Løsningenpådetteerindførelseafrehabiliteringsbegrebetibegge 

organisationer. 

34 LPD · avisen

Tidligereharbegrebetrehabiliteringværetanvendtiforskelligesammenhængeoftesynonymmed 

genoptræning,revalidering,menidagerderkonsensusomenbrederebegrebsforståelse.Rehabilitering 

kansåledesdefineressåledes: 

 

”Rehabiliteringerenmålrettetogtidsbestemtsamarbejdsprocesmellemenborger, 

pårørendeogfagfolk.Formåleter,atborgeren,somharellereririsikoforatfåbetydeligebegrænsningeri 

sinfysiske,psykiskeog/ellersocialefunktionsevne,opnåretselvstændigtogmeningsfuldtliv.Rehabilitering 

baserespåborgerenshelelivssituationogbeslutningerbestårafenkoordineret,sammenhængendeog 

vidensbaseretindsats.” 

(6,s4) 

 

Rehabiliteringer: 

Enstrategi,hvormåleteratdensygeopnåretsåselvstændigtogmeningsfuldtlivsommuligt 

Enkomplekstværfagligogtværsektorielproces,hvorhverfaggruppebidragermedderesfaglighed 

ogkompetencerogtiltagmenietformaliseretsamarbejde 

Enmetode,idetdergøresbrugaffællesmetoderpåtværsaffaggrupperogsektorer 

 

Målgruppenforrehabiliteringvedpsykisksygdomermenneskermedethandicappåbaggrundafen 

psykisksygdom,ogdermedidentiskmedmenneskermedsindslidelser,somharbehovkontaktmedsåvel 

behandlingspsykiatriensomsocialpsykiatrien,idetdebådeharbrugforbehandlingogensocialindsats. 

 

Rehabiliteringvedpsykisksygdomharderfortilformålatunderstøttedenpsykisksygeivedkommendes 

recoveryprocesogattilbydeindsatser,dergiverpersonenmedenpsykisksygdomstørstmulighedforat: 

 

Væresåfriforsymptomersommuligt 

Genvindesittidligerefunktionsniveauelleropnåhøjestmuligfunktionsevne,forebygge 

tilbagefald,senfølgerelleryderligerereduceringaffunktionsevnen 

Lærefærdighederogfåstøtte 

Deltageaktivtirehabiliteringsprocessenogopnåenfølelseafathavekontroloversygdommen 

Værementalogfysisksund 

Opnåligestillingiforholdtiløvrigeborgeremedhensyntilpersonlighed,frihedihverdagslivetog 

deltagelseisamfundslivet 

 

Rehabiliteringvedpsykisksygdombyggerpåenbiopsykosocialforståelsesmodel,hvorforbegrænsningeri 

fysisk,psykiskog/ellersocialfunktionsevnesessomopståetietkomplekstsamspilmedhelbredstilstand, 

omgivelsesfaktorersamtpersonligefaktorer.Denneforståelsesrammeerderforitrådmeddenviden,vi 

haridag.Vived,atpsykiskesygdomme,bådeiopståenogiforløberunderindflydelseafenkombination 

afbiologiske(genetiske),psykologiskeogsocialefaktorer. 

 

Rehabiliteringvedpsykisksygdombyggerendviderepådetværdisæt,dererbeskreveti“Fællesværdieri 

indsatsenformenneskermedsindslidelse”dvs.respekt,faglighedogansvarlighed.Detreværdierervalgt 

efterenproces,hvorfagfolkfradensocialesektorogsundhedsvæsenet,brugereogpårørendeharværet 

inddraget(7).Respektbeskrivessomdenvigtigsteværdiiallerelationermellemborgerogprofessionelle, 

samtmellemfaggrupperogsektorer,ogsamtidigsomenværdi,derskalindgåisamfundetshelt 

overordnedeholdningertilmenneskermedsindslidelser(7,s.11).Faglighedbeskrivesiværdisættetikke 

blotsomværendeetresultatafatderanvendesdenbedsteindsats,menatderanvendesdenindsats,der 

passertildenenkeltesbehovogønsker(7,s.15).Vægtenerheraltsådelspådetvidensbaserede,delspå 

detindividualiserede.Værdienomansvarlighedvægterforudendenenkeltesansvardecentraleelementer 

LPD · avisen 35

afkoordinationogsammenhæng,somogsåfremgåridedanskedefinitionerafrehabiliteringbredtset. 

Samtidigvægtesdetsamfundsmæssigeansvar: 

 

”Ansvarlighediindsatsenformenneskermedensindslidelsebetyder,atalleskaltage 

personligtansvarforatopnådenbedsteløsning.Detgælderbådefagfolk,forvaltningspersonale, 

pårørendeogmennesketmedsindslidelsen.Samtidigskalderværeetentydigtogsikkertmyndighedsansvar 

forbehandlingogopfølgning.Deternødvendigtforatkoordinereogskabesammenhængiindsatsen.Også 

samfundetsomhelhedmåpåtagesigansvarforatskaberummelighedogpladstilmenneskermeden 

sindslidelse”(7,s.21). 

 

Rehabiliteringvedpsykisksygdombyggermedudgangspunktidisseværdierendviderepåfølgende 

principper: 

 

Recoveryorienteret:Detoverordnedemålmedrehabiliteringvedpsykisksygdomeratunderstøtte 

denpsykisksygesegenrecoveryproces,ogderforbørbådepraksisogorganisationværefunderet 

pårecoverytankegangen. 

 

Selvbestemmelseogvalgmuligheder:Alleharefterevnerettilatbestemmeoveregetliv.Eftersom 

rehabiliteringhandleromenpersonsliv,erdetenselvfølge,atbrugerenskalhaveindflydelsepå 

planlægningenafdenrehabiliterendeindsats.Derskaltageshensyntilvedkommendesevnerog 

forudsætningerogpsykisketilstand,menderskalrigtigmegettilatfratageetmenneske 

selvbestemmelsesrettenoveregetliv(jf.psykiatriloven),ogdeteraldrigaktueltatfratagedenne 

rettighedfuldstændigt. 

 

Individualiseredeindsatser:Rehabiliteringkanikkegennemføressomstandardiserede 

pakkeløsninger,daderersåmangefaktorer,derskaltageshøjdeforogsomspillerindpå 

rehabiliteringsprocessen. 

 

Helhedssyn:Rehabiliteringerensammensatproces,ogdeenkeltedeleafprocessenmåintegreres 

tilenhelhed.Helhedenermereendsummenafhverdel,fordidelenepåvirkerhinandenien 

dynamiskproces.Ingenfaggruppekanplanlæggeellergennemførerehabiliteringalene.Som 

fagfolkerviallekunendelafindsatsen,ogsamletervibareenlilledelafdenhelhed,somden 

enkelteleveri. 

 

Fokuspåbrugerensmålogressourcer:Planlægningenafbådedenoverordnedesamlede 

rehabiliteringsindsatsogdeenkelteindsatserskalskepåbaggrundafdenpsykisksygesegnemål.I 

arbejdeterdetvigtigt,atmanbyggerpåogarbejderudfrapersonensressourcer.Dettesynessom 

enselvfølge,menmangeydelserharidagenproblemorienteretpraksis,ogiensådanerderofte 

fokuspåpersonenssvaghederogmangler. 

 

Fokuspåintegrationafbehandlingogrehabiliteringsamtpåkoordineredeforløb:Traditioneltset 

erbehandlingogrehabiliteringblevetbetragtetsomtoseparateindsatser,ogdettebærer 

organiseringenaftilbudprægaf.Idagbetragtesbehandlingogrehabiliteringsomværendeto 

integreredestørrelser,ogorganisationogindsatsbørderforafspejlemedhenblikpåatgivedet 

bedstebehandlingsogrehabiliteringstilbud.Endvidereerdeterfaringen,atresultatetved 

rehabiliteringerbedst,nårindsatsenstartersåtidligtsommuligt.Ietrehabiliteringsforløberder 

oftestbehovformangeindsatser,ogdetervigtigtatdisseerkoordinerede.Etgodt 

rehabiliteringsforløbersåledesbetingetaf,atdeteretvelkoordineretforløb. 

 

36 LPD · avisen

Fokuspådenvirkeligeverdenogintegrationisamfundet:Menneskermedenpsykisksygdomhar 

somudgangspunktdesammeønskertillivetsommenneskerudensygdomogønskeretlivudei 

samfundet.Rehabiliteringharderforfokuspåindsatser,derermedtilatmuliggøreborgerenmed 

denpsykiskesygdomdeltagelsepåligevilkårmedandre. 

(3). 

Brugerogpårørendeinddragelse 

Bruger–ogpårørendeinddragelseervigtigtienhelhedsorienteretindsats,darettentilselvbestemmelse 

erheltcentralt,ogdadensamledeindsatsbørplanlæggesmedudgangspunktidenpsykisksygesegnemål, 

samtierkendelseafatdeenestepersoner,derermediheleforløbet,erpersonenselvogevt.dennes 

pårørende.EnmådeatsikrebrugerinddragelseertilgangenSharedDecisionMaking(SDM).SDMhandler 

omatskabegrundlagfor,atmenneskermedenbehandlingskrævendesygdomaktivtkanbidragetilogøve 

indflydelsepåbehandlingsmæssigebeslutningerogerendelafparadigmetompatientcenteredcare,hvor 

patienterssynspunkterogoplevelserbetragtessomværendeenintegreretdelafbehandlingenoghave 

betydningforbehandlingseffekt.EnafpionerneindenforSharedDecisionMakingipsykiatrienerden 

amerikanskepsykologogforskerPatriciaDeegan,derdefinererSharedDecisionMakingsom: 

 

”Ensamarbejdsprocesmellemenbrugerogenbehandler,derbeggeanerkenderdenanden 

somekspertogarbejdersammenomatudveksleinformationogafklareværdierforatnåfremtilenfælles 

beslutningstagenomkringbehandlingen.” 

(8). 

 

SDMplacerersigsommodellenimidtenmeddentraditionellebehandlerstyredemodelpådenenesideog 

dennæstenudelukkendepatientstyredemodelpådenandenside(informedchoicemodel).ISDMer 

behandlerogpatientbeggeaktiveogudveksleralledenødvendigeinformationerienproces,hvorde 

beggeereksperterogderforligeværdige.Derfindesderformegetforskelligemetodertilatkunne 

praktisereSDM.Metodernestrækkersigfraatværeenalmindeligkonsensusom,hvadderergodpraksis 

mht.informationogtilvejebringelseafdialogoverspecifikkeretningslinjerforpatientdeltagelsetilbrugaf 

konkreteredskaber.Dekonkreteredskaber(decisionaids)udformes,sådeerumiddelbartanvendeligefor 

patienten,dermedbrugafdemkanklædesigselvpåtildialog,indflydelseogbeslutningstagen.Debestår 

bl.a.afskemaeroginogletilfældeafwebbaseredeprocedurer,dermuliggørenforudgåendeinteraktion.I 

enhelhedsorienteretindsatsformenneskermedalvorligesindslidelsererSDMogmetoderdertilvigtig,og 

dettefeltbørudvides.IudviklingenafSDMmetoderbørinddragelseafpårørendemedtages,somen 

muligheddenpsykisksygekanvælge,såfremtdetteønskes. 

 

Samarbejdsmodellerogmetoder 

Deenestepersoner,derergennemgåendeiheleprocessen,erdensindslidendeselvogevt.dennes 

pårørende.Derudoverdeltageretutalaffagpersoner.Detvilmedandreordsige,atingenfaggruppekan 

planlæggeellergennemførerehabiliteringalene.Fagfolkerallekunendelafindsatsenogsamletseter 

fagfolkkunenlilledelafdenhelhed,somdenenkelteleveri.Meddettekommerinddragelseafbrugerog 

pårørendesamttværfaglig–ogtværsektorieltsamarbejdeihøjsæde. 

 

Tværfaglig–ogtværsektorieltsamarbejde 

Isamarbejdemedandrebenytterfagfolksigaftosamarbejdsformer: 

Flerfagligtsamarbejde 

Tværfagligtsamarbejde 

LPD · avisen 37

Deteretflerfagligtsamarbejde,nårflerefaggrupperarbejderparalleltmedhinandenomhverderes 

opgave,menkoordinererprocessen.Dennearbejdsformermegetalmindeligogbliverafogtilkaldt 

tværfaglig.Menvedetreelttværfagligtarbejdestillesderandreoghøjerekravtilsamarbejde.Et 

tværfagligtsamarbejdeindebærerbl.a.: 

 

Ettætkoordineretsamarbejdemellemdeforskelligefagpersoner 

Atallefaggrupperdeltageridetgrundlæggendeudredningsarbejdeomkringdenenkeltepersonog 

idenløbendeevaluering 

Atresultaternefraudredningsarbejdetsammenstillesogmuligeindsatserdrøftestværfagligt 

Athverfaggruppenokiarbejdetanvenderegenfagligekspertise,menatderarbejdesmodpå 

forhåndaftaltefællesmål 

Atdenenkeltefaggruppesegetinterne”fagsprog”erkendtafdeandre,elleratderisamarbejdet 

talesietsprog,dererforståeligforalle. 

(3). 

 

Deternødvendigtatgøresigbevidst,hvornåretflerfagligtsamarbejdeernok,oghvornårdeter 

nødvendigtmedtværfagligtsamarbejde.Determindreressourcekrævendeogenmindreorganisatorisk 

udfordring,hvisindsatsenkanudføresietflerfagligtsamarbejde.Omvendtviletflerfagligtsamarbejde, 

hvordererbehovforettværfagligtsamarbejde,førertilenikkeoptimalindsatsfordensammebrugaf 

ressourcer.Ligesomderindenfordenenkeltesektorerbehovforbådeflerfagligtogtværfagligtbehandling, 

erdetogsåtilfældetidettværsektoriellesamarbejde. 

 

Derfindesfirearketyperforsamarbejde: 

 

Denuafhængigesamarbejdsmodel 

Denparallellesamarbejdsmodel 

Denseriellesamarbejdsmodel 

Dengensidigeafhængigesamarbejdsmodel 

(9). 

 

Denuafhængigesamarbejdsmodelpasserpåensituation,hvorindsatsernegivespåsammetideller 

overlappende,menhvorrækkefølgenafindsatserneerudenbetydningoghandlingernekanudføres 

uafhængigtafhinanden.Detsomkittersamarbejdsmodellensammen,erdenoverordnedemålsætningog 

standardiseringafdenenkelteindsatsegenmålogopgave.Modellenforudsætterikkekontaktmellemde 

enkelteindsatseriforløbet,ogkommunikationenindsatserneimellemerbegrænset.Derersåledestaleom 

etnemtoghåndterbartsamarbejde,mendererenstorrisikoforenusammenhængendehelhedsindsats, 

damanideenkelteindsatserfokusererpåafgrænsededeleogikkeharstørrekendskabtildeandre 

indsatseriforløbet(9). 

 

Idenparallellesamarbejdsmodelgivesindsatsernesomovenforpåsammetidelleroverlappende,med 

andreordparallelt.Samarbejdekoordineresigennemplaner,menmedmulighedforatdeimplicerede 

fagpersonersammenkanvurderesituationenogindsatsbehovetfordenenkelteogopstilleretnytmålfor 

densamledeindsats(9). 

 

Idenseriellesamarbejdsmodelfølgerdeenkeltedelindsatserhinandenienkæde,hvordetsomdenene 

indsatsgør,fårindflydelsepådetdennæsteindsatsgør.Koordinationafopgaverneiprocessener 

afgørende.Samarbejdsformenforudsætterafklaretrolleogansvarsfordelingmellemindsatserne.En 

38 LPD · avisen

ulempevedmodellenerimidlertid,atfagpersonerneideenkeltedelindsatserprimærtharfokuspåegen 

indsatsogdermedharbegrænsetudsynogoverblikoverheleforløbet.Overgangenefraendelindsatstil 

dennæsteerenudfordring,hvorden’afsendende’fagpersonskalforetageenhandling,somsikrer 

overgangen,somvedkommendemåskeikkeselvfårnogetudaf(9). 

 

Idengensidigeafhængigesamarbejdsmodelerindsatserneintegreret.Denenkeltedelindsatshardirekte 

betydningforindholdetogudførelsenafdeandredelindsatser.Alledelindsatserskalværeforetagetforat 

etfællesmålmedheledensamledeindsatseropfyldt.Dererdermedgensidigafhængighedirelationen 

mellemdelindsatserneiforløbet.Sådanensamarbejdsformforudsætteretindgåendekendskabtil 

hinandenogstortfokuspåfællestilgang,sprogogkommunikation.Samarbejdsformenforudsætter 

endvidereatnærhedsprincippetoverholdes.Fagpersonerneblivernødttilatværefysisktætplaceret 

eventueltpåsammelokalitet.Detkanskabeproblemeridettværsektoriellesamarbejde,hvordetkan 

værevanskeligtatopbyggedetættesamarbejdsrelationer,somdennemodelforeskriver.Ettiltag,derkan 

hjælpeidentværsektoriellekontekst,eratforsøgeatskabeetfællessprogforalleinvolveredesektorerog 

løseafstandsproblematikkenmedforskelligeteknologiskeløsninger(9). 

 

Idensamledeindsatstilmenneskermedpsykisksygdom,dersamtidigharethandicap,gøresderidagbrug 

afallefirearketyper,ogdetersikkertogsåtilfældet,nårvikunserpåsamarbejdetmellemde 

behandlingsmæssige–ogsocialpsykiatriskeindsatser.Jf.ovenståendebeskrivelseafrehabiliteringerden 

uafhængigesamarbejdsmodelogdenseriellesamarbejdsmodelimidlertidikkebrugbaremodelleri 

samarbejdetmellemdebehandlingsmæssige–ogsocialpsykiatriskeindsatser,nårmåleteren 

helhedsorienteretindsats.Nårmåleterenhelhedsorienteretindsats,erdengensidigeafhængige 

samarbejdsmodeldenideellesamarbejdsform,menikkerealiserbarietheltforløb,derindeholdermange 

indsatserogstrækkersigoverlangtid.Denparallellesamarbejdsmodelmåinddrages. 

 

Dettværfagligeogtværsektoriellesamarbejdeforegårienorganisatoriskramme.Somtidligerenævntkan 

enhelhedsorienteretindsatsikkeopnåsblotvedatsamleheleindsatsenienorganisation.Nårman 

betragterdemangemuligeindsatseribådebehandlings–ogsocialpsykiatrienogtagerudgangspunktide 

principper,dererbeskrevetiafsnittetomrehabilitering,erennetværksorganisationløsningen.En 

netværksorganisationkanikkebeskrivesvedetorganisationsdiagram,menfølgerdetbehovderopstårfor 

samarbejde,koordineringogkommunikationiforbindelsemedbrugerensindividuelleforløb.Dennemåde 

atorganiseresigpåstillerselvsagtstorekravtilsamarbejdet(3).Foratoptimeresamarbejdetogdermed 

sikreenhelhedsorienteretindsats,måmanidennenetværksorganisationgørebrugafdenparallelle 

samarbejdsmodel,suppleretmeddengensidigeafhængigesamarbejdsmodelvedbehov.Samarbejdet 

mellemdeenkelteindsatserskalmedandreordskepåbaggrundaffællesplanerogkoordineringjf.den 

parallellesamarbejdsmodel,suppleretmedmereintegreredesamarbejdsmodellerjf.dengensidige 

afhængigesamarbejdsmodel.Derersåledesbehovformetodertilatopnå: 

 

Fællesplanerogkoordinering 

Integreredesamarbejdsmodeller 

 

Idetonæsteafsnitvilmuligemetodertilatopnådetteblivegennemgået. 

 


Derarbejdesmedtovigtigemetoderirehabiliteringen,somnetopafspejlerovenståendebehovfor 

metodertilatsikredettværfaglige–ogtværsektoriellesamarbejde: 

 

Rehabiliteringsplanen 

Koordinatorfunktionen 

 

Dissevilderforkortblivebeskrevet. 

LPD · avisen 39

Rehabiliteringsplan 

Ivigtigtelementiopstillingafenrehabiliteringsplanerenhelhedsorienteretudredning.Darehabilitering 

vedpsykisksygdombyggerpåethelhedssynerdetafgørende,atudredningenafspejlerdetteogderforer 

tilpasgrundig.Endviderebørudredningenværestruktureret,idetdettesikreratdengrundigeudredning 

kanskepåkortestemulighedtid,ogatalleområdermedtages.Følgendeområderskalsåledesdækkesved 

udredningen: 

 

Denenkeltesmålogønsker 

Livshistorie 

Denpsykiskesygdom 

Fysiskhelbred 

Funktionsevnenedsættelse 

Ressourcer 

Mestringsstrategiogevneiforholdtilsygdommen 

Socialeforhold 

Motivationtilforandring 

Tidligereognuværendeindsatser 

 

Forhverenkeltietrehabiliteringsforløbbørderudarbejdesenrehabiliteringsplan,derløbendemå 

vurderesogjusteres.Irehabiliteringsplanenindgårbl.a.målogdelmålogenstrategiforatopnådisse. 

Dennerehabiliteringsplanlæggesmedudgangspunktiudredningen.Påbaggrundafudredningenkander 

nemligopstillesenrækkevigtigeindsatsområder,somkanprioriteresnærmere.Deterietsamarbejde 

mellemborgeren,atdetbeslutteshvilkeindsatsområder,derskalprioriteresogderforarbejdesmed. 

Fordeprioriteredeindsatsområdererdetdernæstvigtigtatbeslutte,hvaddetoverordnedemålermed 

indsatsenoghvilkedelmål,derkanopsættes.Despecifikkedelmålharfølgendeformål:A.derkanarbejdes 

herognu,B.derermulighedforatopnåsuccesiopfyldelseafmålet,C.determuligtatevaluere 

processen. 

 

Endnuharmanikkedestoreerfaringermedatarbejdemedrehabiliteringsplaneripsykiatrien,mendeter 

vigtigtatfåafprøvetomdetteerengangbarvej. 

 

Koordinator 

Daderoftestdeltagermangefagpersonerirehabiliteringsprocessen,erderderforoftebehovforen 

koordinerendeperson.Alledeltagereiprocessenkanprincipieltfungeresomkoordinator,mendeter 

afgørende,atdeterenperson,brugerenogdepårørendehartillidtil,ogsomhartidtilatdeltageide 

vigtigstedialoger.Derudovererdetcentralt,atkoordinatorenharkompetencerindenforkommunikation 

ogsamarbejde,besiddervidenommangeforskelligefagområderogsektorer,erorienteretilovgivningen 

indenforrehabiliteringsområdetogkendertilorganiseringenafindsatserne.Ipsykiatrienharmansiden 

1970’erneopereretmedbegrebetcasemanagement,dersomindsatshartilformålatkoordinere 

indsatsenhospersonermedalvorligesindslidelser.Derfindesmangeformerforcasemanagementgående 

fraenmindreintensivindsatstilmegetintensivindsats.Idenmindstintensivemodelharcasemanageren 

tilopgaveatudrededensindslidendesbehov,udarbejdeenplan,tilvejebringedenødvendigeservicetilbud 

ogmonitoreredenhjælp,dergives,samtopretholdekontaktentildensindslidende.Casemanagerenhar 

40 LPD · avisen

ikkenødvendigviskliniskekvalifikationerogindgårikkeidetegentligekliniskearbejde.Dennemodelkaldes 

iamerikansklitteraturfor”broker”modellen,ogerikkeudbredtiDanmark.Mendererideninternationale 

litteraturogsåmodeller,hvorcasemanagerenerkliniskarbejdende,samtidigmedatdennehar 

koordinerendeopgaver. 

 

Derfindessåledesalleredegodemodellerogerfaringertilbrugforenkoordinatoraf 

rehabiliteringsprocessen,mendereriendansksammenhængsamtidigetsærligtstortbehovforatkigge 

nærmerepå,hvordanenkoordinatorirehabiliteringsprocessenpådetpsykiatriskeområdemest 

hensigtsmæssigtkanarbejde,isærdeleshedmedhenblikpådetkoordineringsarbejdetpåtværsaf 

sektorer,dererheltcentraltforatrehabiliteringsprocessenkankoordineresoptimalt. 

 

Forløbsprogrammer 

Enheltandentilgangtilopstillingafensamletplanerenmodel,derkaldesforløbsprogram.Modellener 

udviklettilbrugibehandlingenafkronisksygdomme,menkanbrugessommetodetilatsikreen 

helhedsorienteretindsatsipsykiatrien,ogvilderforkortblivebeskrevet.Etforløbsprogrambeskriverden 

samledetværfaglige,tværsektorielleogkoordineredesundhedsfagligeindsatsforengivenkronisktilstand, 

dersikreranvendelseafevidensbaseredeanbefalingerfordensundhedsfagligeindsats,enpræcis 

beskrivelseafopgavefordelingsamtkoordineringogkommunikationmellemalleinvolveredeparter. 

 

Etforløbsprogramharfølgendekomponenter: 

Forløbsprogrammetspatientgruppeerfastlagt,ogpatienternebliveridentificeretogregistreret 

Densundhedsfagligeindsats,dererrelevantfordenpågældendesygdom,erbeskrevetmed 

henvisningtilevidensbaseredekliniskeretningslinjergældendeforsygdommen 

Denoverordnedeorganiseringafdensundhedsfagligeindsatserfastlagt 

Standardermedtilhørendeindikatorertilmonitoreringafindsatsenskvalitetogeffekterfastlagt 

Planforimplementeringafforløbsprogrammetforeligger 

Planforevalueringogopfølgningpåforløbsprogrammetsindholdforeligger 

 

Alledeinvolveredeaktørersopgaverogansvarforatsikredensammenhængendeogkoordineredeindsats, 

dererbeskrevetiforløbsprogrammet,foreslåsbeskrevetisundhedsaftalervedr.kroniskepatienter.Det 

anbefalesendvidere,atallepatientermedkronisksygdomharentovholder,derharansvarforat: 

Sikrekoordineringafdensamledesundhedsfagligeindsats 

Vurderepatientenshelbredløbende 

Følgesystematiskop,herundersikreenproaktivindsats 

Bidragetilfastholdelseafbehandlingsmål 

 

Noglepatienterkanhaveetsærligtbehovforstøtte,derliggerudoverdet,somnaturligtvaretagesaf 

tovholderen,pårørendeellerandreaktører,somerinvolveredeipatientforløbet.Detanbefales,atdisse 

patientertilbydesudvidetstøttetilgennemførelseogfastholdelseafbehandlingogrehabiliteringvia 

tilknytningafenforløbskoordinator.Formåletmedforløbskoordineringeratsikreintensiveret,personlig 

tilpassetstøttetilpatientermedsværekompleksebehov.Tilbuddetomintensiveretstøttefraen 

forløbskoordinatorgivespåbaggrundafenindividuelvurdering,nårpatientenharbehovforudvidetstøtte 

omkringkomplekseforholdvedr.behandling,rehabilitering,egenomsorgogsocialeforholdm.m. 

Henvisningtilforløbskoordineringforetagesaftovholderenellerefteraftalemeddetteam,derer 

ansvarligtforbehandlingafpatientenmeddenpågældendekroniskesygdom.Opgaver,somvaretagesaf 

forløbskoordinatorenisamarbejdemedpatientenogeventueltpårørendesamtudfrapatientensbehover 

at: 

 

LPD · avisen 41

Bidragetilatdentværfagligeogtværsektorielleindsatspåtværsafsygdommeerkoordineret.Heri 

indgårbådeindsatsiakutteogstabilefaserafsygdomsforløbet 

Understøttepatientensgennemførelseogfastholdelseafbehandlingogrehabilitering 

Understøttepatientensmulighederforegenomsorg 

Sikreopfølgningogjusteringafinitiativer 

Aktivtformidlekontakttilrelevantedeleafsundhedsvæsenet,nårpatientenskalellerharskiftet 

mellemsektorerellerforskelligebehandlere 

 

(10). 

 

Endnuerderkunsparsomvidenomeffektenafforløbsprogrammeripsykiatrien.Endanskundersøgelse, 

deromhandledeettværsektorieltpatientforløbsprogramforpatientermedskizofrenivisteringeeffekt 

(11),mendererbehovforyderligereerfaringer,førmankankonkludereatdennemetodeikkeerbrugbari 

psykiatrien.Iforløbsprogrammeropererermanmedforløbskoordinatorer,ogbrugafforløbskoordinatorer, 

ermanvedatafprøveietprojektiOdense(12). 

 


Ibehandlingspsykiatrienharmangennemflereårarbejdetmedteamdannelse,somenmådeatopnåen 

integreretsamarbejdsmodelpå. 

Teamdannelse 

DenældstemodelipsykiatrienerAssertiveCommunityTreatment(ACT)herhjemmekendtundernavnet 

OpsøgendepsykoseteamellerOpsøgendepsykiatrisketeam.KerneelementeriACTer: 

 

Teamapproach 

Multidisciplinærtteam 

Lavtcaseload 

Teametyderselvstørstedelenafalleydelserindenforallefagområder 

Patientkontaktvedhjemmebesøgellerilokalområdet 

Assertivtilgang 

Tidsubegrænsetservice 

24timersberedskab 

(1) 

 

DererevidensforeffektenafACT(13).ACTersomnævnttidligereisitudgangspunktenteamdannelsepå 

tværsafsektorer(1),menheriDanmarkermodellenindførtsomenteamdannelseindenfor 

behandlingspsykiatrien,ogerderforheriDanmarkikkeeteksempelpåetintegrerettværsektorieltteam. 

 

Andreeksemplerpåteamdannelser,somnetopnuervedatbliveafprøvet,erRetspsykiatriskopsøgende 

teamiRegionSjællandogSocialpsykiatriskForebyggelsesteamiRegionSyddanmark(12).Manhar 

endviderearbejdetmedteamdannelsevedbehandlingafmennesker,derbådeharensværpsykisksygdom 

ogetsamtidigtmisbrug.Ienoversigtsartikelfra2009findermanatenintegrerettilgangfordennegruppe 

bådekanafstedkommesvedetintegreretteamsomvedettætkoordineretsamarbejde(14).Detkunne 

såledestydepå,atdeterhensigtsmæssigtatarbejdemedandresamarbejdsmodeller,ogSharedcareeren 

mulighed. 

 

42 LPD · avisen

Sharedcare 

”Sharedcareeretintegrerettværsektorieltsamarbejdeompatientforløb,hvordetfælles 

ansvarforbehandlingafpatientendelesmellemtværsektorielleogtværfagligeteam” 

(15,s.5256). 

 

Oftestbrugesdogensmalleredefinition,såledesatSharedCarekunomfattersamarbejdemellem 

hospitalsspecialisterogpraktiserendelægerompatientermedkronisksygdom,fordidensynesatpassetil 

flertalletafdeSharedCarearrangementer,dererblevetetableretogefterfølgendeundersøgtvha. 

videnskabeligemetoder(16). 

 

SharedCareforståetsomsamarbejdemellembehandlingspsykiatrienogpraktiserendelægereren 

velkendtogafprøvetmodelveddepression,angstogsomatoformetilstande.Derergodevidensforatden 

formforSharedCare,dergårunderbetegnelsenCollaborativeCare,ereffektivveddepressionogangstog 

derernogenevidensforatCollaborativeCareligeledeshareffektvedsomatoformetilstande(17). 

Collaborativecareindeholderfølgendetiltaga)undervisningogretningslinjerfordenpraktiserendelæge, 

b)casemanagers,dersikrerenaktivopfølgningc)undervisningafpatientenogevt.kortidsterapived 

casemanagerd)konference/fælleskonsultationmedspeciallægeipsykiatrisamte)patientindflydelsepå 

behandling.CollaborativeCareerdogikkeafprøvetmht.effektiDanmark,hvilketervigtigtdaderertale 

omenorganisatoriskindsats,ogderforerdenkontekstafhængig(17). 

 

Konklusion 

Somdetfremgårafovenståendegennemgangforestårderetbetydeligtudviklingsarbejde,hvisviskal 

opbyggeenmereideelhelhedsorienteretindsatsformenneskermedensindslidelse,dererikontaktmed 

såvelbehandlingspsykiatriensomsocialpsykiatrien. 

 

Udviklingsarbejdetbørindeholdefølgendeelementer: 

 

Etableringafenfællesfagligudviklingmeddefineringaffællesforståelsesrammeogværdierpå 

nationaltniveau 

Opnåelseafenighediopgavefordelingenmellembehandlings–ogsocialpsykiatrienpånationalt 

niveau 



 

Gennemgangenviser,atviidettearbejdeharmodellerogmetoder,vikanbenyttesigaf,menetsådant 

udviklingsarbejdekalderimidlertidpåennationalstrategiogenfællesorganiseringafudviklingsarbejdet 

foratlykkes. 

 

LPD · avisen 43

Referencer 

1. SteinLI,SantosAB.Psykoseteam–enmodelforopsøgendepsykiatriskarbejde.København:Hans 

ReitzelsForlag,2000. 

2. RasmussenLI.Frikommunervilovertagedistriktspsykiatrien.UgeskrLæger2011;173:1688. 

3. EplovLF,KorsbekL,PetersenL,OlanderM.Psykiatrisk&psykosocialrehabilitering–en 

recoveryorienterettilgang.København:MunksgaardDanmark,2010. 

4. PontoppidanM.SocialpsykiatrieniDanmark19702005.Roskilde:RoskildeUniversitetscenter,2005 

5. HerheimÅ.Socialpsykiatri–Enlærebog.Århus:SystimeAcademic,2003. 

6. Johansenetal.RehabiliteringiDanmark.Hvidbogomrehabiliteringsbegrebet.Århus: 

MarselisborgCentretogRehabiliteringsforumDanmark,2004. 

7. Socialministeriet,IndenrigsogSundhedsministeriet.Fællesværdieriindsatsenformenneskermeden 

sindslidelse.København:Socialministeriet,IndenrigsogSundhedsministeriet;2005. 

8. DeeganPE,RappC,HolterM,andRieferM.Bestpractices:aprogramtosupportshareddecision 

makinginanoutpatientpsychiatricmedicationclinic.PsychiatrServ59:603605,2008. 

9. LøvschallC,BechM,RasmussenC,PetersenT,HartvigsenJ,JensenC,DouwK,Sundhedsstyrelsen, 

Monitorering&MedicinskTeknologivurdering.Tværdisciplinærogtværsektorielindsatsoverfor 

patientermedondtiryggen–enmedicinskteknologivurdering.København:Sundhedsstyrelsen, 

Monitorering&MedicinskTeknologivurdering,2010Serienavn2010;12(1). 

10. Sundhedsstyrelsen.Forløbsprogrammerforkronisksygdom–GeneriskmodelogForløbsprogramfor 

diabetes.København:Sundhedstyrrelsen,2008. 

11. NielsenB,SigsgaardA,GregersenJ,MeilvangB,HalldorssonLL,ChristensenA,KirkE,HansenV. 

Allianceprogrammet:ettværsektorieltpatientforløbsprogramforpatientermedskizofreni. 

UgeskrLaeger.2008;170:37647. 

12. DanskeRegioner,KL,IndenrigsogSundhedsministeriet.Godpraksisidentværgående 

rehabiliteringsindsats–etidékatalog,2011. 

13. DixonLB,DickersonF,BellackA,BennettM,DickinsonD,GoldbergRW,LehmanA,TenhulaWN, 

CalmesC,PasillasRM,PeerJ,KreyenbuhlJ.The2009SchizophreniaPORTPsychosocialTreatment 

RecommendationsandSummeryStatements.SchizophrBull36:4870.2010. 

14. HorsfallJ,ClearyM,HuntGE,WalterG.Psychosocialtreatmentsforpeoplewithcooccurringsevere 

mentalillnessesandsubstanceusedisorders(dualdiagnosis):areviewofempiricalevidence.HarvRev 

Psychiatry.2009;17:2434. 

15. RubakSLM,MainzJ,RubakJM.”Sharedcare”–etintegreretsamarbejdeompatientforløbpåtværsaf 

sektorgrænser.UgeskrLæger2002;164:525661. 

16. HolmT,LassenJF,GenefkeJ,MelchiorsenH,HybelU,SørensenJ.Tværsektorieltsamarbejdemellem 

almenpraksisoghospital–sharedcarebelystvedantikoagulansbehandlingsomeksempel.Enmedicinsk 

teknologivurderingMedicinskTeknologivurdering–puljeprojekter2006;6(2). 

17. EplovLF,LundsteenM,BirketSmithM.SharedCareforikkepsykotiskesygdomme.Anbefalingerpå 

baggrundafensystematisklitteraturundersøgelse.København:DanskeRegioner,2009. 

 

 

 

 

 

44 LPD · avisen

Hvordan gennemføres 

en civil sag 

i Østre Landsret? 

Indstævntes 

advokat 

Indstævnte 

Evt. tolk 

Hvis du har spørgsmål eller brug for vejledning, 

er du altid velkommen til at henvende dig til 

vores kontorpersonale, som du kan kende på 

deres emblem med det røde domstolslogo. 

 

 


Retsformand 

Juridisk dommer Juridisk dommer 

Appellanten er den part, 

som har indbragt sagen 

for landsretten. 

Indstævnte er modparten 

i sagen. 

 

 

 

 

 

Vidne 

 

 

 

Civile sager 

Som udgangspunkt behandles 

alle civile sager i byretten som 

1. instans. Størstedelen af de 

civile sager, som landsretten 

behandler, er derfor ankesager. 

Hvis en sag er af principiel 

karakter, er der mulighed for, 

at byretten henviser sagen til 

landsretten, der så behandler 

sagen i 1. instans. Beskrivelsen 

her vedrører en ankesag, men 

behandlingen af en 1. instanssag 

ligner den meget. 

Appellantens advokat 

 

Appellant 

Ro i retten 

Det er vigtigt for alle – retten, 

sagens parter, vidner og tilhørere 

– at der er ro i retten. 

Husk at slukke din 

mobiltelefon, inden 

du går ind i retssalen. 

LPD · avisen 45

Retssagens forløb 

Parterne afhøres 

Når dommerne kommer ind, 

rejser alle sig. Sagen begynder 

med, at appellantens advokat 

forklarer om sagen, herunder 

om forløbet i byretten. Som udgangspunkt 

vil den forklaring, 

som parterne har afgivet i byretten, 

blive læst op. Som regel vil 

advokaterne have supplerende 

spørgsmål, som parterne skal 

svare på. 

Vidnerne afgiver forklaring 

Vidner har først adgang til 

retssalen, når de bliver kaldt 

ind. Som udgangspunkt vil 

den forklaring, som vidnet har 

afgivet i byretten, blive læst op, 

hvorefter advokaterne kan stille 

supplerende spørgsmål, som 

vidnet skal svare på. Vidner der 

har afgivet forklaring, er velkomne 

til at blive i retssalen og 

overvære resten af sagen som 

tilhørere. Vidner og tilhørere 

kan også efterfølgende ringe 

til landsretten og høre sagens 

resultat. 

Praktisk information 


Proceduren 

Advokaterne på begge sider 

redegør for, hvordan de mener, at 

beviserne i sagen skal vurderes, og 

hvorledes sagens udfald bør være. 

Voteringen og eventuel 

tilkendegivelse 

Dommerne spørger eventuelt parterne, 

om de vil være interesseret 

i, at retten efter votering fremkommer 

med en tilkendegivelse om 

sagens udfald. Hvis sagen optages 

til dom, oplyser retten, hvornår 

dommen vil blive afsagt. 

Dommerne trækker sig nu tilbage 

for at diskutere beviserne, og hvilket 

resultat sagen skal have. 

Såfremt dommerne kommer med 

en tilkendegivelse, kan parterne 

tiltræde tilkendegivelsen i retsmødet 

eller bede om en kort frist på 

overvejelse. 

Domsafsigelsen 

Domme afsiges som hovedregel 

uden afholdelse af retsmøde. 

Ved telefonisk henvendelse kan 

resultatet oplyses. 

Restaurant 

Spørg eventuelt personalet om, 

Landsretten har restaurant i Bred- hvor det nærmeste toilet findes. 

gade 59. Restauranten er åben 

mellem kl. 8.00 og 14.00 og kan Kontakt 

benyttes af landsrettens brugere Østre Landsret, Bredgade 59 

og personale. 

1260 København K 

Toiletter 

Telefon: 33 97 02 00 

I Bredgade 59 findes der toilet- Telefax: 

ter i nærheden af alle retssale og 33 14 58 22 (Bredgade 59) 

ved restauranten, ligesom der i 

stueetagen ved informationen er 

33 97 06 79 (Bredgade 42) 

et handicaptoilet. I Bredgade 42 er post@oestrelandsret.dk 

der alene toilet i stueetagen. www.domstol.dk/oestrelandsret 

Vidnepligt og 

vidneansvar 

Vidner har som hovedregel 

pligt til at afgive forklaring. 

Der gælder særlige regler for 

parternes nærtstående og hvis 

en forklaring vil kunne udsætte 

vidnet eller dennes nærtstående 

for f.eks. straf eller tab af 

velfærd. Er du som vidne i tvivl 

om, hvorvidt du har pligt til at 

afgive forklaring, skal du gøre 

retten opmærksom herpå. 

Vidner har pligt til at tale sandt 

i retten. 

Utrygge vidner 

Hvis du som part eller vidne 

føler dig utryg, er du velkommen 

til at henvende dig til 

personalet, der kan hjælpe og 

vejlede dig. 

Vidnegodtgørelse mv. 

Vidner har ret til vidnegodtgørelse 

og dækning af transportudgifter. 

Såfremt du som 

vidne ikke forskudsvis har fået 

godtgørelse, skal du rette henvendelse 

til den advokat, som 

har indkaldt dig. Du vil herefter 

få dækket dine udgifter. Vidner, 

der ønsker godtgørelse for tabt 

arbejdsfortjeneste, skal gøre 

den advokat, der har indkaldt 

vidnet, opmærksom herpå. 

Kontortid 

Mandag–torsdag 9.00-16.00 

Fredag 9.00-15.00

Min mening · Debat... 

Vedr. afslag for 3 måneders vederlag 

som bistandsværge for klient 

På vegne af et medlem i LPD anmodes Rigspolitets center 

for almen jura, at vurdere om det er korrekt, at der ikke 

kan efterkommes 3 måneders vederlag for pågældende. 

Ifl g. det oplyste udtaler statsadvokat Thomas Steensen, 

Viborg, den 10.10.2011, at der er ingen tvivl om, at 

klienten er anbragt iht. dommen i 1 år. LPD er herefter 

af den opfattelse, at kvartårlig vederlag skal udbetales. 

Der oplyses i afslagsskrivelsen, at klienten er bosiddende 

iht. Servicelovens §108. Der oplyses intet om, hvorvidt 

bostedet er et bosted efter §108 stk. 6 (bekg. 789 af 

67/2006) 

LPD er af den opfattelse, at man har krav på 3 måneders 

vederlaget, når klient er anbragt iht. dom eller efter 

tilsynsmyndighedens beslutning således, at klienten 

ikke selv frit kan bestemme sit opholdssted eller frit kan 

forlade opholdsstedet. 

Med venlig hilsen 

f. LPD 

Mogens Michaelsen. 

LPD · avisen 47

Isager Bogtryk · Møllergade 34 · 5700 Svendborg 

tlf. 6221 3160 · fax 6221 3326 · www.isagerbogtryk.dk 


avisen a 

LPD 

Mogens Michaelsen, 

Strandvej 2, 4862 Guldborg 

Returneres ved varig adresseændring 

avisen a 

Indbetalinger af pengegaver, bidrag 

fra off entlige instanser og fi rmaer samt 

den årlige kontingent på 

kroner 350 for medlemskab, skal indbetales 

direkte til vores netbank: 

SPAR LOLLAND 

Regnr.: 0704 

Kontonummer: 0002485087 

LANDSFORENINGEN 

af Patientrådgivere e Bistandsværger i Danmark 

& GE 

VI TRYKKER LPD-AVISEN, 

MEN VI FREMSTILLER OGSÅ... 

Annoncer · Aviser · Blanketter · Brochurer · Brevpapir · Bøger 

Etiketter · Fagblade · Fakturaer Farveprint · Farvekopi · Firmapapirer 

Foldere · Foreningsblade · Formularer · Følgeskrivelser · Grafisk 

identitet · Grafisk design · Kalendere · Kataloger · Konvolutter 

Kreativ grafisk formgivning · Kuverter · Labels · Magasiner 

Plakater · Postkort · Produktbrochurer · Profilbrochurer 

Reklametryksager · Stempler · Tidsskrifter · Visitkort...m.m. 

...ring til os på tlf. 62 21 31 60 

B

Nummer 86 (december 2011) - Landsforeningen af Patientrådgivere ...

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?