PET's overvågning af den yderste højrefløj 1945-1994

Indledning
sine påstande på protokollerne. 11 Sagen gav anledning til, at justitsminister K.K.
Steincke i efteråret 1936 beordrede myndighederne til at rejse sigtelse mod forfatterne
af en række skrifter af stærkt antisemitisk indhold; blandt disse også Aage
H. Andersens skrifter om Zions vises protokoller. Den rejste sigtelse byggede på
straffelovens §§ 267 og 268 om ærekrænkelse og bagvaskelse samt på sammes
§ 140, som drejede sig om forhånelse af bestående trossamfund. Sagen førte til
domfældel ser for bl.a. bagvaskelse, som siden hen blev stadfæstet − til dels skærpet
− ved Østre Landsret den 19. januar 1938. 12
Vanskeligheden var imidlertid, at injurielovgivningen ikke var tilstrækkelig
til at beskytte minoriteter mod sådanne beskyldninger, idet kredsen af de angrebne
kunne være så stor, at det kunne være svært at dokumentere, at udsagnene
var ærekrænkende mod alle personer inden for den angrebne kreds. Et
andet problem var, at kredsen af de angrebne kunne være svær at bestemme. Det
gjaldt i særlig grad racistiske angreb, idet race var en tvivlsom kategori. I januar
1939 fremsatte K.K. Steincke på denne baggrund et lovforslag om ændringer i
og tilføjelse til straffeloven. En af de centrale tilføjelser var § 266 b, som i den
endelige form kom til at lyde:
“Den, der ved Udspredelse af falske Rygter eller Beskyldninger forfølger eller ophidser
til Had mod en Gruppe af den danske Befolkning paa Grund af dens Tro,
Afstamning eller Statsborgerfor hold, straffes med Hæfte eller under formildende
Omstændigheder med Bøde. Er Rygterne eller Beskyldningerne fremsat i trykt
Skrift eller paa anden Maade, hvorved de er naaet ud til en større Kreds, er Straffen
Hæfte eller under skærpede Omstændigheder Fængsel indtil et Aar.”
Lovforslaget blev vedtaget med 38 stemmer mod 29 i Landstinget den 24. februar
1939 og med 64 stemmer mod 41 i Folketinget den 11. marts 1939. Lovændringen
trådte i kraft den 1. juli 1939 og markerede hermed en kriminalisering af racistiske
udtalelser og skrifter. 13
Erfaringerne fra mellemkrigstiden og 2. Verdenskrig bidrog formentlig også
stærkt til, at man i grundlovsdrøftelserne i tiden frem til vedtagelsen af den nye
grundlov i 1953 indarbejdede to vigtige paragraffer i grundloven. Blandt borgerrettighederne
hed det således i § 70, at:
11 Ibid.
12 Ibid., s. 391-402, 405-408.
13 Ibid., s. 409-415.
16 PET’s overvågning af den yderste højrefløj 1945-1989