PET's overvågning af den yderste højrefløj 1945-1994

Udviklingen på den yderste højrefløj efter den kolde krigs afslutning
over de forskellige grupperinger, og forsøgte en vurdering. I forhold til DNSB
vurderede han, at bevægelsen stadig stod i den betydelige ledelseskrise, som
havde varet siden 1990. Det var opfattelsen, at en vis aktivitetsstigning var at
spore, og det var som tidligere nævnt forventningen, at den tidligere nævnte
organisationssekretær var på vej tilbage og ville finde en forståelse med Riis-
Knudsen, som derefter ville overlade organisations- og propagandaarbejdet til
organisationssekretæren og trække sig tilbage til en rolle som grå eminence for
bevægelsen. 438 Det var opfattelsen, at Riis-Knudsen fortsat stod stærkt i det internationale
samarbejde, men at han næppe alene ville være i stand til at bibringe
bevægelsen fremdrift:
“Fremtiden for DNSB som slagkraftig organisation er med den nuværende ledelse
tvivlsom, dog skal det som tidligere omtalt bemærkes, at der er interesserede og
aktive nok, og at hvis [organisationssekretæren]…atter bliver ’lukket ind i varmen’,
så kan BZ-bevægelsen og venstrefløjen i øvrigt, måske med rimelighed begynde
at føle sig truet.” 439
En dybere analytisk bearbejdning af det indhentede stof måtte netop forekomme
nærliggende på baggrund af dels nynazismens vækst i Danmark i perioden
1980-90, dels på baggrund af DNSB’s og Povl Heinrich Riis-Knudsens intensive
forbindelser til udenlandske nazistiske grupper med meget forskellig ideologisk
profil og arbejdsform. Mens Povl Heinrich Riis-Knudsen og DNSB bekendte sig
til en traditionel Hitlerdyrkelse med en betoning på brugen af nazistiske symboler
og referencer til Det tredje Riges traditionelle propaganda, var der flere af de
grupperinger blandt dem, som DNSB plejede forbindelse til, som knyttede an til
den aktivistiske, paramilitært orienterede nationalrevo lutionære − og i visse tilfælde
socialrevolutionære − strømning inden for det tyske nazistparti i 1930’erne.
Disse strømninger, som i 1930’erne var blevet udmanøvreret af Adolf Hitler med
eksklusionen af Otto Strasser, disciplineringen af de nazistiske stormtropper og
i 1934 De Lange Knives Nat, var præget af større aktivisme og lagde normalt
vægten på opbygningen af kampberedte grupper. Det var ikke mindst sådanne
grupper, som kom til at markere sig med en militant, voldelig profil på både den
internationale og den nordiske yderste højrefløj i de tidlige 1990’ere, bl.a. med
fremkomsten af f. eks. Combat 18 og lignende ekstremt voldelige grupperinger.
438 PET, personsag: Kortfattet gennemgang af højreekstremismens ansigt i Dan mark, 28. januar 1992.
439 Ibid.
146 PET’s overvågning af den yderste højrefløj 1945-1989