PET's overvågning af den yderste højrefløj 1945-1994

PET og Søllerødgadesagen
del. Initiativet kom fra SF, men underskriverne kom fra alle partier bortset fra
V og K. De to borgerlige partier havde behandlet underskriftindsamlingen på
deres gruppemøder og overladt det til de enkelte medlemmer, om de ville skrive
under. Som grupper ville de imidlertid ikke anbefale at skrive under, førend der
var klare beviser for, at der rent faktisk var tale om et politisk attentat. 744
I maj 1992 bredte pessimismen sig med hensyn til en snarlig opklaring. Politiet
havde modtaget meget få henvendelser i sagen trods en dusør på 92.500
kroner. Kriminalin spektør Bent Hansen gisnede således om, at det kunne være
fordi, der kun var meget få mennesker med kendskab til sagen. Hertil kom en
række vanskeligheder. Det var meget vanskeligt at få fastlagt den dræbtes færden
frem til bombesprængningen. Ødelæggelserne på sprængningsstedet gjorde det
meget vanskeligt at identificere bombemekanismen. Efterforskerne nærede stor
interesse for en hvid plasticpose med en firkantet genstand, som den dræbte
var set med, men havde ingen mulighed for at konstatere indholdet deraf, eller
hvornår og hvordan den var kommet den dræbte i hænde. 745 Bent Hansen sammenfattede
sagen sådan, at:
“Lige siden bombedrabet har den mest nærliggende teori været, at…[den bombedræbte]
er blevet offer for et politisk attentat, der er udløst af hans arbejde på
venstrefløjen mod racismen. − Vi behandler sagen på samme måde, som hvis der
var tale om et politisk attentat. Vi har ikke herhjemme været udsat for, at de politiske
fløje har brugt alvorlige voldelige anslag mod hinanden, og slet ikke været
udsat for bomber. Hvis det er tilfældet her, skal det bekæmpes med alle de midler,
vi har. Det er en alvorlig situation, som ikke skal have lov til at udvikle sig, siger
Bent Hansen. Men som sagen står nu, har vi intet belæg for at sige, at…[den bombedræbte]
har været udsat for et politisk attentat. Der er intet, som peger mod den
ekstreme højrefløj, og der er intet der peger mod andre grupper på venstrefløjen,
og der er intet, som peger mod, at…[den bombedræbte] er blevet offer for en selvkonstrueret
bombe.” 746
Trods hjælp fra Scotland Yards bombeeksperter var man heller ikke i stand til nøjere
at fastslå, hvilken type sprængstof der var brugt. Der var så ringe mængder
tilbage, at man kun kunne konstatere, at der var tale om et trotyllignende stof,
men uden at kunne identificere substansen yderligere. 747 Hertil kom, at postbu-
744 John Kreiner, ”MF’ere i protest mod bombedrab”, Information, 27. marts 1992.
745 ”Tavshed dækker en bombemorder”, Ekstra Bladet, 24. maj 1992.
746 Ibid.
747 ”Politisk bombe sprængte sine spor”, Politiken, 24. september 1992.
PET’s overvågning af den yderste højrefløj 1945-1989 239