PET's overvågning af den yderste højrefløj 1945-1994

Den politiske overvågning Sønderjylland 1945-1950
ficielle mindretalslinje før og under besættelsen, og i september 1945 udsendte
de en erklæring over Ritzaus Bureau, hvor de sammen med en lang række andre
tysksindede tog afstand fra de begivenheder, der havde forgiftet det dansk-tyske
forhold i løbet af sidste 12 år. Gruppen hørte derfor til den del af mindretallet,
den danske offentlighed stadig havde tillid til. Med den danske goodwill og egne
økonomiske midler begyndte de at genopbygge en ny mindretalsorganisation
under nye og loyale fortegn: De anerkendte 1920-grænsen, de finansierede en ny
mindretalsavis, og de satte sig foreløbig i spidsen for den nyoprettede hovedorganisation,
Bund deutscher Nordschleswiger (BdN). Det foregik dog ikke uden
interne opgør, idet mange tysksindede med bitterhed havde iagttaget retsopgøret
mod mindretallet, ligesom de ikke ville anerkende 1920-grænsen. Det viste sig
hurtigt, at der intet realistisk alternativ var til de moderates linje.
I årene 1945/46 holdt mindretallet lav profil, og i retsopgørets skygge påbegyndtes
organisationens genopbygning. Lokale BdN-forbund skød snart op i
hele Sønderjylland, og de første tyske skoler blev åbnet i løbet af efteråret 1946. I
maj 1947 afholdt BdN den første regulære generalforsamling, hvor den første hovedbestyrelse
blev valgt. Samtidig nedlagde den provisoriske formand Mathias
Hansen hvervet, og Niels Wernich overtog formandsposten.
De gnidninger, der allerede var opstået i forbindelse med oprettelsen af BdN
omkring mindretallets fremtidige profil, og som det i første omgang var lykkedes
at dæmpe, opstod igen i løbet af året 1947. De moderate var bl.a. utilfredse med
den over for danskerne tiltagende udfordrende tone i bladet Der Nordschleswigers
spalter, der var blevet anlagt i forbindelse med folketingsvalget i oktober
1947, ligesom de mente, at den nye hovedbestyrelse for BdN forholdt sig passivt i
forhold til bladets aggressive linje. Med deres udmelding om økonomiske sanktioner
og offentlig udtrædelse af mindretallets organisation, hvis ikke tonen i
debatten blev dæmpet, fik de presset mindretallet tilbage til den loyale linje, som
de siden befrielsen havde stået som garant for.
Efter denne interne magtkamp faldt der ro over mindretallet. Energien vendtes
nu indad mod genopbygningen, og i løbet af de næste år udbyggedes mindretallets
kulturelle, politiske og økonomiske liv i Sønderjylland – med det danske
politi som opmærksom tilskuer.
Politiets opfattelse af mindretallet i denne periode var først og fremmest påvirket
af erfaringerne fra før og under besættelsen, da de tysksindede åbent arbejdede
for en grænserevision. Efter befrielsen var bl.a. landbetjentene vidne til
den udbredte bitterhed blandt de tysksindede i landdistrikterne, og deres indberetninger
om forholdene fra f.eks. Højer bestyrkede de sønderjyske politimestre
PET’s overvågning af den yderste højrefløj 1945-1989 79