PET's overvågning af den yderste højrefløj 1945-1994

Frede Farmand og operationen mod Nordland forlag
indforståelse og reglerne om manglende materiel typicitet 406 kan imidlertid også
påvirke bedømmelsen af, om der er sket en strafbar krænkelse af Nordland Forlag,
med den følge, at PET skulle have søgt at indhente oplysningerne ved hjælp af de
straffeprocessuelle tvangsindgreb. Den information, som PET erhvervede gennem
operationen, kunne i princippet have været erhvervet ved en ransagning af Nordland
Forlags computer − og muligvis gennem beslaglæggelse − om end det efter de
oplysninger, der har foreligget for Kommissionen, må antages, at retsplejelovens
betingelser for sådanne skridt ikke har været til stede.
Ved vurderingen af operationen mod Nordland Forlag må det overvejes, om det
har betydning, at operationen ikke er gennemført af PET, men af Frede Farmand
efter aftale med PET. Det kan i den forbindelse overvejes, om det er af betydning,
om Frede Farmand kan anses for at have været agent provocateur for PET eller
penetrant, meddeler eller lignende.
Det kan anføres, at PET ikke ved at indskyde en privat mellem sig og en evt.
ulovlig aktivitet kan frigøre sig for ansvar eller unddrage sig retsplejelovens regler
om straffeprocessuelle tvangsindgreb. Selv om dette synspunkt som udgangspunkt
er korrekt, er det næppe gældende i alle situationer. Det kan således næppe antages,
at PET ved brug af private mellemled i alle tilfælde er afskåret fra gennem disse at
indhente information, som ellers kun kunne opnås ved straffeprocessuelle tvangsindgreb
og dermed − normalt − domstolsprøvelse.
Ved bedømmelsen har det i første række været af betydning for Kommissionen,
om Frede Farmand kunne anses for omfattet det agent provocateurbegreb, der
fremgår af retsplejelovens § 754 a. Baggrunden for denne overvejelse har været, at
der – når en agent provocateur indsættes – kan tænkes at bestå en vis adgang for
agenten til at indhente oplysninger i forbindelse med agentvirksomheden, som ellers
kun ville kunne være indhentet ved hjælp af straffeprocessuelle tvangsindgreb.
Det må anses for usikkert, hvor omfattende denne adgang er og har været. Agent
provocateurvirksomhed er ikke et straffeprocessuelt tvangsindgreb, men et ”aktivt”
efterforskningsskridt. At det begrebsmæssigt er kvalificeret således, skyldes bl.a., at
der ved foranstaltningen ikke sker indgreb i en beskyttelsesværdig interesse. 407 Brugen
af Frede Farmand som civil agent provocateur og undladelse af at indhente
retskendelse ville i givet fald ikke være i strid med agentreglerne, jf. § 754 e.
406 Manglende materiel typicitet forklares f.eks. af Waaben, Strafferettens almindelige del, 2. udg., s. 47
således: ”… strafansvar kan være udelukket ved fortolkning, når en handling ikke findes at burde
være strafbar, skønt den i øvrigt opfylder de i gerningsbeskrivelsen opstillede krav.”
407 Jf. betænkning 1023/1984 s. 151 med henvisning til Gammeltoft-Hansen i U 1979 B 15-16.
PET’s overvågning af den yderste højrefløj 1945-1989 135