PET's overvågning af den yderste højrefløj 1945-1994
PET's overvågning af den yderste højrefløj 1945-1994
PET's overvågning af den yderste højrefløj 1945-1994
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
Indledning<br />
i kampen mod de nye højreten<strong>den</strong>ser, rummede væsentlige nye udfordringer for<br />
PET. Hvordan skulle politiet stille sig til demonstrationer, som søgte at hindre<br />
angiveligt racistiske eller nazistiske grupper i at benytte deres grundlovssikrede<br />
møde- og forsamlingsfrihed? Skulle PET overvåge sådanne grupperinger, som i<br />
antiracistisk eller antinazistisk øjemed søgte at bekæmpe de nye højregrupper?<br />
Det antinazistiske politiske arbejde var i al fald på det proklamatoriske plan i<br />
overensstemmelse med de bedste traditioner fra det danske folkestyre. Det nye<br />
var også, at det nye højre, de egentlige nazistiske og racistiske grupper samt det<br />
antinazistiske og antiracistiske felt i hidtil uset grad udfoldede en del <strong>af</strong> deres<br />
aktiviteter rettet mod hinan<strong>den</strong>, og at de som led i deres politiske kampagner i<br />
stort omfang søgte at bruge medierne som platform i kampen om <strong>den</strong> politiske<br />
dagsor<strong>den</strong>. Endelig måtte PET overveje risikoen for, om der ville finde en <strong>af</strong>smitning<br />
sted <strong>af</strong> <strong>den</strong> vold, som man havde set i Forbundsrepublikken Tyskland med<br />
bl.a. brandattentater mod flygtningelejre og asylcentre.<br />
Samtidig opstod nye opgaver for efterretningstjenesten med det nye konfliktbillede.<br />
Hvordan skulle PET stille sig i forhold til det nye højre, som stod u<strong>den</strong> for<br />
de traditionelle borgerlige partier? Kunne PET med føje rette sin <strong>overvågning</strong> mod<br />
sådanne grupperinger, alene fordi man kunne have mistanke om, at de var genstand<br />
for en systematisk infiltration <strong>af</strong> nazister, eller fordi de tiltrak personer, som<br />
tidligere havde h<strong>af</strong>t forbindelse til DNSB eller andre ekstremistiske organisationer?<br />
Hvordan skulle PET forholde sig til f. eks. Den Danske Forenings kampagner og til<br />
udtalelser <strong>af</strong> personer i DDF, som på <strong>den</strong> ene eller an<strong>den</strong> måde kunne hævdes at<br />
rumme en legitimering <strong>af</strong> eller opfordring til politiske voldshandlinger?<br />
Nogle <strong>af</strong> disse overvejelser sås i en sammenfatning <strong>af</strong> de danske forhold til<br />
brug for et internationalt politimøde om højreekstremisme i 1992. PET’s sagsbehandler<br />
henviste her til, at der <strong>den</strong> 28. august 1992 var kastet tre brandbomber<br />
mod et asylcenter i Jyderup, og at man kunne konstatere en række tilfælde <strong>af</strong><br />
hærværk og brandstiftelse mod indvandrerbutikker og voldshandlinger mod sådanne<br />
butikkers ejere. 20<br />
“Den bølge <strong>af</strong> fremmedhad/racisme, der med tiltagende styrke især ses i Tyskland,<br />
kan også mærkes i Danmark. Dels har man i det forløbne år konstateret en<br />
stigende interesse for at blive medlem <strong>af</strong> de højreekstremistiske organisationer i<br />
Danmark, dels har man i <strong>den</strong> senere tid set en direkte <strong>af</strong>smittende effekt fra især<br />
urolighederne i Rostock.” 21<br />
20 PET, personsag: ”Vedr. årligt møde i [...] om højreekstremisme i dagene 7. og 8/10 – 92”.<br />
21 Ibid.<br />
24 PET’s <strong>overvågning</strong> <strong>af</strong> <strong>den</strong> <strong>yderste</strong> <strong>højrefløj</strong> <strong>1945</strong>-1989
Change language