PET's overvågning af den yderste højrefløj 1945-1994

Udviklingen på den yderste højrefløj efter den kolde krigs afslutning
En fremtrædende rolle blev spillet af Jens Sejersen, der havde en militær uddannelse,
og som var ejer af et vikarbureau. Gennem en årrække spillede FMN en
vigtig rolle med hensyn til at mobilisere folkelige protester mod nynazisterne, og
bevægelsen var flere gange i fokus for nynazistiske moddemonstrationer.
PET’s relation til FMN er − formentlig med Frede Farmand som kilde − omtalt
i bogen Den hemmelige Tjeneste. Heri hed det, at folkebevægelsens aktiviteter
− især mere aktivistiske forsøg på at træde stærkt frem over for nazisterne − af
PET blev anset for en risiko, som kunne tænkes at få nazisterne til at reorganisere
sig eller evt. slå voldeligt tilbage. Som det hed i den pågældende passage:
“Frede Farmand og PET tolker situationen som en optrapning af volden mellem
nazister og anti-nazister, og ifølge Frede Farmand tager de den fælles beslutning,
at Jens Sejersen ikke blot skal overvåges. Oplysningerne, der kan komme ud af
det, skal bruges til at splitte folkebevægelsen og dermed stække den, så den ingen
betydning får. Den skal simpelthen gøres ukampdygtig.” 550
Farmand videregav sine oplysninger i et interview til TV2 Nyhederne den 5. maj
1999. Som dokumentation afspilledes i nyhedsudsendelsen en båndet telefonsamtale
mellem Farmand og dennes kildefører i PET, hvor Farmand omtalte en
optagelse med Jens Sejersen til PET, og hvor kildeføreren blot tre gange svarede
ja. 551 Samme udlægning blev fremsat i Ekstra Bladet den 6. maj 1999, hvori det
hed, at bl.a. Frank Jensen havde været overvåget af PET som følge af sit engagement
i FMN. Her hed det, at:
“PETs interesse var så stor, at man både fulgte Folkebevægelsens møder − og sendte
agenter med mikrofoner og skjulte båndoptagere ud for at møde foreningens
ledende medlemmer.... En af de personer, PET interesserede sig særligt for, var
direktør Jens Sejersen fra firmaet ‘Sejersen Vikar’. I 1990 var han både genstand for
overvågning og retningsbestemte mikrofoner, og han blev tilsyneladende offer for
en intrige, der både stækkede foreningens position og kostede Sejersen hans fremtrædende
rolle. Denne intrige var gennemført af folk tilknyttet PET, som handlede
efter aftale med deres chefer.” 552
Frede Farmand forklarede i et interview, at man var motiveret af konfrontationer
mellem foreningen og nazisterne og af frygt for voldeligheder. Han hen-
550 Søren Steen Jespersen og Miki Mistrati, Den hemmelige Tjeneste, s. 82.
551 PET, ujournaliseret sag: ”Notits vedrørende TV2 Nyhederne om PET den 5. maj 1999”, 5. maj 1999.
552 Anders-Peter Mathiasen, ”Frank Jensen i PETs søgelys”, Ekstra Bladet, 6. maj 1999.
PET’s overvågning af den yderste højrefløj 1945-1989 181