PET's overvågning af den yderste højrefløj 1945-1994

Indledning
Da DNSU i 1970’erne begyndte at udgive nationalsocialistiske skrifter, var
det ingenlunde første gang, at de danske myndigheder blev konfronteret med
denne type ytringer. I flere tilfælde var der tale om genoptryk af skrifter, som
myndighederne allerede i 1930’erne og 1940’erne havde måttet forholde sig til.
Det notorisk antisemitiske kampskrift Zions vises protokoller blev således udgivet
i Danmark i 1920.
Zions vises protokoller var et falsum, som angiveligt rummede mødeprotokollen
fra et jødisk møde mellem 12 rabbinere i Basel i 1897, hvor man skulle
have planlagt at stifte krig, splid og ødelæggelse som led i en djævelsk plan for
at opnå jødisk verdensherredømme. Forlægget var en illegal pamflet af Maurice
Joly, Dialogue aux enfers entre Machiavel et Montesquieu ou la politique de Machiavel
au XIXe siècle par un contemporain (Bruxelles, 1864), hvor forfatteren i en
fiktiv dialog mellem Machiavelli og Montesquieu ironiserede over kejser Napoleon
III’s brug af bajonetten og plebiscitten som magtinstrumenter i en kynisk
del-og-hersk politik. Jolys bog blev sidenhen brugt af det tsarrussiske hemmelige
politi Okhrana’en som grundlag for et falsum, som havde til hensigt at vende
den russiske Tsar til en mere antisemitisk, nationalistisk politik. Mens Joly havde
sat Montesquieus L’Esprit des Lois op mod Machiavellis Il Principe og kritiseret
det napoleonske tyranni, benyttede falsknerne de machiavelliske, magtkyniske
og massemani pulerende aspekter i Jolys systemkritiske værk som inspiration til
skitsen af et angiveligt jødisk komplot. Myten hentede også stof i dannelsen af
Theodor Herzls zionistiske bevægelse i Basel i 1897, som blev forvansket til et
hemmeligt møde. Den vandt udbredelse i Rusland og bidrog i 1903 til Kisjinjovpogromen,
hvor flere tusind jøder blev dræbt. Bogen spredtes fra Rusland til
Vesteuropa, bl.a. ved den unge tysk-russiske studerende Alfred Rosenberg, som
medbragte den til München, hvor den bidrog til det ideologiske grundlag for
antisemitismen i kredsen omkring Adolf Hitler. I mellemkrigstiden kom den
fulde sandhed om falskneriet for dagen. I 1935 afsagde en schweizisk domstol
efter en dybtgående undersøgelse dom mod schweiziske nationalsocialister, som
havde udspredt skriftet, for at have udbredt smudslitteratur. Det fandtes godtgjort
uden tvivl, at der var tale om et falskneri. 10
I 1935 og 1936 blussede debatten om jøderne op i Danmark på baggrund af
denne sag. Lederen af National Socialistisk Arbejderparti, Aage H. Andersen,
havde udgivet en pamflet med titlen: Er “Zions Vises Protokoller” et Falsum?,
og samme år Den kristne Kirke i nordisk Belysning, som i vidt omfang støttede
10 Sofie Bak, Dansk antisemitisme 1930-1945, s. 331-336.
PET’s overvågning af den yderste højrefløj 1945-1989 15