PET's overvågning af den yderste højrefløj 1945-1994

Den politiske overvågning Sønderjylland 1945-1950
i deres opfattelse af mindretallet som illoyalt, hvilket efter deres opfattelse retfærdiggjorde
iværksættelsen af en systematisk overvågning.
Det var dog i helt overvejende grad politikommandør for Sydjylland og politimester
i Aabenraa, Ernst Brix, der var primus motor bag den overvågning af
mindretallet, der i de første fem år efter befrielsen udviklede sig fra at være en
mere underordnet del af politikommandørens opgaver til en centraliseret informationsafdeling
i Aabenraa i stil med politiadjudantembedet fra 1934.
Brix anså det tyske mindretal for en potentiel trussel mod danske interesser,
og da politikommandørordningen i sommeren 1946 blev ophævet for resten af
landet, fik han overbevist myndighederne i København om nødvendigheden af
en fortsat centraliseret politimyndighed i landsdelen. Denne skulle have opsynet
med en udvidet efterretnings- og oplysningstjeneste, og ved et møde i september
1947 mellem de sønderjyske politimestre og justitsminister Elmquist i Aabenraa
fik Brix overdraget ansvaret for en oplysningscentral i stil med det hedengangne
politiadjudantembede, og han gik omgående i gang med at udarbejde en plan
for mindretallets fremtidige overvågning. På trods af at de sønderjyske politimestre
indbyrdes var uenige om nødvendigheden af en centraliseret overvågning
af mindretallet, var det efter års ihærdigt lobbyarbejde lykkedes Brix at fortsætte
overvågningen af det mindretal, han nærede mistillid til.
Brix’ syn på de tysksindede var først og fremmest præget af erfaringerne fra
tiden før og under besættelsen. I takt med mindretallets reorganisering så politimesteren,
der i øvrigt var anklager i mange retssager mod mindretalsmedlemmer
under retsopgøret, sig bestyrket i sit syn på tyskerne som et illoyalt fremmed -
element. Det kølige forhold mellem mindretallet og det danske politi i almindelighed
og Brix i særdeleshed nåede et lavpunkt i 1947 i forbindelse med valget af
den nye BdN-hovedbestyrelse i forsommeren 1947, den truende splittelse af mindretallet
i efteråret og den tiltagende aggressive tone i bl.a. Der Nordschleswiger,
hvor især Brix, der af mange tysksindede blev anset for det personificerede retsopgør,
blev lagt for had.
Samtidig var Brix nervøs for udviklingen syd for grænsen. Han fik meldinger
om, at mindretallets øgede aggressive tone skyldtes ”Kiels voksende Magt”.
Samtidig så han med bekymring på fremtiden. På den ene side af grænsen et
illoyalt mindretal, på den anden side 50 millioner tyskere på et stækket territorium.
Truslen, der udgik fra de tysksindede, var ifølge Brix således mere end
reel, og han holdt sig derfor underrettet om udviklingen i mindretallet. Det var
især ledelsen, den nye BdN-paraplyorganisation med dens talrige små lokalforeninger
og skoleforholdene, der var i politiets søgelys. Samtidig blev der holdt
80 PET’s overvågning af den yderste højrefløj 1945-1989