PET's overvågning af den yderste højrefløj 1945-1994

Udviklingen på den yderste højrefløj efter den kolde krigs afslutning
I oktober 1988 tilgik der således til en PET-medarbejder i region II fra kilden
en samling af dokumenter, korrespondance mv. fra Den Danske Forening.
PET bemærkede, at foreningen havde forbindelser til Norge og Sverige, og at
der var ca. 60 lokalforeninger over hele landet. Han noterede de centrale figurer
i foreningen. Han citerede foreningens formål mht. at kæmpe for en homogen
nationalstat og modstand mod, at Danmark blev til et multikulturelt samfund.
Endelig fremgik det, at papirerne efter hans egen vurdering var kommet ham i
hænde som led i en ganske bevidst politik fra foreningens side med hensyn til
åbenhed over for PET vedrørende DDF’s aktiviteter. Det var PET-medarbejderens
vurdering, at udleveringen af dokumenter var sket med de centrale personers
vidende. 477
Poul Vinther Jensen vedblev en tid med at kontakte den pågældende medarbejder
i Region II om sikkerheden på Den Danske Forenings møder og formodninger
om, at autonome mv. planlagde uro til møderne. Kontakten gled imidlertid
ud, da den pågældende PET-medarbejder i 1989 arbejdede i København.
PET-medarbejderen formodede i denne sammenhæng, at hans navn på en eller
anden måde er blevet brugt i DDF, idet det åbenbart spillede en rolle for ledelsen
i foreningen at kende nogle myndighedspersoner. 478
Oplysningerne fra Poul Vinther Jensen var ret sporadiske og falder inden
for en ret kort tidsperiode mellem oktober 1988 og januar 1989. En notits fra
region II oplyste i november 1988 nogle enkelte basale oplysninger om foreningen,
herunder navnene på styrelsen. Det berettedes også, at man havde ca. 2.200
betalende medlemmer og 44 lokalforeninger. Det bemærkedes, at foreningens
struktur var valgt således, at den selvsupplerende styrelse skulle sikre foreningen
mod et kup fra nazister eller fra Fremskridtspartiet. ”Man er fuldt bevidst om, at
foreningen nemt kan få et højreorienteret skær, hvilket ikke må blive tilfældet.”
Det blev også videre oplyst, at foreningens strategi var, at kampen skulle føres ”...
bag en skrivemaskine” i duel med de forskellige myndigheder. Man var sig også
fuldt bevidst om, at urolighederne på gadeplan kunne give nyttig reklame. 479
PET-medarbejderen vedblev flere gange med at modtage tip fra sin kontakt i
DDF. Således modtog han i 1989 oplysninger om, at man i foreningen mistænkte
en person for at have infiltreret DDF fra en antiracistisk gruppe, mens man samtidig
havde modtaget klager over, at den pågældende skulle have delt racistisk
477 Ibid., ”Vedr. Den danske Forening. Kopi af breve, regnskab mv.”, 11. oktober 1988.
478 Ibid.
479 Ibid., ”Vedr.: Generelt om Den danske Forening”, 10. november 1988.
160 PET’s overvågning af den yderste højrefløj 1945-1989