PET's overvågning af den yderste højrefløj 1945-1994

Indledning
kom til, deres aktiviteter og forbindelseslinjer blev udvidet, og modsætninger ne
til andre dele af dansk politisk liv blev skærpet.
I slutningen af 1980’erne og begyndelsen af 1990’erne kom en række grupperinger
af meget forskellig observans i PET’s interessefelt. Man kan i denne
periode tale om et egentligt epokeskift i dansk politik, hvor ikke alene de mindre
grupperinger på yderfløjene i dansk politik søgte nye orienteringspunkter og
regrupperede sig organisa torisk, men hvor også de store partier omkring midten
af dansk politik blev udfordret af nye politiske brændpunkter. Man kunne tro, at
opbruddet skete under en form for kulmination af europæiserings- og globaliseringstendenser
i tiden. Der var dog næppe tale om, at slutningen af 1980’erne og
begyndelsen af 1990’erne markerede en kulmination af den europæiserings- og
globaliseringsproces, som længe havde sat rammerne for det danske samfundsliv
og for den handlefrihed, der var levnet folkestyret.
Årene efter Danmarks tilslutning til EF i 1972 og efter den Europæiske Fælles
Akt i 1986 var i så henseende mere betydningsfulde, ligesom en række af de
folkeretlige forpligtelser, som Danmark havde påtaget sig under FN, var stadfæstet
langt tidligere. På det sociale og økonomiske felt var Danmark allerede i
1960’erne og 1970’erne blevet påvirket af det, som i dag omtales som globaliseringen.
Dengang var der imidlertid i langt højere grad tale om en europæiserings-
og internationaliseringsproces, som indebar, at også dansk erhvervsliv blev integreret
i en økonomisk arbejdsdeling, hvor de store firmaers produktioner strakte
sig vidt over landegrænserne og over Atlanterhavet. Der var i denne periode
tale om en sammenfletning på tværs af den vestlige verden og mellem samfund,
som på den ene eller anden måde opfattedes som allierede i den kolde krig. Selv
om mange danske firmaer i denne periode kom på udenlandske hænder, blev
”omstruktureret” eller − som tilfældet var for ikke mindst skibsværfterne − bukkede
under for konkurrencen fra Japan og Sydkorea, var den offentlige debat i
langt mindre grad præget af den skepsis over for globaliseringen, som kom til at
præge debatterne i slutningen af 1980’erne og 1990’erne. Den afgørende forskel
har utvivlsomt været, at europæiserings- og globaliseringsprocessen netop i tiden
1987-93 blev central i den offentlige debat, og at temaet − måske af samme
grund − brændte sig ind i den almindelige danske samfundsborgers bekymringer
og overvejelser om fremtiden.
Der var da også i denne periode afgørende strukturelle forudsætninger til
forskel fra de tilpasninger til det europæiske samarbejde og til de internationale
politiske og økonomiske vilkår, som havde fundet sted i 1960’erne og 1970’erne.
I den tidligere periode havde der været tale om en internationaliseringsproces,
som havde omfattet samfund, som var samlet i den kolde krigs spændingsfelt, og
20 PET’s overvågning af den yderste højrefløj 1945-1989