PET's overvågning af den yderste højrefløj 1945-1994

Den politiske overvågning Sønderjylland 1945-1950
1945, skal blive samlet, mangfoldiggjort og atter uddelt i politisk Øjemed.” 128 Selv
den slesvig-holstenske finansminister Schenck havde ved et møde i Flensborg i
1949 givet udtryk for, at han anså det tyske mindretal for at være forfulgt. 129 Brix
skrev: ”Der hersker i tyske kredse syd for grænsen utvivlsomt en udbredt opfattelse
af, at en sådan forfølgelse virkelig finder sted, og ’Der Nordschleswiger’ må
tilskrives en stor del af ansvaret herfor.” 130
Brix’ mistillid til mindretallet og dets ledelse var dybfølt – og gengældt. I
årenes løb blev Aabenraas politimester for mange tysksindede personificeringen
af det i deres øjne uretfærdige retsopgør og hvad de opfattede som forfølgelse. 131
Politimesterens uforsonlighed kombineret med mange tysksindedes bitterhed
eller ligefrem had og dermed forbundne provokerende opførsel resulterede i en
tilspidset situation, der gjorde en forståelse vanskelig. Parterne var uforstående
over for hinanden, og i efteråret 1947 eskalerede situationen: Det kom til en åben
konfrontation. Bl.a. beskyldte folketingskandidaten Reuter Brix for at chikanere
mindretallet ved at nægte indrejsetilladelse til tyskere, der ønskede at besøge
mindretallet, og BdN-bestyrelsesmedlemmet Frederik Christensen havde ved et
tysk vælgermøde i oktober 1947 påstået, at ”Brix [i 1946] havde sagt i Vidners
Nærværelse, at man vilde undertrykke alt tysk, saa der intet var om 50 Aar.” 132
128 LA, AAP, pk. 1452, jr .nr. 20110: Brix til Justitsministeriet, 29. august 1947.
129 Ibid.
130 LA, AAP, pk. 1462, jr. nr. 20554: Brix til statsadvokaten i Sønderborg, den 15. marts 1949. Brix mente,
at man burde statuere et eksempel ved at sigte Ernst Siegfried Hansen og digteren Hans Schmidt-
Gorsblock for de fornærmende artikler. Disse kunne ikke forblive uimodsagt, det ville jo underbygge
opfattelsen af, at påstandene var sande: ”Man må her erindre sig tysk mentalitet, for hvilken slige
skriverier, hvis de var usandfærdige – måtte medføre øjeblikkelig fængsling af de ansvarlige.” Sagen
kom dog ikke videre, dog henstillede Rigsadvokaten til statsadvokaten i Sønderborg ”at foranledige
det pågældende blad holdt under nøje observation.” Ibid.: Rigsadvokaten til statsadvokaten i Sønderborg,
29. april 1949.
131 End ikke en afstand på et kvart århundrede kunne mildne tyskernes syn på retsopgøret. Da Brix
fyldte 70 år i sommeren 1972, stod følgende at læse i Der Nordschleswiger: ”Sein Einsatz diente im
Endergebnis nicht der dänischen Sache im Grenzland, und seine Härte gegenüber den deutschen
Nordschleswigern lässt nach unseren Grenzland-Masstäben den Preussen-Köller völlig verblassen.…
Er selbst hat Nordschleswig nicht vergessen – die Nordschleswiger ihn auch nicht”, Der
Nordschleswiger, 10. juni 1972. Ernst Matthias von Köller, overpræsident i provinsen Schleswig-
Holstein, stod i årene 1897-1901 bag de hårdhændede forsøg på tvangsgermaniseringen af de dansksindede
i Sønderjylland i form af bl.a. mødeforbud og tvangsudvisning.
132 LA, AAP, pk. 1461, jr. nr. 20495: Brev fra Udenrigsministeriet til Brix, 26. november 1947 og Referat
af det tyske vælgermøde i Aabenraa 27. oktober 1947, dateret 31. oktober 1947.
PET’s overvågning af den yderste højrefløj 1945-1989 55