PET's overvågning af den yderste højrefløj 1945-1994

Den politiske overvågning Sønderjylland 1945-1950
der ydede uundværlig hjælp til mindretallets institutioner og dermed sikrede
folkegruppens fortsatte eksistens.
I sommeren 1940 fik drømmen om en grænserevision imidlertid ny næring,
men igen måtte de tysksindede se sig underprioriteret til fordel for udenrigspolitiske
hensyn. Håbet blev dog holdt i live, fordi man fra de tyske myndigheders
side ikke udtrykkeligt forkastede muligheden for en grænserevision, hvorfor
man i mindretalskredse fik det indtryk, at en grænserevision kunne blive aktuel
på et senere tidspunkt. Et år senere, i sommeren 1941, var der for sidste gang
voldsom aktivitet omkring grænsen, men mindretallet og dets ledelse måtte
indse, at grænsespørgsmålet heller ikke i denne situation stod til seriøs diskussion.
Til gengæld gjorde man sig anstrengelser for at udbygge mindretallets organisation
ud fra den antagelse, at det ville betale sig til den dag, ønsket om en
grænserevision ville blive opfyldt.
Perioden var karakteriseret ved store spændinger mellem tysk og dansk:
Danskerne kunne på tæt hold følge med i mindretallets bestræbelser for at få
grænsen flyttet til Kongeåen, og da tyske tropper overskred grænsen den 9. april
1940, kunne flertalsbefolkningen iagttage tysksindede, der – stående ved Hærvejen
med højre arm i vejret – hilste de tyske soldater velkommen som befriere. 27
Modsætningerne skærpedes yderligere ved verbale angreb og trusler i grænselandsaviserne,
der nåede nye højder i tiden omkring den 9. april 1940.
Blandt de tysksindede sønderjyder var den overvejende del overbevist om, at
de var en del af det stortyske skæbnefællesskab og som sådan forpligtet til aktivt
at kæmpe Tysklands kampe, og mange unge mænd efterkom mindretalsledelsens
opfordring til at melde sig frivilligt til tysk krigstjeneste. 28 Disse hvervekampagner,
der blev indledt hurtigt efter krigens udbrud, skulle formodentlig også
styrke mindretallets sag, i fald grænseflytningsplaner blev aktuelle igen. Men det
var ikke kun på krigsskuepladserne, at mænd fra mindretallet gjorde tjeneste. I
løbet af besættelsen oprettedes flere militære værn. Således deltog f.eks. 1.700,
fortrinsvis ældre tysksindede mænd, i ”Zeitfreiwilligendienst”, der var blevet oprettet
i 1943. ”Zeitfreiwillige” hørte under værnemagten og gjorde frivillig del-
27 Således udgav chefredaktøren for Nordschleswigsche Zeitung, Harboe Kardel, i dagene efter den
9. april 1940 en billedbrochure med titlen: ”Dänemark unter deutschem Schutz”.
28 748 frivillige mænd fra mindretallet faldt i tysk krigstjeneste.
PET’s overvågning af den yderste højrefløj 1945-1989 29