PET's overvågning af den yderste højrefløj 1945-1994

More documents

Recommendations

Info

Albert Laren og partiet De Nationale, 1988-92 også konstateret, at der tilsyneladende var en betydelig opbrudsstemning i den danske befolkning bl.a. på grund af flygtningespørgsmålet, og at potentialet for højreekstremismen ”...har måske ikke siden førkrigsårene været større.” Med i overvejelserne var også den tilsynela dende krise som Den Danske Forening led under som følge af bl.a. formanden Ole Hasselbalchs udtalelser om en mulig fremtidig brug af voldelige metoder, og at der blandt visse DDF-medlemmer kunne være sympati for en del af de fremmedfjendtlige temaer, som der blev ført kampagne på. “Man vil herefter kunne begynde at gætte på, om en sådan ’ødelæggelse’ vil betyde en opsplitning i flere små men godt sammensvejsede grupper, ’der nu har set hvad demokratiets midler og ord fører til’ og handler derefter, eller om ’man’ blot opgiver det hele og efter nogen tid begynder forfra. Vi lever jo heldigvis i Danmark, så man har da lov at håbe.” 721 Dette håb kunne efter sagsbehandlerens opfattelse støtte sig til, at den svære højrebølge, som 1988-90 havde skyllet over Europa med en del politisk vold som følge, og som også havde ramt Sverige med skinheads, ikke i Danmark havde andet resultat end et par sporadiske og dårligt gennemførte aktioner mod flygtninge. 722 I sagen vedrørende PDN ligger en notits om det yderste højres forhold til Hjemmeværnet. Her konstateres det, at der ikke er noget mærkeligt i, at mange højrenationale har forbindelse til Hjemmeværnet, som jo netop samlede danskere med et ønske om at forsvare landets nationale interesser. Det gav alligevel anledning til bekymring, at nogle af Hjemmeværnets medlemmer havde forbindelse til de yderligtgående højreekstremistiske bevægelser, og at der blandt disse også var folk, som individuelt var medlemmer af bevæbnede aktivitetsgrupper, som uden for Hjemmeværnet angiveligt var helstøbte kamp- og indsatsenheder. Set i forbindelse med arbejdsløsheden, politikertrætheden og befolkningens mistillid til den officielle flygtninge- og indvandrerpolitik var der, fandt koncipisten, grund til at være på vagt. Denne anbefalede en skrappere sortering, en mere aktiv modgåelse af ekstremistsyns punkter og en kon- 721 Ibid. 722 Ibid. 226 PET’s overvågning af den yderste højrefløj 1945-1989
Albert Laren og partiet De Nationale, 1988-92 stant undervisning i demokratiets spilleregler og Hjemmeværnets forholdsparagraf. 723 Trods alt så PET udviklingen på den yderste højrefløj i møde med en blanding af alvor og tilfredshed. Man kunne således konstatere, at der trods den politiske polarisering og uroen omkring flygtninge- og indvandrerpolitikken ikke kunne konstateres en mærkbart øget støtte til højreekstremismen i Danmark. Det blev vurderet, at antallet af medlemmer af DNSB, PDN og Nationalpartiet Danmark var på under 1.000. Af de ca. 150 episoder af racistisk karakter over ca. otte måneder var kun ganske få begået af organiserede højreekstremister. “Det kan således konstateres, at nok er der grobund for stærke nationalsocialistiske – eller måske rettere nationale følelser, men at hyldelsen til ensartetheden som nationalt symbol, fortsat ligger danskerne utroligt fjernt.” Blandt de højreekstreme partier blev PDN efterhånden opfattet som hensygnende. Selv om landslederen Albert Larsen havde gode oratoriske evner, var det ikke lykkedes at samle nogen større gruppe om partiet. Gruppen var ifølge PET’s skøn på under 100 personer, hvoraf en del kom fra DNSB, og visse andre fra den ”stuerene” (PET’s anførselstegn) bevægelse Den Danske Forening. Man opfattede det som usandsynligt, at PDN ville være i stand til at lukrere på fremmedmodstanden og ekspandere med hensyn til tilslutning. Man kunne bl.a. af den grund (men også på grundlag af vurderingen af de to øvrige partier) konkludere, at nationalsocialismen ikke udgjorde nogen fare for demokratiet. Der var heller ikke nogen bevægelse fra utilfredsheden med flygtninge- og indvandrerpolitikken til nogen voldsom stigning i medlemstallet hos partierne på ”dette ekstreme overdrev”. Derimod gav det anledning til skærpet opmærksomhed, at utilfredsheden syntes at have givet sig udslag i flere spontane angreb på asylcentre og på ”fremmede”. 724 Opmærksomheden over for den ekstreme højrefløj − herunder PDN − blev åbenbart løftet til højeste niveau i løbet af 1994. I februar 1994 advarede justitsmini ster Erling Olsen således på et møde i Den Danske Publicistklub mod det nazistiske miljø i Danmark, og erklærede, at politiet havde intensiveret overvågningen af disse grupper, som måtte opfattes som farligere end venstrefløjen. 723 PET, emnesag: Generelt men løst om danske højreradikale og nationalsocialisters tilknytning til Hjemmeværnet, 28. september 1993. 724 PET, materiale fra Region IV: ”Vedr. møde om højreekstremisme i...”, 27. august 1993 Der var tale om et statuspapir over situationen i Danmark til brug på et internationalt møde. PET’s overvågning af den yderste højrefløj 1945-1989 227
Page 1 and 2:
PET’S OVERVÅGNING AF DEN YDERSTE
Page 3 and 4:
PET’S OVERVÅGNING AF DEN YDERSTE
Page 5 and 6:
Forord Dette bind er forfattet af k
Page 7 and 8:
INDHOLDSFORTEGNELSE: Forord .......
Page 9 and 10:
Efterforskning mod venstrefløjen .
Page 11 and 12:
UNDERSØGELSENS BAGGRUND OG OPBYGNI
Page 13 and 14:
INDLEDNING Indledning Nazistiske id
Page 15 and 16:
Indledning re og for de danske part
Page 17 and 18:
Indledning Da DNSU i 1970’erne be
Page 19 and 20:
“Ingen kan på grund af sin trosb
Page 21 and 22:
Indledning gen i København var opm
Page 23 and 24:
Indledning som på en lang række o
Page 25 and 26:
Indledning f. eks. Folkebevægelsen
Page 27 and 28:
Indledning PET bemærkede, at dette
Page 29 and 30:
1. DEN POLITISKE OVERVÅGNING SØND
Page 31 and 32:
Den politiske overvågning Sønderj
Page 33 and 34:
Page 35 and 36:
Page 37 and 38:
Page 39 and 40:
Page 41 and 42:
Page 43 and 44:
Page 45 and 46:
Page 47 and 48:
Page 49 and 50:
Page 51 and 52:
Page 53 and 54:
Page 55 and 56:
Page 57 and 58:
Page 59 and 60:
Page 61 and 62:
Page 63 and 64:
Page 65 and 66:
Page 67 and 68:
Page 69 and 70:
Page 71 and 72:
Page 73 and 74:
Page 75 and 76:
Page 77 and 78:
Page 79 and 80:
Page 81 and 82:
Page 83 and 84:
Page 85 and 86:
Den danske nazisme i efterkrigstide
Page 87 and 88:
Page 89 and 90:
Page 91 and 92:
Page 93 and 94:
Page 95 and 96:
Page 97 and 98:
Page 99 and 100:
Page 101 and 102:
Page 103 and 104:
Page 105 and 106:
Page 107 and 108:
Page 109 and 110:
Page 111 and 112:
Page 113 and 114:
Page 115 and 116:
Page 117 and 118:
Page 119 and 120:
PET's kilder i DNSB “rasmussen va
Page 121 and 122:
PET's kilder i DNSB staterer, at de
Page 123 and 124:
PET's kilder i DNSB “Den normale
Page 125 and 126:
PET's kilder i DNSB dokumentation.
Page 127 and 128:
PET's kilder i DNSB gængeren villi
Page 129 and 130:
PET's kilder i DNSB Danmark”. Vid
Page 131 and 132:
PET's kilder i DNSB bagefter til Aa
Page 133 and 134:
Frede Farmand og operationen mod No
Page 135 and 136:
Page 137 and 138:
Page 139 and 140:
Udviklingen på den yderste højref
Page 141 and 142:
Page 143 and 144:
Page 145 and 146:
Page 147 and 148:
Page 149 and 150:
Nationalpartiet Danmark og DNSB Udv
Page 151 and 152:
Page 153 and 154:
Page 155 and 156:
Page 157 and 158:
Page 159 and 160:
Page 161 and 162:
Page 163 and 164:
Page 165 and 166:
Frede Farmand og DDF Udviklingen p
Page 167 and 168:
Page 169 and 170:
Page 171 and 172:
Page 173 and 174:
Page 175 and 176:
Page 177 and 178: Udviklingen på den yderste højref
Page 199 and 200: Albert Laren og partiet De National
Page 209 and 210: Det Danske Broderskab Albert Laren
Page 227: Albert Laren og partiet De National
Page 235 and 236: 7. PET OG SØLLERØDGADESAGEN Bombe
Page 237 and 238: PET og Søllerødgadesagen gen. Da
Page 239 and 240: PET og Søllerødgadesagen deltager
Page 241 and 242: PET og Søllerødgadesagen del. Ini
Page 243 and 244: PET og Søllerødgadesagen Han blev
Page 245 and 246: PET og Søllerødgadesagen i Sølle
Page 247 and 248: 8. EFTERFORSKNINGEN PET’s samarbe
Page 249 and 250: Efterforskningen medarbejdere og dr
Page 251 and 252: Efterforskningen per på den yderst
Page 253 and 254: Efterforskningen ser af en række a
Page 255 and 256: Efterforskningen organisation. Ifø
Page 257 and 258: Efterforskningen Sidstnævnte konst
Page 259 and 260: Efterforskningen IS frem til 1992.
Page 261 and 262: Efterforskningen om, at enkelte med
Page 263 and 264: Drabsefterforskning og registrering
Page 265 and 266: Efterforskningen vedrørende højre
Page 267 and 268: Frede Farmands oplysninger om Søll
Page 279 and 280:
Kilde- og litteraturfortegnelse KIL
Page 281 and 282:
3. Litteratur Kilde- og litteraturf
Page 283 and 284:
SPØRGSMÅL TIL JUSTITSMINISTEREN S
Page 287 and 288:
BERETNING AFGIVET AF PET-KOMMISSION
show all

PET's overvågning af den yderste højrefløj 1945-1994

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?