PET's overvågning af den yderste højrefløj 1945-1994

Den politiske overvågning Sønderjylland 1945-1950
tidsmilitærtjeneste i Nordslesvig, hvor de trak i tyske uniformer og blev uddannet
i våbenbrug. 29
Med Tysklands kapitulation i maj 1945 blev de tysksindedes håb og hensigter
tilintetgjort. Tilbage stod et mindretal, der nu måtte stå til regnskab over for de
danske myndigheder og den danske offentlighed, og i sommeren 1945 anholdt
modstandsbevægelsen 3.500 medlemmer af mindretallet, hvoraf langt de fleste
heraf blev interneret i Faarhus-lejren ved den dansk-tyske grænse. 30 I løbet af
retsopgøret 1945-1950 blev 2.958 tysksindede dømt med tilbagevirkende kraft for
deres færden under besættelsen. 31
Medens den kriminaliserede del af mindretallet i de første år efter befrielsen
var interneret og afventede det danske samfunds dom, begyndte moderate
tysksindede hurtigt at samle stumperne. Der var ikke meget tilbage: Økonomien
lå i ruiner, de tyske skoler var blevet lukket i juni 1945, og i løbet af befrielsessommeren
blev tyske bygninger og mindesmærker sprængt i luften af ukendte
gerningsmænd, heriblandt Nordschleswigsche Zeitungs lokaler i Aabenraa og
Knivsbjerg-monumentet. 32
Som et signal til den danske offentlighed om, at der nu var nye kræfter på
spil i mindretallet, udsendte en gruppe moderate tysksindede fra Haderslev den
29 ”Zeitfreiwilligendienst” blev muligvis oprettet på mindretalsledelsens initiativ for at imødegå rigstysk
krav om flere hvervninger til aktiv tysk krigstjeneste, idet man var bange for at miste en hel
generation af unge mænd og dermed mindretallets fremtid. Mindretalsledelsen nægtede efter Befrielsen
at have været primus motor for oprettelsen og påstod i stedet, at det var værnemagten, der
havde iværksat ”Zeitfreiwilligendienst”. Jf. Ditlev Tamm, Retsopgøret, bd. 1, s. 411.
30 De tysksindede fanger fra Als og Sundeved blev indsat på Sønderborg Slot. Faarhus-lejren havde
indtil Befrielsen heddet Frøslev-lejren, der fra 1944 havde fungeret som tysk interneringslejr for
danske fanger.
31 Heraf blev bl.a. 1.121 straffet som ”Zeitfreiwillige”, 901 for deres tjeneste i ”Waffen SS” eller ”Wehrmacht”
og 128 mindretalsmedlemmer blev dømt for at have været medlemmer af vagtværnet
”Selbst schutz”. Retssagen mod mindretallets ledelse fandt derimod først sted i 1948. Som det sidste
medlem af mindretallet blev Jens Møller benådet og løsladt i 1950, og dermed sluttede det sidste
kapitel af retsopgøret i grænselandet. Se om retsopgøret Ditlev Tamm, Retsopgøret, samt Sabine
Lorek, Rechtsabrechnung – Retsopgør (Neumünster, 1998).
32 Den 97 meter høje bakketop Knivsbjerg, der ligger mellem Aabenraa og Haderslev, har siden 1893
fungeret som det tyske mindretals ”Skamlingsbanke”, hvor der hver sommer holdes en Knivsbjergfest.
På toppen af højen stod indtil august 1945 et 45 m højt granittårn, det såkaldte Bismarck-tårn,
hvis statue af jernkansleren var blevet fjernet i forbindelse med genforeningen. Den 16. august 1945
blev tårnet sprængt i luften af ukendte gerningsmænd. I stedet rejstes på stedet en enkelt mindemur
med påskriften ”Jungs holt fast”, som også havde været mejslet ind i det oprindelige granittårn.
30 PET’s overvågning af den yderste højrefløj 1945-1989