PET's overvågning af den yderste højrefløj 1945-1994

More documents

Recommendations

Info

Den danske nazisme i efterkrigstiden, 1945-1989 Da man nærmede sig 1970, havde Centralafdelingens subversionsafdeling på det nærmeste blot en halv mand beskæftiget med den yderste højrefløj. 266 Dette indtryk videregives samstemmende i tilbageblik fra de PET-folk, som havde berøring til overvågningen på det subversive område i denne periode. Udsagnene må modificeres med, at de i 1969 dannede regioner naturligvis også ydede en indsats i forhold til højreekstremistiske grupperinger. En jurist erindrer sig således, at nazisterne i 1950’erne ikke længere ansås for en realistisk trussel i PET: “Afdeling 2, som var vidnets afdeling, var afdelingen for yderliggående partier og organisationer. Afdelingen beskæftigede sig faktisk kun med kommunister og frontorganisationer, idet nazisterne ikke på dette tidspunkt blev taget alvorligt.” 267 Selv om PET (og KE) gennem 1950’erne og 1960’erne fulgte de små bevægelser på den højreekstremistiske fløj og også nøje fulgte med i forsøgene på at revitalisere nationalsoci alismen ved forskellige nydannelser af meget små partier og organisationer, så var det samlede billede hos PET ikke alarmerende. Tværtimod synes opfattelsen at have været, at de mange efterhånden aldrende aktører ikke havde meget held med sig, og at de var marginale og uden politisk dynamik og tiltrækningskraft. I løbet af 1970’erne udviklede Århus sig til et af de få steder i landet, hvor man kunne finde ansatser til en egentlig reorganisering af de få personer med tilknytning til den yderste højrefløj. 268 Det var ikke mindst af betydning, at den lille kreds af nazister i regionen havde ret udviklede internationale kontakter, og at regionen var centrum for udsendelse af en del nazistiske tryksager mv. Som en sagsbehandler fra Århus-afdelingen forklarede for Kommissionen, var det derfor kun naturligt, at PET interesserede sig for nynazismen. 269 266 Jørn Bro taler om én mand. RB, Jørn Bro, 13. november 2000: ”Der var ingen nazister af betydning dengang”. 267 RB: Ole Stevns 6. november 2001. Ligeledes en PET-medarbejder i den tilsvarende afdeling i 1960’erne: “Vidnet sad på kontoret ved siden af [...], som beskæftigede sig med nazisme. Det gjorde vidnet også ind imellem. Der var bl.a. en ældre nazist på Frederiksberg ved navn Svend Salicath, som de fulgte. Der blev dog ikke brugt så meget tid på nazisterne.”, RB: PET-medarbejder, 23. april 2001. En anden PET-medarbejder formulerer det således, at der omkring midten af 1960’erne ”... ikke længere var nogen aktivitet med hensyn til nazisterne.” RB: PET-medarbejder, 11. oktober 2000. 268 RB: PET-medarbejder ved region II, 13. januar 2004. 269 RB: PET-medarbejder, 21. maj 2003, s. 11. 92 PET’s overvågning af den yderste højrefløj 1945-1989
Den danske nazisme i efterkrigstiden, 1945-1989 Propagandamateriale til fordel for den græske militærjunta. Den danske nazismes tilknytning til internationale nazistiske netværk styrkedes væsentligt i anden halvdel af 1970’erne, hvor Povl Heinrich Riis-Knudsen var formand for DNSU. Der er kun få eksempler på, at ældre nazistiske eller højreradikale grupperinger fra 1950’erne og 1960’erne havde internationale kontakter af betydning. En lille gruppe kaldet Frie Danske, der samledes omkring et nynazistisk blad kaldet Budstikken, havde ifølge PET’s efterforskning i 1971 kontakt til en græsk ambassadefunktionær, der finansierede udsendelsen af gruppens antikommunistiske pamfletter mod, at de inddrog positiv omtale af junta-styret (PET’s arkiv). Billedet skiftede da også i regionsafdeling II, da yngre kræfter i 1970 grundlagde det såkaldte DNSU og dermed forskubbede tyngdepunktet for den nationalsocialistiske aktivitetet i Danmark fra Københavnsområdet til Århus og Jylland. Hvis man skal tro oplysninger i PET’s arkiv, eksisterede DNSAP videre parallelt med DNSU frem til ca. 1983, selv om emnekortene for denne periode afspejler meget lidt aktivitet i det gamle nazistiske netværk omkring Københavnsområdet. Povl Heinrich Riis-Knudsen og DNSU, 1970-83 Et nybrud i den nazistiske bevægelse fulgte i 1970, da et nyt nazistisk netværk (DNSU) dannedes i Århus. Det er værd at bemærke, at nygrundlæggelsen af en PET’s overvågning af den yderste højrefløj 1945-1989 93
Page 1 and 2:
PET’S OVERVÅGNING AF DEN YDERSTE
Page 3 and 4:
PET’S OVERVÅGNING AF DEN YDERSTE
Page 5 and 6:
Forord Dette bind er forfattet af k
Page 7 and 8:
INDHOLDSFORTEGNELSE: Forord .......
Page 9 and 10:
Efterforskning mod venstrefløjen .
Page 11 and 12:
UNDERSØGELSENS BAGGRUND OG OPBYGNI
Page 13 and 14:
INDLEDNING Indledning Nazistiske id
Page 15 and 16:
Indledning re og for de danske part
Page 17 and 18:
Indledning Da DNSU i 1970’erne be
Page 19 and 20:
“Ingen kan på grund af sin trosb
Page 21 and 22:
Indledning gen i København var opm
Page 23 and 24:
Indledning som på en lang række o
Page 25 and 26:
Indledning f. eks. Folkebevægelsen
Page 27 and 28:
Indledning PET bemærkede, at dette
Page 29 and 30:
1. DEN POLITISKE OVERVÅGNING SØND
Page 31 and 32:
Den politiske overvågning Sønderj
Page 33 and 34:
Page 35 and 36:
Page 37 and 38:
Page 39 and 40:
Page 41 and 42:
Page 43 and 44: Den politiske overvågning Sønderj
Page 85 and 86: Den danske nazisme i efterkrigstide
Page 93: Den danske nazisme i efterkrigstide
Page 119 and 120: PET's kilder i DNSB “rasmussen va
Page 121 and 122: PET's kilder i DNSB staterer, at de
Page 123 and 124: PET's kilder i DNSB “Den normale
Page 125 and 126: PET's kilder i DNSB dokumentation.
Page 127 and 128: PET's kilder i DNSB gængeren villi
Page 129 and 130: PET's kilder i DNSB Danmark”. Vid
Page 131 and 132: PET's kilder i DNSB bagefter til Aa
Page 133 and 134: Frede Farmand og operationen mod No
Page 139 and 140: Udviklingen på den yderste højref
Page 145 and 146:
Udviklingen på den yderste højref
Page 147 and 148:
Page 149 and 150:
Nationalpartiet Danmark og DNSB Udv
Page 151 and 152:
Page 153 and 154:
Page 155 and 156:
Page 157 and 158:
Page 159 and 160:
Page 161 and 162:
Page 163 and 164:
Page 165 and 166:
Frede Farmand og DDF Udviklingen p
Page 167 and 168:
Page 169 and 170:
Page 171 and 172:
Page 173 and 174:
Page 175 and 176:
Page 177 and 178:
Page 179 and 180:
Page 181 and 182:
Page 183 and 184:
Page 185 and 186:
Page 187 and 188:
Page 189 and 190:
Page 191 and 192:
Page 193 and 194:
Page 195 and 196:
Page 197 and 198:
Page 199 and 200:
Albert Laren og partiet De National
Page 201 and 202:
Page 203 and 204:
Page 205 and 206:
Page 207 and 208:
Page 209 and 210:
Det Danske Broderskab Albert Laren
Page 211 and 212:
Page 213 and 214:
Page 215 and 216:
Page 217 and 218:
Page 219 and 220:
Page 221 and 222:
Page 223 and 224:
Page 225 and 226:
Page 227 and 228:
Page 229 and 230:
Page 231 and 232:
Page 233 and 234:
Page 235 and 236:
7. PET OG SØLLERØDGADESAGEN Bombe
Page 237 and 238:
PET og Søllerødgadesagen gen. Da
Page 239 and 240:
PET og Søllerødgadesagen deltager
Page 241 and 242:
PET og Søllerødgadesagen del. Ini
Page 243 and 244:
PET og Søllerødgadesagen Han blev
Page 245 and 246:
PET og Søllerødgadesagen i Sølle
Page 247 and 248:
8. EFTERFORSKNINGEN PET’s samarbe
Page 249 and 250:
Efterforskningen medarbejdere og dr
Page 251 and 252:
Efterforskningen per på den yderst
Page 253 and 254:
Efterforskningen ser af en række a
Page 255 and 256:
Efterforskningen organisation. Ifø
Page 257 and 258:
Efterforskningen Sidstnævnte konst
Page 259 and 260:
Efterforskningen IS frem til 1992.
Page 261 and 262:
Efterforskningen om, at enkelte med
Page 263 and 264:
Drabsefterforskning og registrering
Page 265 and 266:
Efterforskningen vedrørende højre
Page 267 and 268:
Frede Farmands oplysninger om Søll
Page 269 and 270:
Page 271 and 272:
Page 273 and 274:
Page 275 and 276:
Page 277 and 278:
Page 279 and 280:
Kilde- og litteraturfortegnelse KIL
Page 281 and 282:
3. Litteratur Kilde- og litteraturf
Page 283 and 284:
SPØRGSMÅL TIL JUSTITSMINISTEREN S
Page 287 and 288:
BERETNING AFGIVET AF PET-KOMMISSION
show all

PET's overvågning af den yderste højrefløj 1945-1994

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?