PET's overvågning af den yderste højrefløj 1945-1994

Den politiske overvågning Sønderjylland 1945-1950
sammen med en række fremtrædende tysksindede fra bl.a. Aabenraa, truede
med økonomiske konsekvenser for BdN og Der Nordschleswiger. 38 Ifølge den
tysksindede hjemmelsmand, som Aabenraas politimester Ernst Brix havde en
samtale med herom i efteråret 1947, var der stor fare for en sprængning af mindretallet,
idet ”40% af Mindretallet maatte regnes til at høre til Dr. Wernich’s
Fløj, men at ca. 60% i Virkeligheden var rolige og besindige Folk, der ønsker,
at Spektaklet skal holde op.” 39 Det kom angiveligt så vidt, at ”I Aabenraa har 17
fremtrædende loyale Mindretalsfolk givet Dr. Wernich et Ultimatum, som gaar
ud paa, at de offentligt vil motivere deres Udtræden af ’Bund deutscher Nordschleswiger’,
forsaavidt Dr. Wernich ikke foranlediger, at Tonen fra Dr. Reuters
Valgopraab, Ernst Siegfried Hansen og Jes Schmidt’s Skriverier i ’Der Nordschleswiger’
og hele den af Dr. Wernich førte Politik totalt ændres.” 40
Baggrunden for den stadig mere aggressive kurs i Der Nordschleswiger og inden
for BdN-hovedbestyrelsen skulle ifølge kontaktpersonen søges i udviklingen
syd for grænsen, idet man nord for grænsen havde fået fornyet tiltro til ”Kiels voksende
Magt”. For ikke at ødelægge de chancer, en magtforskydning til tysk side ville
medføre for mindretallet, ”er man ligefrem bange for aabent at vise Loyalitet over
for den danske Stat, idet man frygter eventuelle Reaktioner sydfra senere hen.” 41
Ifølge Ernst Brix syntes truslerne at have båret frugt, for ”hvis De følger Bladet
’Der Nordschleswiger’, vil De se, at det sidste Nummer har dæmpet Tonen
betydeligt, og man prøver nu fra Ledelsens Side at lempe sig frem for ikke at
fremkalde den Sprængning af Mindretallet, som ellers ville finde Sted.” 42 Således
fik den moderate fløj, der sad med det økonomiske trumfkort, truet den nye
ledelse tilbage til den over for danskerne forsonende linje.
Efter de kaotiske første fem år efter befrielsen begyndte forholdene at normalisere
sig for de tysksindede. Man udbyggede de organisatoriske rammer i
form af tyske skoler og børnehaver, biblioteker, ungdoms- og sportsforeninger,
kirkelige og sociale foreninger, hvor medlemmerne kunne udfolde deres tyske
38 Ibid.: Brix til Justitsministeriet af 17. november 1947.
39 LA, AAP, pk. 1452, jr. nr. 20110: referat af mødet med hjemmelsmanden, den 19. november 1947.
40 LA, AAP, pk. 1461, jr .nr. 20.495, Brix til Justitsministeriet af 17. november 1947.
41 Hjemmelsmanden kunne ligefrem nævne et konkret eksempel på en fremtrædende hjemmetysker,
der i sin tid havde underskrevet loyalitetserklæringen, men under de nuværende forhold ikke havde
ønsket at underskrive protestskrivelsen til Wernich: ”Aarsagen var uden tvivl den, at vedkommende
regner med en styrket Magt sydfra, og han ikke vilde udsætte sig for Repressalier senere hen.” LA,
PK, jour. nr. 20.110/1452: ”Referat” af den 19. november 1947 vedr. BdN.
42 LA, AAP, pk. 1461, jr. nr. 20.495: Brix til kontorchef Dons-Møller, 28. november 1947.
PET’s overvågning af den yderste højrefløj 1945-1989 33