PET's overvågning af den yderste højrefløj 1945-1994
PET's overvågning af den yderste højrefløj 1945-1994
PET's overvågning af den yderste højrefløj 1945-1994
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
Albert Laren og partiet De Nationale, 1988-92<br />
sig tjenestens opmærksomhed i og med, at parterne tilsynela<strong>den</strong>de systematisk<br />
synes at have indsamlet oplysninger om modparten, infiltreret hinan<strong>den</strong> og søgt<br />
at bryde hinan<strong>den</strong>s møder op eller planlægge konfrontationer. Dette var så meget<br />
mere alvorligt, som netop PDN ligesom DNSB arbejdede systematisk på at få<br />
sine folk indvalgt i flere kommuner landet over ved kommunevalget. Endelig var<br />
der <strong>den</strong> traditionelle problematik, at man i tjenesten ikke kunne være sikker på,<br />
at nazistiske sympatisører tonede rent flag, men kunne tænkes at holde lav profil<br />
og i det skjulte søge at støtte <strong>den</strong>ne eller hin bevægelse på <strong>den</strong> <strong>yderste</strong> <strong>højrefløj</strong>.<br />
Et mellemspil, som er svært at vurdere, fandt sted i oktober 1992, da Albert<br />
Larsen angiveligt blev udsat for en benzinbombe ved indkørslen til sit stråtækte<br />
hus u<strong>den</strong> for Sorø. Der var tale om fire liter benzin i nogle gamle plastic-isbøtter,<br />
forbundet med nogle ledninger, et æggeur og to nivoltsbatterier. Bomben<br />
kom <strong>af</strong> ukendte årsager ikke til udløsning. Albert Larsen satte det selv i sammenhæng<br />
med <strong>den</strong> planlagte igangsætning <strong>af</strong> en kampagne mod sit gamle parti<br />
DNSB, som skulle starte med en lokal TV-udsendelse i TV-Svendborg få dage<br />
efter. Larsen hævdede, at det var DNSB, som stod bag bomben, og at <strong>den</strong> havde<br />
sammen hæng med rivaliseringen mellem de to partier på <strong>højrefløj</strong>en. 646 PET<br />
noterede, at de to partier havde skærpet tonen over for hinan<strong>den</strong> i pressen, og<br />
at fire DNSB-folk <strong>den</strong> 10. oktober havde kastet med genstande ved Albert Larsens<br />
hus. Sagsbehandleren i PET ville på <strong>den</strong> an<strong>den</strong> side heller ikke udelukke,<br />
at Albert Larsen selv kunne have anbragt bomben som led i <strong>den</strong> løbende åbne<br />
konflikt mellem DNSB og PDN. Han støttede bl.a. dette på Larsens adfærd ved<br />
opdagelsen <strong>af</strong> bomben og på, at bomben var placeret sådan og konstrueret på<br />
en sådan måde, at <strong>den</strong> ikke kunne gøre større skade, og i det hele taget næppe<br />
kunne bringes til sprængning. Ved fundet <strong>af</strong> bomben ringede Albert Larsen først<br />
til Frede Farmand og først derpå til politiet. Hensigten med det hele skulle være<br />
at skade Jonni Hansen. Si<strong>den</strong> hen stiftede de to partier imidlertid borgfred, og<br />
begge parter placerede efterfølgende ansvaret hos venstreorienterede. 647<br />
646 ”Nazister ville myrde mig med terror-bombe”, Ekstra Bladet, 14. oktober 1992; ”Nazifører er bange”,<br />
Ekstra Bladet, 18. oktober 1992.<br />
647 PET, emnesag: ”Vedr. Partiet de Nationale (PDN) og DNSB, Brandattentat forsøg mod Albert Larsens...hus<br />
<strong>den</strong> 13/10 -1992 i resuméform”, 1. juni 1993.<br />
206 PET’s <strong>overvågning</strong> <strong>af</strong> <strong>den</strong> <strong>yderste</strong> <strong>højrefløj</strong> <strong>1945</strong>-1989
Change language