PET's overvågning af den yderste højrefløj 1945-1994

More documents

Recommendations

Info

Efterforskningen depunkter for mistanke. 781 PDN’s leder forklarede, at han var modstander af vold, og at ingen medlemmer i PDN kunne finde på at bruge bomber i det politiske arbejde. Hvis han fik oplysninger om, hvem der stod bag en sådan bombe, ville han uden tøven gå til politiet, forklarede han, om det så skulle være et medlem af PDN. Han var klar over, at han i pressen var fremstillet som tilhænger af politisk vold, men han forklarede, at han opfattede dette som en reaktion på de politiske modstanderes forsøg på at forhindre PDN i at afholde møder. Han forklarede, at han selv var blevet gennembanket og drevet på flugt ved et møde på Enghave Plads i København. Han mente derfor, at man skulle forsvare sig mod sine politiske modstandere. Han hævdede, at han helst undgik vold, og at han fandt argumenterne stærke nok i sig selv. Endvidere hævdede han, at folk fra rabiate og racistiske grupper ikke havde hans interesse, og at folk med sådanne anskuelser altid blev afvist, når de søgte om optagelse i PDN. Han gav forskellige oplysninger om Nationalpartiet Danmark, DNSB og Den Danske Forening, som alle ifølge Larsen ikke kunne tænkes at benytte voldelige midler. Han kom også ind på forskelligt vedrørende Demos, som han opfattede som en modstander af PDN. Han forklarede, at IS var KAP/SAP-folk, som også var aktive i BZ-bevægelsen. Han kom ikke i afhøringen ind på andre forhold vedrørende IS eller vedrørende bombesprængningen. 782 Efterforskningen fulgte flere forskellige vinkler på højrefløjen. Ret tidligt i forløbet indkom som tidligere nævnt en bekendelsesskrivelse fra en gruppe, som underskrev sig som ”Frit Danmark, K 12”. På grundlag af PET’s oplysninger om Frit Danmark kunne man konstatere, at der var tale om en gruppe, som tidligere havde fremsat trusler mod personer, som den anså for ansvarlige for indvandringen i Danmark. PET’s oplysninger lå til grund for forskellige videre efterforskningsoperationer mod denne gruppe. 783 En anden retning i efterforskningen var undersøgelsen af en gruppe unge mænd fra en lokalitet i Nordsjælland. Disse havde tidligere eksperimenteret med fremstilling af sprængstof af en art beslægtet med den formodede type sprængstof fra sprængningen i Søllerødgade. Hertil kom grundige undersøgel- 781 PET, Redegørelse, bilag 4. 782 PET, emnesag: ”Rapport vedrørende sagen vedr. ....eksplosionsbranden Søllerødgade 33”, 19. marts 1992. 783 PET, emnesag: Notat vedr. anmodning om telefonaflytningskendelse på [….], 18. marts 1992. I skrivelsen hed det: ”Vi kan meddele at det var os der anbragte bomben i Søllerødgade. Vi anser disse venstresno ede elementer for landsforrædere over for det danske folk.” Ibid. Man må naturligvis ikke forveksle gruppen med tidsskriftet af samme navn. 250 PET’s overvågning af den yderste højrefløj 1945-1989
Efterforskningen ser af en række andre personer, som havde gjort sig bemærket på den yderste højrefløj. I det hele taget er det et gennemgående træk i den række sagsresuméer, som efterforskningsledelsen fra marts og ind i november 1992 forfattede, at mulige højrefløjsspor og hypoteser om højreekstremistiske motiver vedvarende spillede en væsentlig rolle. Gennem det første halve års efterforskning var der imidlertid flere af disse efterforskningslinjer, som viste sig at være blindgyder. En af de vigtigste hypoteser i efterforskningen var hypotesen om en brevbombe. Politiets afhøring af postbudet og andre vidner tydede i første omgang i retning af, at en kraftig pakke var blevet afleveret til IS’ kontor umiddelbart før bombespræng ningen. Men man efterforskede også i samarbejde med relevante udenlandske myndigheder den mulige forbindelse til de før omtalte mænd fra Nordsjælland, som tidligere havde eksperimenteret med sprængstof, og som også mentes at have stærkt højreekstremistiske synspunkter. Endelig indgik forbindelsen til ”K 12” i efterforskningen. En mulig hypotese var her, at ”K 12” skulle kædes sammen med svenskekongen Karl 12. Demonstrationer den 30. november 1991 i Lund i anledning af årsdagen for dennes død havde resulteret i sammenstød med bl.a. danske BZ’ere og venstrefløjsaktivister. 784 Denne begivenhed gav anledning til nærmere overvejelse. Anledningen var et fakkeltog af ca. 100 svenske højrefløjsaktivister i Lund den 30. november 1991 i anledning af årsdagen for krigerkongen Karl 12.s død. Blandt aktivisterne var et par danskere. Denne demonstration blev søgt hindret af en antiracistisk moddemonstration af en gruppe danske og svenske antinazister og BZ’ere. En egentlig konfrontation mellem højreekstremisterne og antinazisterne blev forhindret af politiet, men det lykkedes BZ’erne at blokere ruten for det planlagte demonstra tionstog, og det kom til flere kraftige sammenstød med politiet. Igen om aftenen, da svensk politi forsøgte at identificere aktivisterne, kom det til sammenstød mellem BZ’ere og svensk politi. Det var den almindelige opfattelse, at det var de danske BZ’ere, der stod bag aktionen. 785 Formodningen om en brevbombe som hævn for eksempelvis danske aktivisters deltagelse i uroen i Lund syntes dog snart at være et blindspor. Postbudet var som nævnt ved efterfølgende afhøringer kommet i tvivl. Afhøringer af medlemmer af IS kunne 784 PET, emnesag: ”Notat om status pr. 26. marts 1992 i efterforskningen vedrørende ’Søllerødgadesagen’”, 26. marts 1992. 785 PET, emnesag: ”Notits: Vedr. kortfattet beskrivelse af hændelsesforløbet i forbindelse med urolighederne i Lund/Sverige den 30. november 1991….”, 1. april 1992. PET’s overvågning af den yderste højrefløj 1945-1989 251
Page 1 and 2:
PET’S OVERVÅGNING AF DEN YDERSTE
Page 3 and 4:
PET’S OVERVÅGNING AF DEN YDERSTE
Page 5 and 6:
Forord Dette bind er forfattet af k
Page 7 and 8:
INDHOLDSFORTEGNELSE: Forord .......
Page 9 and 10:
Efterforskning mod venstrefløjen .
Page 11 and 12:
UNDERSØGELSENS BAGGRUND OG OPBYGNI
Page 13 and 14:
INDLEDNING Indledning Nazistiske id
Page 15 and 16:
Indledning re og for de danske part
Page 17 and 18:
Indledning Da DNSU i 1970’erne be
Page 19 and 20:
“Ingen kan på grund af sin trosb
Page 21 and 22:
Indledning gen i København var opm
Page 23 and 24:
Indledning som på en lang række o
Page 25 and 26:
Indledning f. eks. Folkebevægelsen
Page 27 and 28:
Indledning PET bemærkede, at dette
Page 29 and 30:
1. DEN POLITISKE OVERVÅGNING SØND
Page 31 and 32:
Den politiske overvågning Sønderj
Page 33 and 34:
Page 35 and 36:
Page 37 and 38:
Page 39 and 40:
Page 41 and 42:
Page 43 and 44:
Page 45 and 46:
Page 47 and 48:
Page 49 and 50:
Page 51 and 52:
Page 53 and 54:
Page 55 and 56:
Page 57 and 58:
Page 59 and 60:
Page 61 and 62:
Page 63 and 64:
Page 65 and 66:
Page 67 and 68:
Page 69 and 70:
Page 71 and 72:
Page 73 and 74:
Page 75 and 76:
Page 77 and 78:
Page 79 and 80:
Page 81 and 82:
Page 83 and 84:
Page 85 and 86:
Den danske nazisme i efterkrigstide
Page 87 and 88:
Page 89 and 90:
Page 91 and 92:
Page 93 and 94:
Page 95 and 96:
Page 97 and 98:
Page 99 and 100:
Page 101 and 102:
Page 103 and 104:
Page 105 and 106:
Page 107 and 108:
Page 109 and 110:
Page 111 and 112:
Page 113 and 114:
Page 115 and 116:
Page 117 and 118:
Page 119 and 120:
PET's kilder i DNSB “rasmussen va
Page 121 and 122:
PET's kilder i DNSB staterer, at de
Page 123 and 124:
PET's kilder i DNSB “Den normale
Page 125 and 126:
PET's kilder i DNSB dokumentation.
Page 127 and 128:
PET's kilder i DNSB gængeren villi
Page 129 and 130:
PET's kilder i DNSB Danmark”. Vid
Page 131 and 132:
PET's kilder i DNSB bagefter til Aa
Page 133 and 134:
Frede Farmand og operationen mod No
Page 135 and 136:
Page 137 and 138:
Page 139 and 140:
Udviklingen på den yderste højref
Page 141 and 142:
Page 143 and 144:
Page 145 and 146:
Page 147 and 148:
Page 149 and 150:
Nationalpartiet Danmark og DNSB Udv
Page 151 and 152:
Page 153 and 154:
Page 155 and 156:
Page 157 and 158:
Page 159 and 160:
Page 161 and 162:
Page 163 and 164:
Page 165 and 166:
Frede Farmand og DDF Udviklingen p
Page 167 and 168:
Page 169 and 170:
Page 171 and 172:
Page 173 and 174:
Page 175 and 176:
Page 177 and 178:
Page 179 and 180:
Page 181 and 182:
Page 183 and 184:
Page 185 and 186:
Page 187 and 188:
Page 189 and 190:
Page 191 and 192:
Page 193 and 194:
Page 195 and 196:
Page 197 and 198:
Page 199 and 200:
Albert Laren og partiet De National
Page 201 and 202: Albert Laren og partiet De National
Page 209 and 210: Det Danske Broderskab Albert Laren
Page 235 and 236: 7. PET OG SØLLERØDGADESAGEN Bombe
Page 237 and 238: PET og Søllerødgadesagen gen. Da
Page 239 and 240: PET og Søllerødgadesagen deltager
Page 241 and 242: PET og Søllerødgadesagen del. Ini
Page 243 and 244: PET og Søllerødgadesagen Han blev
Page 245 and 246: PET og Søllerødgadesagen i Sølle
Page 247 and 248: 8. EFTERFORSKNINGEN PET’s samarbe
Page 249 and 250: Efterforskningen medarbejdere og dr
Page 251: Efterforskningen per på den yderst
Page 255 and 256: Efterforskningen organisation. Ifø
Page 257 and 258: Efterforskningen Sidstnævnte konst
Page 259 and 260: Efterforskningen IS frem til 1992.
Page 261 and 262: Efterforskningen om, at enkelte med
Page 263 and 264: Drabsefterforskning og registrering
Page 265 and 266: Efterforskningen vedrørende højre
Page 267 and 268: Frede Farmands oplysninger om Søll
Page 279 and 280: Kilde- og litteraturfortegnelse KIL
Page 281 and 282: 3. Litteratur Kilde- og litteraturf
Page 283 and 284: SPØRGSMÅL TIL JUSTITSMINISTEREN S
Page 287 and 288: BERETNING AFGIVET AF PET-KOMMISSION
show all

PET's overvågning af den yderste højrefløj 1945-1994

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?